1. Hvad betyder stemmeret?
At have stemmeret betyder, at man har ‘ret til at stemme’ - altså til at deltage i det danske demokrati. Man kan bruge sin stemmeret i forbindelse med de forskellige valg, der bliver holdt i Danmark.
Stemmeret kaldes også valgret.
2. Hvordan stemmer man til et valg?
Senest fem dage før et valg modtager man et valgkort med posten. Her fremgår det, hvor man fysisk skal møde op for at stemme på valgdagen.
På dagen for valget skal man møde op på valgstedet med sit valgkort og aflevere det til de valgtilforordnede. Valgkortet veksles til en stemmeseddel (eller flere), som man taget ind i en afskærmet kabine, så man kan sætte sit kryds i al hemmelighed.
Når man har sat sit kryds, afleveres stemmesedlen i en forseglet stemmeurne - en kasse til indsamling af stemmesedler.
En stemme skal være fuldstændigt anonym, og derfor må man ikke tage billeder af sin stemmeseddel eller gøre den genkendelig på nogen måde - eksempelvis med tegninger, navn eller kruseduller.
3. Kan man stemme, selvom man har mistet sit valgkort?
Har man mistet, fået ødelagt eller ikke modtaget sit valgkort, er det stadig muligt at stemme til et valg. Man skal møde op på det nærmeste valgsted med personlig legitimation i form af det gule sundhedskort, pas eller kørekort.
Med gyldig ID er det dermed muligt at få udleveret en stemmeseddel, selvom man ikke kan fremvise sit valgkort.
4. Hvilke valg holder vi i Danmark?
I Danmark har vi fem forskellige slags valg, hvor vi finder valgkortene frem og bruger vores stemmeret til at påvirke demokratiet:
- Folketingsvalg
- Folkeafstemninger
- Kommunalvalg
- Regionsrådsvalg
- Europaparlamentsvalg
5. Hvor ofte er der valg?
Det er forskelligt, hvor ofte de forskellige valg bliver afviklet. Nogle valg har en fast dato, andre skal udskrives af politikerne, før man som vælger kan sætte sin stemme ved en ønsket politisk kandidat eller et parti.
- Folketingsvalg udskrives af den til enhver tid siddende statsminister og skal holdes mindst en gang hvert fjerde år. Det betyder, at man på forhånd kun kender den dag, folketingsvalget senest skal være afviklet.
- Kommunalvalg holdes hvert fjerde år og foregår altid den tredje tirsdag i november.
- Regionsrådsvalg holdes hvert fjerde år og afvikles altid sammen med kommunalvalget den tredje tirsdag i november.
- Europaparlamentsvalg afvikles hvert femte år i enten maj eller juni. Valgdagen er fælles for alle EU’s medlemslande.
- Folkeafstemninger har ikke en fast valgdag, men bliver taget i brug, når den danske befolkning skal deltage direkte i en politisk beslutning. Der er fem situationer, hvor en den danske befolkning skal stemme om udfaldet:
- Ændringer i grundloven.
- Ændring af valgretsalderen.
- Afgivelse af suverænitet.
- Lovforslag, som en samling af folketingsmedlemmer ønsker, befolkningen tager stilling til.
- Indgåelse af nogle typer internationale traktater.
6. Hvem har stemmeret til valg i Danmark?
Som udgangspunkt skal man være fyldt 18 år og bo i Danmark for at kunne stemme til et valg. Der er dog undtagelser, for kravene varierer alt efter hvilket valg, der er tale om.
Til et folketingsvalg skal man være dansk statsborger for at kunne sætte sit kryds. Til kommunal- og regionsvalg er det nok at have boet i Danmark i fire år uden afbrydelse eller at være statsborger i EU, Island eller Norge for at have valgret.
Bor man i udlandet, kan man ikke stemme, med mindre der er tale om et midlertidigt ophold (under to år), eller hvis arbejder for den danske stat i udlandet.
7. Hvornår får man stemmeret?
Danske statsborgere kan stemme til alle typer valg, når de er fyldt 18 år. Det kræver dog, at man har fast adresse i Danmark og ikke er umyndig.
8. Hvem har ikke stemmeret i Danmark?
Der er en række forhold, som kan gøre, at man ikke har stemmeret.
- Hvis man er under 18 år.
- Hvis man er over 18 år, men er umyndig og under værgemål. En værge kan ikke overtage stemmeretten.
- Hvis man bor permanent i udlandet.
- Hvis man ikke er dansk statsborger*.
- Hvis man er fra et ikke-EU land og har boet i Danmark i mindre end fire år.
* Det er kun danske statsborgere, som kan stemme til folketingsvalg og ved folkeafstemninger. Er man ikke statsborger, er der stadig mulighed for at stemme ved kommunal- og regionsvalg, hvis man har fast bopæl i Danmark.
9. Kan man miste sin stemmeret?
Ja, man kan som voksen dansk statsborger miste sin stemmeret til folketingsvalg, hvis man bliver gjort umyndig ved en domstol. Det betyder, man mister både sin stemmeret, og at man ikke kan indgå økonomiske aftaler (eksempelvis låne penge). Umyndiggjorte kan stadig stemme til kommunalvalg og valg i regionen.
Personer, der flytter fra Danmark på permanent basis, mister også deres stemmeret. Dette er dog undtaget af, hvis man arbejder for den danske stat i udlandet, eller hvis ens udlandsophold er kortere end to år.
Flytter man til en ny kommune en uge eller mindre før et kommunalvalg, mister man også retten til at stemme i begge kommuner ved det forestående valg. Fristen på en uge er sat, så valgstederne har mulighed for at fjerne og tilføje vælgere, der flytter fra eller til en ny kommune.
Da regionsrådsvalget altid bliver afholdt samtidig med kommunalvalget, er det ligeledes muligt at miste muligheden for at stemme til regionsrådsvalget, hvis man flytter til en ny region en uge eller mindre før et valg. Flytter man til en ny kommune i samme region, er det dog muligt at stemme til regionsrådsvalget men uden at kunne stemme i den nye kommune.
10. Hvornår fik kvinder stemmeret?
I Danmark fik kvinder valg- og stemmeret ad to omgange. I 1908 opnåede de stemmeret og valgbarhed til kommunale råd, og i 1915 blev grundloven ændret, så de også kunne stemme og opstille ved valg til Rigsdagen (det hed Folketinget frem til grundlovsændringen i 1953).
De fleste refererer til grundlovsændringen i 1915, når spørgsmålet lyder, hvornår kvinder fik valgret.
11. Hvad er en brevstemme?
En brevstemme er at sende sin stemme afsted før selve valgdagen. Det er blandt andet muligt at brevstemme fra sit eget hjem, fængslet, udlandet, på sygehuse og borgerservicecentre. Læs mere om regler og muligheder for brevstemning her.
12. Hvordan brevstemmer man?
Man brevstemmer ved at møde op et sted, der tilbyder mulighed for at brevstemme - eksempelvis et borgerservicecenter. Man skal med gyldig legitimation kunne dokumentere, hvem man er. Herefter vil man få mulighed for at udfylde sin stemmeseddel et privat sted.
Det er muligt at brevstemme mere end én gang, så hvis man ombestemmer sig, er det den seneste stemme, som tæller. Det er dog ikke muligt at stemme på valgdagen, hvis man har benyttet sig af brevstemning.
13. Hvornår kan man brevstemme?
Tidspunktet for, hvornår man kan brevstemme, afhænger af valget.
- Folketingsvalg: Tidligst tre uger før valgdatoen og senest den tredjesidste hverdag før valgdagen.
- Kommunal- og regionsrådsvalg: Fra tirsdagen tre uger før valgdagen og frem til fredagen før valgdagen.
- Folkeafstemninger og europaparlamentsvalg: Fra seks uger før valget og frem til tredjesidste hverdag før valget.
14. Kan man stemme, hvis man bor i udlandet?
Ja, det kan man, hvis man er stemmeberettiget. Det foregår som brevstemmer fra danske ambassader eller konsulater. For at være stemmeberettiget skal ens ophold i udlandet være midlertidigt (under to år), eller man skal arbejde for den danske stat.
15. Skal man stemme personligt eller på et parti?
Det er helt op til en selv, hvordan man vil stemme. Man kan dog ikke både stemme på en specifik kandidat og et samlet parti samtidig.
16. Hvordan stemmer man blankt?
Det er muligt at stemme blankt ved at undlade at sætte kryds på sin stemmeseddel og derefter aflevere den i stemmeurnen.
17. Hvordan finder jeg ud af, hvem jeg skal stemme på?
Hvis man er i tvivl om hvilket parti eller kandidater, der repræsenterer ens værdier bedst, er det er en god idé at orientere sig i deres valgmateriale - det findes typisk på deres hjemmesider. En snak med familie og venner om både sine egne og deres holdninger kan være en god måde at sætte sine værdier i perspektiv.
Det er også muligt at tage en kandidattest, som mange medier tilbyder op til et valg. Der svarer man på en lang række spørgsmål om ens holdninger og værdier på forskellige områder, og så får man en oversigt over hvilke kandidater, der ligger tættest på én selv.
18. Hvad er stemmeprocenten i Danmark?
Stemmeprocenten blandt danske vælgere er højest til folketingsvalg. Stemmeprocent kaldes også valgdeltagelse.
- Valgdeltagelse til seneste folketingsvalg (2019): 84,6 procent.
- Valgdeltagelse til seneste kommunalvalg (2017): 70,8 procent
- Valgdeltagelse til seneste regionsrådsvalg (2017): 70,7 procent
- Valgdeltagelse til seneste europaparlamentsvalg (2019): 66,08 procent
- Valgdeltagelse til seneste folkeafstemning (2015): 72 procent
19. Kan man sætte mere end et kryds på en stemmeseddel?
Nej, hvis man sætter mere end ét kryds, er stemmesedlen ugyldig. Derfor skal man beslutte sig for, om man vil sætte kryds ved enten et parti eller stemme personligt på en politisk kandidat.
20. Hvornår er en stemmeseddel ugyldig?
En stemmeseddel er ugyldig, hvis en eller flere ting gør sig gældende:
- Hvis der ikke er sat kryds (at stemme blankt).
- Hvis der er brugt andet end et kryds til at markere sin stemme - for eksempel en cirkel eller understregning.
- Hvis der er tvivl om, hvor krydset er sat.
- Hvis stemmesedlen har “særpræg” - altså kan genkendes. Dette kan være med en tegning eller krusedulle.
- Hvis der er grund til at tro, at stemmesedlen ikke er udleveret af en valgtilforordnet.
21. Må en anden stemme på mine vegne?
Nej, men man kan få hjælp til at stemme, hvis man af fysiske eller psykiske årsager ikke er i stand til at sætte din stemme selv.
22. Kan man få hjælp til at stemme?
Ja. Det er muligt at få hjælp af en person i stemmeboksen eller få sat hjælpemidler til rådighed, hvis man har behov for det.
Hvis man får hjælp af en person i stemmeboksen, er de underlagt tavshedspligt, og de må heller ikke påvirke, hvor ens kryds skal sættes.
Læs mere om hjælp i stemmeboksen her.
23. Er en valgstemme hemmelig?
Ja, ens stemme i forbindelse med valg er hemmelig.
Når man afgiver sin stemme, er det i et afskærmet rum, hvor ingen kan se, hvor man sætter sit kryds. Den afkrydsede stemmeseddel foldes og afleveres i en stemmekasse. Selve stemmesedlen er ens for alle og kan ikke spores tilbage til et enkelt individ.