Prøv avisen

Ambitiøst mål i psykiatrien: Nul selvmord

I Danmark begår ca. 600 personer selvmord årligt. Næsten hvert syvende selvmord bliver begået af patienter i psykiatrien. Foto: NIMA STOCK

I gennemsnit begår 80 patienter i psykiatrisk behandling selvmord hvert år. Nu vil Danske Regioner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed have tallet ned på nul. Flere eksperter mener, målet er urealistisk, og at selvmord aldrig kan forudses med sikkerhed

I Danmark er der årligt cirka 600 mennesker, der begår selvmord. Omkring 80 af disse, næsten hvert syvende selvmord, begås af patienter i psykiatrien. Det tal er dog helt uacceptabelt og skal ned på nul. Det mener Vibeke Rischel, sundhedsfaglig chef i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der sammen med Danske Regioner, Den Obelske Familiefond og TrygFonden står bag projektet ”Sikker Psykiatri”, hvor et af målene er helt at forhindre selvmord i psykiatrien.

”Når vi har det som et af Sikker Psykiatris mål at få antallet af selvmord i psykiatrien ned på nul, så er det jo, fordi ethvert selvmord, der sker, mens borgeren er i sundhedsvæsenet, ikke er i orden. Det er, hver gang en patient tager sit liv, en tragisk hændelse, som vi ikke ønsker,” siger hun.

Projektet, der blandt andet handler om at indføre mere systematiske arbejdsgange og rutiner i forhold til screeningen og risikovurderingen af selvmordstruede patienter, kører allerede på ni psykiatriske afdelinger landet over.

Overordnet mener Vibeke Rischel, at personalet har en positiv indstilling til projektet. Der er dog undtagelser, som hun beklager.

”Alle har de bedste intentioner. Men der kan være en ubevidst kultur nogle steder, hvor man tillægger den psykiatriske sygdom det, at patienten tager sit eget liv. Hvor man siger, at der er nogle, der er så forpinte, at vi ikke kan undgå, at de tager deres eget liv. Den holdning vil vi gerne rykke på ved at fokusere på bedre forebyggelse. Man kan ikke have andet mål end nul selvmord i psykiatrien. Til hvem skulle vi sige, at det er i orden at tage sit eget liv?”, spørger hun.

Flere eksperter på området mener imidlertid, at det vil være umuligt helt at undgå selvmord i psykiatrien. Det gælder blandt andre Torsten Bjørn Jacobsen, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.

”Tallene er faldet, men man kan altid blive dygtigere. Min praktiske erfaring siger mig dog, at det er svært helt at undgå selvmord i psykiatrien. Førhen fokuserede man meget på de tekniske muligheder, patienterne havde for at gøre det under indlæggelse, men i stedet sker det nu ofte, når patienten er på udgang. Men på et eller andet tidspunkt er man nødt til at lukke folk ud. Det er heller ikke vejen frem at spærre dem inde,” siger han og understreger, at man kan have en indikation på et selvmord, men at man aldrig vil kunne forudsige det med sikkerhed.

Formand for SIND, Knud Kristensen, mener aldrig, at et selvmord begået af en psykiatrisk patient kan være rimeligt, men tror samtidig ikke på, at det helt kan undgås.

”Tallet er under alle omstændigheder for højt. Men problemet er især de ambulante patienter. Jeg mener, at personalet i psykiatrien er dygtige nok, men at de i en travl hverdag ikke altid får gjort det, der skal til for at forhindre et selvmord. De har ikke altid ressourcerne til det, og det er forfærdeligt,” siger han.

Annette Erlangsen, forskningsleder på Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse på Psykiatrisk Center København, mener, at målet om nul selvmord i psykiatrien er tilstræbelsesværdigt omend formentlig urealistisk.

”Vi kan godt forhindre, at der sker selvmord i en periode. Vi kan give patienten tilbud om støtte, men vi kan ikke udstede en garanti for, at patienten ikke begår selvmord. Vi ved også, at psykisk sygdom er en stor risiko for selvmord, og at halvdelen af dem, der begår selvmord, har været i berøring med psykiatrien,” siger hun.

Annette Erlangsen peger endvidere på, at der blandt andet i England har været diskussion om, hvorvidt en målsætning om nul selvmord i psykiatrien sætter behandlingspersonalet under et urimeligt pres.

”Kritiske stemmer i England mener, at når personalet oplever selvmord, så er det også meget dramatisk for dem, fordi de har forsøgt at gøre en forskel for patienten. Hvis målet så samtidig er, at der ikke må ske selvmord i klinikken, så kan man som personale føle sig endnu mere presset og tro, at man måske har fejlet, selvom man gjorde sit yderste,” siger Annette Erlangsen.