Anæstesilæger afviser kritik: I Danmark skærer vi ikke i børn, der skriger

Debat om forbud mod ikke-medicinsk omskæring i Danmark har raset, siden sundhedsfaglige organisationer trak sig fra arbejdsgruppe, der skulle udarbejdevejledning på området. Stridens kerne er bedøvelse, hvor anæstesilægerneer uenige med WHO og styrelse

"Vi vil aldrig overveje kun at gøre det i lokalbedøvelse. Risikoen for smerter eller for at vi skulle fastholde barnet er for stor," siger overlæge Joachim Torp Hoffmann-Petersen.
"Vi vil aldrig overveje kun at gøre det i lokalbedøvelse. Risikoen for smerter eller for at vi skulle fastholde barnet er for stor," siger overlæge Joachim Torp Hoffmann-Petersen. Foto: Edite Artmann/Panthermedia/Ritzau Scanpix.

Et borgerforslag og et lovforslag fremsat af partiet Fremad, der ønsker at forbyde ikke-medicinsk omskæring af drenge under 18 år, har de seneste uger været genstand for debat herhjemme. Uenighederne blussede for alvor op, da en række sundhedsfaglige organisationer i forrige uge forlod den arbejdsgruppe, som Styrelsen for Patientsikkerhed havde nedsat som led i udarbejdelsen af en ny vejledning om rituel omskæring af drengebørn.

Den første faggruppe til at finde udgangen var Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (Dasaim). Herfra lød begrundelsen, som man efterfølgende fremlagde for Folketingets sundhedsudvalg, at selskabets faglige argumenter ikke i tilstrækkelig grad var blevet hørt i processen, ligesom man har ”store faglige og etiske bekymringer” over for det notat, som Styrelsen for Patientsikkerhed præsenterede i februar, og som efter planen skulle danne grundlag for den nye vejledning. Dasaim anbefalede fuld bedøvelse i forbindelse med omskæring, hvor styrelsens notat lægger op til, at lokalbedøvelse er tilstrækkelig.

Men Dasaims beslutning om at forlade arbejdsgruppen, der nu står tilbage uden samtlige af de inviterede sundhedsfaglige eksperter, har efterfølgende mødt kritik. Blandt andet i Weekendavisen, hvor udlandsredaktør Anna Libak på lederplads fredag skrev følgende:

”Anæstesilægerne forlanger fuld narkose og hævder, at de ikke er blevet hørt af styrelsen. Men de er blevet hørt. De har bare ikke fået ret. Styrelsen fremlagde i februar – efter en detaljeret høringsproces – et omfattende notat, hvor alle mulige komplikationer ved indgrebet, herunder ved bedøvelse, gennemgås. Og her er styrelsen nået frem til samme konklusion som WHO (verdenssundhedsorganisationen, red.) og det største metastudie fra Cochrane: Lokalbedøvelse er tilstrækkeligt.”

Men at stille det op på den måde møder kun hovedrysten fra Joachim Torp Hoffmann-Petersen, der er overlæge og formand for Dasaim.

”Det er et faktum, at vi ikke fik notatet til gennemlæsning, inden det blev offentliggjort, på trods af at det var det, som var aftalen. Så vi er ikke kun uenige, vi er heller ikke blevet hørt i tilstrækkelig grad. Da vi fik henvendelsen fra Styrelsen for Patientsikkerhed, var det altafgørende for os, at vores børneanæstesi-udvalg fik opgaven og ikke vores etiske udvalg. For os handler det her ikke om etik, det handler om, at den ypperste fagkundskab på dette område skal bidrage med deres viden. Og det er det, vi har gjort, men som man – i vores optik – ikke i tilstrækkelig grad har lyttet til.”

Men hvad er baggrunden for, at I tilsyneladende er i opposition til førende forskning og WHO på dette område?

”Med hensyn til WHO er det afgørende at huske på, at deres regler skal gælde for hele verden. Det vil sige, at hvis man står på en lille, lokal klinik et sted i Afrika,så er lokalbedøvelse muligvis den bedst mulige løsning i den specifikke situation. Men hvis man ønsker at udforme en vejledning for Danmark, hvor man lever op til moderne børneanæstesi-standarder anno 2020,kræver det simpelthen fuld bedøvelse og et smertefrit barn. Vi fastholder ikke børn i smertefulde procedurer, og vi skærer ikke i børn, der skriger. Og hvis det er ambitionen, så er lokal bedøvelse ikke tilstrækkeligt,” siger Joachim Torp Hoffmann-Petersen.

Hvad angår forskningen, findes der ifølge Joachim Torp Hoffmann-Petersen et utal af studier af varierende kvalitet, som stort set kan tolkes, som man ønsker.

”Men summa summarum er, at vi har læst de samme studier som Styrelsen for Patientsikkerhed, men at vi i forhold til nogle af dem konkluderer forskelligt. Det eneste lodtrækningsstudie, der findes, hvor man har en gruppe, der får lokalbedøvelse og en, der får fuld bedøvelse, der giver man samtidig gruppen med lokalbedøvelse beroligende behandling med ketamin. Altså det stof, der populært kaldes hestebedøvelse. Og jeg kan love dig, at jeg også godt kan få patienter til at ligge stille, hvis de får en pæn dosis hestebedøvelse. Men alligevel, selvom man gav dem det stof, var der to ud af gruppen på 32, der ikke var smertefrie nok til, at man kunne gennemføre indgrebet uden at fuldbedøve dem. Det studie tolker Styrelsen for Patientsikkerhed på en måde, mens vi tolker det modsat: at det taler for, at fuld bedøvelse er det eneste rimelige,” siger formanden for Dasaim.

I det talepapir, der var udgangspunktet for Dasaims forklaring over for Folketingets sundhedsudvalg den 25. august, og som nu er gengivet på Altinget.dk, henviser Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin desuden til, at Styrelsen for Patientsikkerheds tolkning af forskningsresultatet ikke er entydig.

”På side seks står der, at ’der kan gives tilstrækkelig og sikker smertestillende behandling ved omskæring af drenge uden generel anæstesi’. På side 16 fremgår det derimod, at ’litteraturgennemgangen viser, at fuld smertelindring næppe er muligt at opnå hos alle, medmindre der gives generel anæstesi’,” skriver Dasaim i talepapiret, der afsluttes således:

”Når vi bedøver børn til medicinsk indiceret peniskirurgi, som eksempelvis forhudsforsnævring, vil vi aldrig overveje kun at gøre det i lokalbedøvelse. Risikoen for smerter eller for, at vi skulle fastholde barnet, er for stor. Vi forstår ikke, hvorfor Styrelsen for Patientsikkerhed vil tillade, at børn, der får foretaget ikke-medicinsk indiceret omskæring, skal have en dårligere behandling end den, vi ellers tilbyder børn. (...) Det nuværende setup er uforsvarligt. Vi vil hverken have et fagligt, et juridisk eller et moralsk ansvar, næste gang et barn får en livstruende komplikation.”