Almendannelsens fødested har jubilæum

Tankerne om et alment dannende uddannelsessystem blev blandt andet skabt ved oprettelsen af Efterslægten -- en skole, der i dag fylder 225 år. Med den nye skole kom også frikvarteret og karakterbogen

Den 4. marts 1786 dannedes Selskabet for Efterslægten. I januar 1787 startede de første 15 elever på skolen i Østergade, som ses på billedet. Her ligger Illum i dag. Derefter fik skolen adresse på Frederiksberg, og siden 1940 har den ligget ved Bellahøj. Digteren Adam Oehlenschläger og Jørgen Jürgen-sen, den danske grundlægger af kronprinsesse Marys hjemby, Hobart på Tasmanien, har begge gået på skolen.
Den 4. marts 1786 dannedes Selskabet for Efterslægten. I januar 1787 startede de første 15 elever på skolen i Østergade, som ses på billedet. Her ligger Illum i dag. Derefter fik skolen adresse på Frederiksberg, og siden 1940 har den ligget ved Bellahøj. Digteren Adam Oehlenschläger og Jørgen Jürgen-sen, den danske grundlægger af kronprinsesse Marys hjemby, Hobart på Tasmanien, har begge gået på skolen. Foto: PR Foto.

Hvad er god latin? Ifølge nogle skoler i 1700-tallet var det helt at afskaffe undervisningen i latin og i stedet tilføje engelsk og handelsfag. Efterslægten var den skole, som først prøvede kræfter med den nye skoleform. I dag kan skolen, som nu er et HF-center, fejre sit 225-års jubilæum.

Tilbage i 1786, hvor Efterslægten blev grundlagt, var det nyskabende i Danmark. Indtil da var latinskolen den eneste uddannelsesmulighed ud over grundskolen. Latinskolen havde en teologisk profil, som ikke matchede den begyndende industrialisering og et øget behov for folk, der var uddannede til at arbejde med handel.

Det skabte en række behov for andre skolefag, og den 4. marts 1786 stiftede en gruppe af datidens spidser Selskabet for Efterslægten for at uddanne efterslægten, hvilket vil sige ungdommen. Det var på det tidspunkt kun drenge, men skolen gav også plads til elever fra mindrebemidlede familier. Det forklarer Harry Haue, der er dr.phil. og professor ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet. Han har netop bidraget til en bog om den danske realskoles historie i 200 år.

"Skoleformen på Efterslægten var begyndelsen til det, vi i dag kalder for almendannelse i modsætning til den klassiske uddannelse på latinskolerne, der ikke var almen. I dag har vi en almendannende undervisning, som beskæftiger sig med det, et samfund har brug for og med et blik for at udvikle elevens personlige myndighed. Den tradition vil også de næste mange år være bestemmende for, hvordan vi indretter ungdomsuddannelserne," siger Harry Haue.

Efterslægten var også langt fremme på andre områder. Ifølge Anne Frausing, der er rektor for HF-Centret Efterslægten, som i dag ligger ved Bellahøj i København, viser historiske kilder, at skolen var den første til at indføre frikvarter.

"Et af de nye pædagogiske principper var, at lærerne skulle have en særlig viden på det område, hvor de underviste. Derfor skulle der ske et skifte mellem fagene. Her var det praktisk med en pause, som blev til det, vi i dag kender som frikvarterer," siger hun.

Den korporlige afstraffelse blev også droppet. Og gamle udskrifter af karakterblade viser, at skolen var en af de første i Danmark til at bruge karakterbøger, fordi forældrene ville holde øje med deres børns skolegang.

"Forældrene var selv ansvarlige for skolens drift, og derfor var det også naturligt, at de ville have dokumentation for, at deres børn lærte noget," siger Harry Haue.

Skolesystemet er ifølge ham kommet dertil, hvor den almene dannelse i dag har reduceret de klassiske sprog og styrket de naturvidenskabelige fag.

Oplysningstiden og den begyndende industrialisering, som i 1700-tallet førte til dannelsen af for eksempel Efterslægten, har i dag med globaliseringen skabt grobund for det tværfaglige samarbejde, der blev tydeligt med den seneste gymnasiereform i 2005.

Også tanken om at give alle mulighed for en uddannelse skinner igennem i skolens profil i dag. Man har blandt andet en del elever med anden etnisk baggrund end dansk, og elever som har måttet opgive andre uddannelser.

"Vi har en utrolig vigtig opgave med at styrke uddannelsesniveauet, fordi netop uddannelse er det bedste værn mod social udstødelse. Man får et nuanceret livssyn af at gå i skole, og det er det bedste grundlag for selv at træffe valg," siger Anne Frausing.

Skolen er stadig udviklingsorienteret. I 2007 lancerede den en linje, hvor undervisningen starter ved middagstid, og til august udbydes en flexklasse, hvor en stor del af undervisningen vil være virtuel.

anne.jensen@k.dk