Prøv avisen

Amerikansk techgigant vil rette danskernes sprog, hvis de ikke skriver inkluderende nok

Microsoft vil i deres populære skriveprogram "Word" nu til at foreslå alternativer til bl.a. kønsspecifikke ord, hvor "politimand" bliver til "politibetjent". Foto: Lucy Nicholson/Reuters/Ritzau Scanpix

Tekstprogrammet Word fra Microsoft vil fremover foreslå ”inkluderende” alternativer til ord, der refererer til køn eller kan opfattes som nedsættende for folk med handicap eller sygdomme. En tydelig påmindelse om, at teknologi ikke er værdineutral, lyder det fra forskere

Politimand, formand, dement. Glem det. Fra nu af skal det hedde politibetjent, forperson og person med demens. I hvert fald hvis det står til teknologi-giganten Microsoft. I dette efterår lancerer den amerikanske it-virksomhed nemlig en ny version af verdens mest udbredte tekstbehandlingsprogram, Word, hvor algoritmebaseret kunstig intelligens vil komme med forslag til mere inkluderende sprogbrug.

Konkret betyder det, at hvis du skriver ”politimand”, vil programmet foreslå, at du i stedet anvender det kønsneutrale ord ”politibetjent”. Beskriver man en person som ”dement”, vil programmet i stedet foreslå, at du bruger udtrykket ”person med demens”.

Andreas Birkbak, der er ph.d. i teknoantropologi og adjunkt ved Aalborg Universitet, er ikke overrasket over at høre, at Microsoft nu tager inkluderende sprogbrug med ind i Word-programmet.

”Det er jo en meget tydelig påmindelse om, at teknologi og design aldrig er værdineutralt. Når vi bruger teknologi til at kommunikere, vil der altid foregå en form for mediering – og der vil altid være forskellige idéer om samfundet indbygget, som stammer fra de programmører, designere og projektledere, der står bag teknologien,” siger han og fortsætter:

”I det her tilfælde flugter det fint med den identitetsforståelse og den fortælling om sig selv som et sted med progressive aktører, som Silicon Valley (hjemstedet for de største amerikanske teknologifirmaer, red.) har. Mange af de her store tech-firmaer markerer sig i de årlige Pride-parader, og mange af dem har interne programmer, der støtter op om LGBT-miljøet. Nu ser vi det så også i måden, som de designer software på.”

Anna Libak, der er journalist og forfatter, mener, at det er gået for vidt med inkluderende sprogbrug, når det systematisk udbredes gennem en stor teknologivirksomhed. Hun frygter, at det kan give os et fattigere sprog:

”Romanforfattere får det virkelig svært i fremtiden. For hvis de ikke må sige han eller hun, må de så sige mor eller far? Det kan jo være, at man ikke føler sig som mor eller far, selvom man er det. Må man sige ung, gammel, grim, pæn, feminin, maskulin, tyk, tynd, ja, må man overhovedet karakterisere andre på nogen som helst måde?”.

Samtidig mener Anna Libak, at Microsofts ambitioner om et mere inkluderende sprog rejser et fundamentalt dilemma om, hvorvidt sproget bør afspejle virkeligheden, eller om vi skal acceptere, at nogen vil ændre sproget for at forme den virkelighed, som de ønsker at se.

”Jeg mener, at det grundlæggende er forkert at forsøge at ændre virkeligheden ved hjælp af sproget. Det bør jo være omvendt: at sproget først ændrer sig, når virkeligheden har ændret sig. Det skaber frustration, hvis kløften mellem virkelighed og sprog bliver for stor, som det er tilfældet, når man kunstigt vil forsøge at afskaffe køn.”

Selvom det måske umiddelbart kan virke belejligt eller uskyldigt, når et program som Word foreslår, at vi formulerer os på en anden og mere inkluderende måde, bør vi være kritiske over for denne type teknologi, mener også Bent Meier Sørensen, professor i organisationsfilosofi ved CBS.

”Mange af de her funktioner indføres jo ud fra de bedste intentioner, men jeg er meget lidt overbevist om, at det er reelt inkluderende,” siger Bent Meier Sørensen og fortsætter:

”Redigering af sproget skal gøres langsomt og med omtanke og ikke mindst ud fra en lokal sproglig praksis. Ikke ud fra nogle amerikanske tech-giganters ideologi og algoritmer.”

Adjunkt Andreas Birkbak mener dog, at man skal slå koldt vand i blodet, hvis man frygter konsekvenserne af den kunstige intelligens – også kendt som AI, en forkortelse for ”artificial intelligence”.

Det er nemlig slet ikke sikkert, at tjenesten kan levere alt det, som Microsoft lover.

”Nu har jeg ikke set det i aktion endnu, men jeg kan godt tvivle på, om den faktisk hjælper os synderligt. Tænk på de små ordforslag, som vi får fra vores mobiltelefoner, når vi skriver SMS’er. Jeg tror ikke, at jeg er den eneste, der synes, at de oftest er irriterende eller ufrivilligt morsomme. Den slags risikerer man også, når man bruger en AI til at foreslå ord. Ikke mindst, når den skal begå sig på dansk,” siger han.

Samtidig er han enig med kritikerne i, at vi risikerer at blive mindre kreative og mere standardiserede, hvis vi begynder at lytte for meget til algoritmerne.

”Man kan håbe, at det blot bliver brugt til en form for mail-lingo forbeholdt arbejdspladser, og så bliver konsekvensen ikke så stor. Men det er klart, at hvis det synker bredere ud i måden, vi skriver litteratur på eller forholder os til hinanden på, så vil det være en klart negativ konsekvens,” siger han.

Kristeligt Dagblad har kontaktet Microsoft, som oplyser, at de ikke har haft mulighed for at svare inden redaktionens deadline.