Prøv avisen

Almen dannelse står til at tabe værdikamp om læreruddannelse

I formuleringen af den nye læreruddannelse foregår i øjeblikket en strid om, hvilke ord den skal beskrives med. Lærernes almene dannelse står til at blive taber i forhold til en mere praksisorienteret uddannelsestænkning

Efter sommerferien bliver uddannelsen af fremtidens lærere markant ændret. Uddannelsen har flyttet fokus fra, hvad lærerne skal vide, til hvad de skal kunne. Det skal ikke være et alment dannende forløb, hvor den kommende lærer lidt af hvert om livet, verden og undervisning, men omhyggeligt målrettet til, at lærerne får kompetencer til at gå ud i folkeskolen og løfte eleverne fagligt ved hjælp af metoder, hvis effekt der er dokumentation for.

Sådan kan man sammenfatte uddannelsestænkningen hos pædagogiske eksperter som Jens Rasmussen, professor ved DPU Aarhus Universitet, og læreruddannelseslovens politisk ansvarlige, uddannelsesminister Morten Østergaard (R).

LÆS OGSÅ: KLM-faget er sparket til hjørne

Men dels er modsætningen mellem dannelse og kompetencer gjort for meget til et enten-eller, dels synes ministeren at have overset, at han sidste år kom i mindretal i Folketinget, da den borgerlige fløj og Enhedslisten gik sammen. Oprindeligt ville regeringen afskaffe kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab (KLM), men blev tvunget til at indgå et forlig, som skulle sikre dets elementer. Alligevel er væsentlige elementer skrevet ud af den bekendtgørelse, som indtil i går var i høring. Kristeligt Dagblad har læst flere høringssvar, blandt andet fra Læreruddannelsens Religionslærerforening, som mener, at politikernes intentioner er tilsidesat.

KLM-faget er blevet slagmark i sammenstødet mellem ministerens kompetencetænkning og de politiske intentioner om at bevare almen dannelse. Selvom der har været en faglig skrivegruppe, som har forsøgt at formulere et både-og, er det blevet overruled (underkendt, red.) og forenklet væk, siger formanden, Michael Riis.

Blandt andet har den omtalte skrivegruppe nævnt religion først i opremsninger af, hvad KLM-området skal sikre, de studerende ved noget om. Senere i processen er ord som religion, religiøs, religionsfaglig og evangelisk-luthersk kristendom i nogle tilfælde flyttet, så de er nævnt sidst, i andre tilfælde slettet.

En anden omskrivning er, at der ikke længere er krav om, at de studerende kan reflektere over møder med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn. Ordet reflektere er ændret til gå i dialog for at fremhæve, hvad de kommende lærere skal gøre i praksis. Men som næstformanden for KLM-censorerne, Lakshmi Sigurdsson, påpeger, kan hun eksaminere studerende i refleksion, ikke i deres evne til at gå i dialog.

Lakshmi Sigurdsson repræsenterede KLM-faget i den omtalte skrivegruppe sammen med Birgitte Bækgaard, lektor ved UC Syd. Hun accepterer forskydningen fra viden til kunnen, men mener, at det hele står og falder med, om professionshøjskolerne afsætter så meget plads til det som hidtil. Og svagheden er, at hverken forligsteksten eller bekendtgørelsen afsætter et konkret antal såkaldte ECTS-point til det. Dette er årsagen til, at Enhedslisten har stillet sig uden for forliget.

Det kommer ikke bag på mig, at bekendtgørelsen strider mod intentionerne i den politiske aftale. Vi kunne fra starten se, at når almen dannelse ikke var et selvstændigt fag med et fast tildelt antal ECTS-point, var der ingen garanti for, at kommende lærere fortsat lærer om demokrati og medborgerskab, siger Enhedslistens videnskabsordfører, Rosa Lund.

Anderledes forholdt det sig med de borgerlige, som accepterede, at KLM blev gjort til en underafdeling af faget Lærernes Grundfaglighed og omdøbt til almen dannelse og som nu er fortørnede over bekendtgørelsen. V og K vil bede uddannelsesministeren om en forklaring, så snart han vender tilbage fra barselsorlov.

Indtil da har ministeren ingen kommentarer til kritikken. Og professor Jens Rasmussen var i går så optaget af eksaminer, at heller ikke han var at træffe for en kommentar.