Almennyttige organisationer lever højt på momspenge

Ordning med momskompensation er blevet afgørende for velgørenheden

Hvert år lægger Danmarks velgørende og andre indsamlingsbaserede organisationer op mod 250 millioner kroner i statskassen.
Hvert år lægger Danmarks velgørende og andre indsamlingsbaserede organisationer op mod 250 millioner kroner i statskassen. . Foto: christoffer regild Denmark.

På kun fem år er en momsfritagelse blevet afgørende for den humanitære sektors muligheder for at opfylde sit formål at hjælpe mennesker.

Hvert år lægger Danmarks velgørende og andre indsamlingsbaserede organisationer nemlig op mod 250 millioner kroner i statskassen. Størstedelen sendes dog retur året efter som en særlig statsstøttet kompensation for almennyttigt arbejde. Og i disse dage sendes i alt 152 millioner kroner tilbage til almennyttige organisationer, hvilket er det højeste beløb, der er udbetalt, siden ordningen trådte i kraft i 2007.

LÆS OGSÅ: De strikker bamser til syge børn

Organisationerne har efterhånden fået øjnene op for ordningen, som først og fremmest kommer deres målgrupper til gode, enten direkte eller ved at skabe bedre rammer for de frivillige, siger Robert Hinnerskov, generalsekretær i Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, Isobro.

Ordningen blev vedtaget i 2006 af den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti. Man ønskede at kompensere de almennyttige organisationer for nogle af deres momsudgifter, så danskernes velgørenhed hovedsageligt går til formålet og ikke ender i statskassen.

LÆS OGSÅ: Minister: Slut med at kvæle almennytte i bureaukrati

Antallet af organisationer, der søger om kompensation, er med årene kun steget. I 2008 modtog SKAT 160 ansøgninger. I år har dobbelt så mange organisationer ansøgt om momskompensation. Blandt dem var Kirkens Korshær, som netop har modtaget 3,5 millioner kroner i kompensation for udgifter til blandt andet husleje og renoveringer. Støtten er afgørende, siger organisationens chef, Helle Christiansen.

Det er en meget vigtig del af organisationens økonomi og sikrer midler til at kunne hjælpe socialt udsatte. Ordningen er udtryk for samfundets gode vilje til at støtte frivilligt arbejde, siger hun.

LÆS OGSÅ: Jeg møder de indsatte uden fordomme

De godkendte almenvelgørende organisationer har siden 2007 modtaget over 500 millioner kroner. De er i høj grad gået til forbedringer af fysiske rammer, lyder det fra Isobro. For eksempel har Kræftens Bekæmpelse, som er en af de største modtagere af momskompensation, fået mulighed for at etablere rådgivningscentre rundt om i landet.

Isobro, der er paraply-organisationen for de fleste indsamlingsorganisationer herhjemme og tæller over 150 medlemmer, tog i sin tid initiativ til at bede om momskompensationen og rådgiver løbende om muligheden. Ordningen blev afgrænset til indsamlingsorganisationer, som i høj grad selv står for finansiering af deres aktiviteter, og som var belastet af, at de indsamlede penge blev reduceret af momsbetaling.

Med momskompensationen har disse organisationer og foreninger fået et stærkt incitament til at skaffe flere penge selv, påpeger Robert Hinnerskov.

Man tilskynder de almenvelgørende foreninger til at skaffe privat medfinansiering. Det gavner dem selv og dermed målgruppen. Det er en rigtig god ordning, siger Robert Hinnerskov.

Han påpeger desuden, at kompensationen ud over at gå til et godt formål også stimulerer væksten, fordi organisationerne står for mere byggeri end tidligere, hvilket skaber arbejdspladser.