Prøv avisen

Alternativets rolle som alternativ er under pres

Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, mener, at det i den grad er muligt at kombinere realpolitik med langsigtede visioner, og selvom partiet har mødt en del modvind, vil det ikke ændre i sin måde at tænke politik. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Når Alternativet i weekenden holder landsmøde, er det i lyset af faldende meningsmålinger og tilbagegang i medlemstallet. Tidsånden var en anden, da de blev valgt ind, mener politisk kommentator, som ikke spår partiet en lys fremtid

I dag indleder Alternativet sit landsmøde i Odense. En forsamling på omkring 450 personer får blandt andet besøg af tidligere X Factor-dommer Thomas Blachman, de skal vælge en ny hovedbestyrelse, og så skal de naturligvis kramme i bedste Alternativet-stil, som i år dog også står i skyggen af det seneste års møgsager og intern splid i partiet.

Dertil kommer en faldende vælgeropbakning ifølge meningsmålingerne og det faktum, at partiet siden sidste års landsmøde har mistet omkring hvert tiende medlem. Spørgsmålet er, om Alternativet er blevet for alternativt, og om partiet fortsat har en plads blandt de mere etablerede partier i Folketinget.

Ifølge Noa Redington, som er politisk kommentar og tidligere rådgiver for statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), lider partiet under flere uheldige sager, som for eksempel da ansatte i partiet blev opfordret til at sende intime billeder af sig selv. Han fortæller, at Alternativet hele tiden har haft et ønske om at være et parti af ”politiske amatører”, og netop derfor er de blevet ramt af den politiske virkelighed.

”De har indtil nu kun formået at være politisk utrænede amatører på den dårlige måde, og er derfor flere gange offentligt blevet gjort til grin. Det har selvfølgelig store omkostninger, når befolkningen opdager, at politikerne i et parti simpelthen bare ikke er dygtige nok,” siger han og nævner et parti som Liberal Alliance, der i det lange løb har opnået succes, blandt andet fordi partiet har vist sig at mestre det politiske håndværk.

Da Alternativet i 2015 blev valgt ind, var tidsånden desuden en anden, påpeger Noa Redington. Der var i højere grad end i dag brug for systemkritik, og derudover lå utilfredsheden i befolkningen et andet sted, end den gør i dag. Han mener, at partiet nok skal få opbakning efter næste valg, men at det formentlig bliver deres sidste.

”Dengang var der en tillidskrise mellem befolkningen og politikerne. Man så opblomstringen af ’det gule Danmark’ med Dansk Folkepartis fremmarch, og der var generelt et sammenbrud mellem den politiske klasse. I dag er det springende punkt for befolkningen et andet, som i dag betyder, at det reelle alternativ til de etablerede partier er Nye Borgerliges Pernille Vermund,” siger han og forklarer, at Alternativet traditionelt set er et oprørsparti, som skal agere i opposition til den siddende regering.

Op til weekendens landsmøde har Alternativet præsenteret sine ambitioner for ”Det næste Danmark”, som det står på forsiden af udspillet. Her beskriver partiet og partiets leder, Uffe Elbæk, netop, hvordan det ønsker et ”konstruktivt oprør”. Ifølge Rune Stubager, der er professor i statskundskab på Aarhus Universitet, er positionen som oprører noget, som nogle vælger bliver draget af, men det er dog langtfra alle:

”Det er ofte svært at holde dampen som et oprørsparti, og det lader til også at være tilfældet med Alternativet. For nu er de med og sidder på Christiansborg og kan fortsat gøre det oprør, som de ønsker, men spørgsmålet er, hvad de kan få ud af det. Det er belastende for et parti, når det er en del af deres identitet,” fortæller han og henviser til partiets vision om at være et grønt parti som et eksempel på, hvor det ikke er lykkedes at gøre oprør:

”Reelt er de ikke kommet langt med en af deres største visioner, som var den grønne omstilling, og derudover har de en ambition om at ændre den politiske kultur, som de selv udtrykker det. I forhold til begge dele vil vælgerne have svært ved at nævne, hvor de rent faktisk har ryddet op henne. Det er ikke, fordi tiden er løbet fra de visionære ambitioner, men det er et meget afgrænset segment, som efterspørger det i højere grad end politisk handling,” siger han.

Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, mener, at det i den grad er muligt at kombinere realpolitik med langsigtede visioner, og selvom partiet har mødt en del modvind, vil det ikke ændre sin måde at tænke politik. Alternativet er i dag et ”pragmatisk parti, der ønsker en venlig revolution”, lyder det fra Uffe Elbæk.

”Vi er fortsat et alternativ til de etablerede partier. Vi ønsker fortsat at tage fat på nogle strukturelle og principelle problemer i samfundet, og med det sagt synes jeg, at kritikken af os som et parti, der ikke skaber ændringer politisk, og som tænker mere i visioner end reel politiks handling, er forkert. Jeg ser os ikke som et oprørsparti, fordi vi netop ikke står på sidelinjen og råber op, men rent faktisk altid søger mest mulig indflydelse,” siger Uffe Elbæk, som mener, at partiet inden for de næste fire-fem valg er at finde i en regering.