Den arabiske verdens oprør over den forhånende Muhammed-video på internettet kom til at sætte præg på weekendens politiske landsmøder i Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.
I Herning kunne Dansk Folkepartis nye formand, Kristian Thulesen Dahl, ikke have ønsket sig noget bedre tapet for sin selvpræsentation som Pia Kjærsgaards værdige arvtager i værdikampen.
LÆS OGSÅ: Værdipolitikken splitter Radikale Venstre
Han brugte hovedparten af sin taletid til at slå de nationale strenge an i kamp for hygge, skinke og Danmarks tusindårige kristne tradition. Og imod indvandring, EU og euro.
Helt så let havde den radikale partileder, Margrethe Vestager, det ikke på Hotel Nyborg Strand. Præcis som under den danske Muhammedkrise i 2006 står partiet med et dobbelt budskab. Nemlig at ytringsfriheden på den ene side er uantastelig og på den anden side at man ikke behøver forhåne anderledes troende, selvom man har ret til at gøre det.
Helt konkret fik konflikten betydning for Radikale Venstres holdning til et forslag om, at alle og enhver skal kunne flage med sit eget nationalflag i Danmark uden at spørge nogen om lov.
Oprindelig var forslaget kædet sammen med et andet forslag om at afskaffe straffelovens forbud mod at forhåne fremmede nationer og deres nationalflag.
Dette sidste forslag blev stemt ud med et lille flertal, og så kunne forslaget om, at alle skal kunne flage med deres eget lands flag vedtages men igen med et meget lille flertal.
Tydeligvis brød de radikale sig ikke om netop nu at sende et signal om, at man gerne må brænde flag, koraner og bibler af.
De radikales værdipolitiske dilemmaer stoppede ikke der. Partiet har tidligere i 2010 vedtaget, at det principielt gerne vil skille stat og kirke, men det er ikke det nemmeste synspunkt at forsvare, når man sidder i regering og har kirkeministerposten.
Lokale partifolk havde foreslået, at man igen skulle vedtage en resolution om at skille kirke og stat, men det lykkedes partiledelsen at få spørgsmålet sendt til hjørnespark.
Kirkeminister Manu Sareen (R) har netop nedsat et udvalg, der skal kigge på den folkekirkelige struktur, og regeringen arbejder på længere sigt med et kommissorium for en grundlovsrevision. Derfor nøjes De Radikale nu med at ønske, at der snarest kommer en grundlovskommission, hvor også folkekirkens status kan tages op.
I forhold til EU understregede Margrethe Vestager behovet for et tæt europæisk samarbejde og for, at Tyrkiet snarest muligt optages i unionen. Men hun undlod at komme med konkrete bud på, om Danmark skal med i EUs kommende finansunion, og hvornår vi skal have folkeafstemning om euroen.
Kontrasten mellem Dansk Folkepartis jubellandsmøde og De Radikales hændervridende værdidebat afspejler selvfølgelig først og fremmest forskellen på at være uden for regering og i regering.
Det er ulig nemmere at markere de enkle standpunkter, når man som Dansk Folkeparti ikke har ministre, der skal stå på mål for holdningerne.
Men de to landsmøder viser også, at rygtet om værdidebattens død kan være noget overdrevet. I hvert fald er der ingen tvivl om, at demonstrationerne i Mellemøsten og Nordafrika denne weekend genantændte den for en tid.