Prøv avisen

Alternativ behandling skal undersøges

Regeringen og Dansk Folkeparti har i den netop indgåede finanslovsaftale afsat fem millioner kroner til at styrke forskningen i alternative behandlingsformer. Foto: Finn Frandsen/ritzau

Der er afsat fem millioner kroner til forskning i alternativ behandling på finansloven for næste år. Vi skal skille skidt fra kanel, siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører. Man burde i stedet have brugt pengene på psykiatrien, lyder det fra S-ordfører

Diskussionen blandt medicinske fagfolk går ofte på, om alternative behandlingsformer som akupunktur og zoneterapi har en reel virkning på helbredelse af en sygdom. Nogle mener, det ingen virkning har, andre taler om placeboeffekt, mens atter andre argumenterer for, at alternative behandlingsformer har en ægte lindrende eller helbredende effekt.

Hvem der har ret, bliver vi måske snart klogere på, for regeringen og Dansk Folkeparti har i den netop indgåede finanslovsaftale afsat fem millioner kroner til at styrke forskningen i alternative behandlingsformer. Det er der brug for, siger Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti og formand for Folketingets Sundhedsudvalg.

”Vi skal skille skidt fra kanel, så borgerne kan finde ud af, hvad der er op og ned. Undersøgelser viser, at der er hundredtusinder af danskere, der benytter sig af alternativ behandling,” siger hun.

En undersøgelse, som Trygfonden og Videncentret Mandag Morgen udgav i 2016, viste, at 8 ud af 10 danskere gerne ville benytte sig af alternativ behandling, mens over halvdelen ville overveje at supplere den konventionelle sundhedsfaglige behandling med den alternative, hvis de blev syge.

Og spørger man Helle Johannessen, der selv forsker i alternativ behandling på Syddansk Universitet i Odense, er statsstøttet forskning i alternative behandlingsformer tiltrængt.

”Det er svært at få forskningsmidler til, fordi det er et gråzoneområde. Sundhedsvidenskabelige fonde synes ikke at ville prioritere og finansiere forskning inden for den alternative behandling, så der er brug for støtte,” siger hun.

Men mange alternative behandlingsmetoder har ikke nogen beviselig, videnskabelig effekt mod sygdomme. Eksempelvis har Helle Johannessen netop været med til at gennemføre et stort projekt, hvor man undersøgte en lang række alternative behandlingsformer til kræftsyge, og resultatet var, at det ikke havde nogen indflydelse. På den anden side findes en del studier, der viser, at akupunktur kan lindre gigt og kvalme, der optræder som bivirkning af kemoterapi, mens andre undersøgelser peger på en placeboeffekt, fortæller Helle Johannessen.

”Lægemidler virker på en specifik og direkte måde på sygdom. Rigtig meget tyder på, at langt størstedelen af alternative behandlingsformer ikke har den form for virkning,” siger hun, men understreger også, at der ”sådan set er rimelig dokumentation for, at alternative teknikker som massage, meditation, yoga og så videre kan forbedre folks livskvalitet og hjælpe til, at angsten i forbindelse med en kræftsygdom bliver mindre”.

Hos Socialdemokratiet undrer man sig dog over satsningen. Man sender de forkerte signaler, når man på sundhedsområdet helt fravælger eksempelvis psykiatrien i finansloven, mens man finder penge til et område som alternativ behandling, mener sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S).

”Det er fint, at vi skal have et sundhedsvæsen, der er åbent for det. Men jeg synes, prioriteringen er forkert, når finansloven så slet ikke nævner psykiatriområdet,” siger han.

Kritikken preller dog af på Liselott Blixt og Dansk Folkeparti.

”Der er sat penge af til psykiatrien i satspuljen. Men vi kunne også bruge de her penge på neurologiske sygdomme, hjerneskader eller sjældne sygdomme. Jeg kender mange, der ikke synes, at alternativ behandling skulle have nogle midler og ikke skulle have lov at praktisere noget som helst. Vi synes bare, at når der er så stor en del af befolkningen og mange syge mennekser, der bruger det, har vi brug for at få noget viden på området,” siger Liselott Blixt.