Prøv avisen

Ambitiøs eksamen i skolens mindste fag

Til sommer udvides rækken af fag, som skoleelever kan komme op i til folkeskolens afgangsprøve, med blandt andet kristendomskundskab. Eksamensformen minder om dansk stil, som eleverne på billedet, der er taget på Åkjærskolen i Skive, er til skiftlig eksamen i. -- Foto: Scanpix.

Ifølge lektor i religionshistorie skyder den nye afgangsprøve i kristendom langt over målet. Formand for Religionslærerforeningen tror derimod på, at de høje krav kan give mening i børnehøjde

"Læs fortællingen om Narkissos og forklar mytens budskab. Læs teksten om det dobbelte kærlighedsbud fra Matthæusevangeliet. Skriv om de forskelle og ligheder, der er mellem det dobbelte kærlighedsbud, myten og billedet. Brug din viden om religion og skriv en vurdering af, om mennesker i dag er mest optaget af sig selv eller af andre, samt hvilke konsekvenser, du mener, det har for vores liv og samfund".

Sådan kan opgaven lyde, når de danske 9. klasseselever til sommer for første gang skal eksamineres i kristendomskundskab i form af en skriftlig prøve. Ud fra en sådan opgaveformulering skal eleverne i løbet af to timer begå et mindre religionsfilosofisk essay uden brug af andre hjælpemidler end skriveredskaber og en ordbog.

Opgaveformuleringen er et af de konkrete eksempler, som Undervisningsministeriet har udsendt sammen med sin nye "vejledning for skriftlig prøve i faget kristendomskundskab". Den er desuden ledsaget af en tekst, som gengiver den oldgræske myte om Narkissos, samt et maleri af kunstneren J.W. Waterhouse, der forestiller Ekko og Narkissos.

Peter B. Andersen er lektor i religionshistorie ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet. Han har læst opgavesættet og synes, at det er dygtigt skrevet. Samtidig er han imidlertid overbevist om, at ambitionsniveauet ligger langt over, hvad en almindelig 15-årig skoleelev magter at svare på.

– Jeg mener, det er godt for kristendomsfaget, at det bliver prøvefag, for jeg tror, det vil højne niveauet i faget. Om den bedste prøveform er skriftlig eller mundtlig, skal jeg ikke kunne sige, men de eksempler på opgaver, som er sendt ud, er for krævende for denne aldersgruppe, vurderer lektoren.

Han er desuden betænkelig ved, at eksamenen efter hans opfattelse sætter religionerne på enhedsformler. Flere spørgsmål er bygget op, så det antydes, at det er muligt at svare entydigt på, hvad en kristen, en jøde, en muslim eller en ateist mener i en bestemt sag, for eksempel om aktiv dødshjælp.

– Jeg mener, at man essentialiserer hele religionen ned til at være ét. For eksempel at kristendom er kærlighed eller næstekærlighed. Det er efter min mening for forenklet, og det rummer samtidig risikoen for, at andre religioner også koges ned til ét, for eksempel at islam er terror, forklarer Peter B. Andersen.

John Rydahl er formand for Religionslærerforeningen, som har været med til at påvirke udformningen af eksamenssættet og er godt tilfredse med det resultat, som foreligger. Han erkender, at det er meget ambitiøse mål, der er sat for det lille fag, der gennem hele skoleforløbet kun er skemalagt med én til to timer om ugen.

– Prøven skal afspejle de såkaldte Fælles Mål, der er opstillet for faget. Når folk uden for skolen læser dem, siger de ofte: "Hold da ferie! Hvis bare de teologi-studerende kunne dét!" Men når man reagerer på den måde, er det, fordi man læser teksten i det forkerte lys. Vel er det en ambitiøs eksamen, men den kan godt vurderes i børnehøjde, siger John Rydahl.

Han fortæller, at Religionslærerforeningen i foråret udarbejdede et udkast til en skriftlig prøve, som derefter blev prøvet af på seks konkrete skoler, hvor eleverne kunne fortælle om deres oplevelse af prøven. Og der var ikke tale om, at alle dumpede med et brag.

– Vi mener, at det er en fordel med en prøveform, der minder om en dansk stil, frem for en multiple choice-opgave, hvor man kan vælge mellem fire mulige svar, siger John Rydahl.

Pointen er, at der i prøven tages vide hensyn til, at det også kan tælle med, hvis en besvarelse ikke er helt korrekt, men alligevel afslører, at eleven har forstået lidt af, hvad det handler om. Derfor ser han heller ikke en ensretning i forståelsen af, hvordan en kristen, en jøde, en muslim eller en ateist tænker. Hvad angår diskussionen om, hvor eksakte krav, der stilles til elevernes besvarelse, pointerer han i øvrigt, at det grundlæggende ikke er elevernes synspunkter, der er afgørende, men den argumentation, de er i stand til at gøre brug af.

– Kravet til en eksamen er, at de fire kundskabsområder, faget består af, skal være med. Kristendommen skal fylde mest, men efter min opfattelse bør andre religioner også indgå i eksamen. Og det er afgørende, at det ikke gør nogen forskel for besvarelsen, om man selv er troende eller ikke-troende, siger John Rydahl.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dkFakta

EKSAMEN I KRISTENDOM

**Folkeskolens afgangsprøve i kristendomskundskab er en skriftlig prøve af to timers varighed, hvor eleven eksamineres inden for fagets fire områder: Livsfilosofi og etik, bibelske fortællinger, kristendommen i historie og nutid samt ikke-kristne religioner.

**Prøven skal vise, at eleven kan "forholde sig til et eller flere udtryk, som knytter an til religiøse, etiske og/eller livsfilosofiske spørgsmål samt spørgsmål mellem religion og samfund". Desuden skal eleven kunne relatere stoffet til sin egen hverdag.

Kilde: Undervisningsministeriet

J.W. Waterhouses maleri "Ekko og Narkissos" indgår i det eksempel på et eksamenssæt, som Undervisningsministeriet har udsendt. Billedet er her gengivet med tilladelse fra Walker Art Gallery, Liverpool. Foto: NULL