Prøv avisen
Spørgsmål svar

Søren Pind: Alle universitetsstuderende skal have dannelse i teknologi, filosofi og historie

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) vil genindføre filosofikum på universiteterne. – Foto: Mogens Flindt/ritzau

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) har nedsat en inspirationsgruppe, der skal forberede indførelsen af et nyt filosofikum for alle universitetsstuderende. Et vigtigt formål er at gøre det klart for de unge, at universitetet ikke er en skole

I oplægget til nyt filosofikum står der, at faget både skal favne humanistisk og naturvidenskabelig dannelse. Det skal gøre de studerede klogere på demokratiet, filosofien, etikken, teknologien og naturen med inspiration fra tænkere som Grundtvig, Kierkegaard og Niels Bohr. De studerende skal også lære algoritmer til programmering, have styrket deres skriftlighed og sproglige præcision og de skal selvstændiggøres til at tage ansvar for deres egen læring. Hvordan tænker du, at alt det kan rummes i ét fag?

Det er det, jeg nu har bedt nogle kloge mennesker sætte sig sammen og tænke over. Jeg vil ikke på forhånd sige firkantet, hvordan det skal gøres, men jeg mener der er et behov for at få styrket de her ting, og jeg håber, at det er muligt at sætte et forløb sammen, der kan være med til at trække nogle linjer for de studerende.

Er det dit generelle indtryk, at danske universitetsstuderende i dag mangler dannelse på alle de områder, vi taler om her?

Jeg kan se, at der er et behov for, at hvis man som moderne menneske forventes at skifte livsbane seks-syv gange i løbet af sit liv, så har man brug for at have et bredt fundament af forståelse for samfundet og det at uddanne sig. Der er et behov for, at de studerende bliver klædt på til fremtiden teknologisk, filosofisk og historisk. Det er de tre hovedlinjer, jeg ser i et nyt filosofikum.

Er det ikke et dilemma, at hvis et filosofikum skal favne så bredt, risikerer det nemt at blive overfladisk, selvom det akkurat har det formål at være en indføring i akademisk fordybelse?

Det er i høj grad tænkt som et fag, der skal lære de unge, at de selv må tage den opgave på sig at fordybe sig. De skal lære, at et universitet ikke er en skole, hvor det hele bliver serveret, men at de selv skal yde en indsats. Jeg håber ikke, det bliver et forløb, hvor man bare skøjter hen over en hel masse, men at det kan blive egentlig dannelse, som kan styrke de unge indeni og ruste dem til det videre uddannelsesforløb.

Efter de nuværende regler skal alle universitetsstudier have et forløb, der hedder ”Fagets videnskabsteori”. Hvad er forskellen på dette fag og det nye filosofikum, du ønsker at indføre?

Det her er tænkt større. Desuden er der indtænkt en modernisering i forhold til den teknologiske virkelighed. Hvis inspirationsgruppen kommer ud med den vurdering, at det hele findes i forvejen i ”Fagets videnskabsteori”, så kan vi jo spare de ressourcer, men det forventer jeg ikke, at den gør.

Der er universitetsfolk, der siger, at de studerende har rigeligt at bestille med at tilegne sig den dannelse, som knytter sig specifikt til det enkelte universitetsfag. Burde den basale dannelse i form af kendskab til filosofi, demokrati og så videre ikke være på plads fra gymnasiet eller måske et højskoleophold?

Det var jo ikke vurderingen i Danmark, at dét var på plads frem til 1971, hvor man havde filosofikum på universitetet. Siden har vi haft en periode uden, og nu synes jeg, vi bør overveje, om ikke et filosofikum kan gøre gavn på ny. Men det skal ikke være i den gammeldags form, men en moderne form, der forholder sig til verden i dag.

Andre siger, at et nyt filosofikum har det problem, at de enkelte fag på universiteterne ikke længere har noget fælles filosofisk grundlag. Der er så stor forskel på, hvad man på det enkelte fakultet eller institut anser for nødvendig videnskabelig dannelse, at et filosofikum med nogenlunde fælles indhold er en umulighed. Hvad siger du til det?

Jeg siger, at det er min ambition med det her, at det skal være et alment dannende forløb. I hvert fald i udgangspunktet. Måske skal det sætte sådan sammen, at der både er en fælles del og en mere specialiseret del, som retter sig mod det fag, den studerende er optaget på.