Analyse: Det flyder. Ikke mere. For De Radikale

Øremærket barselsorlov, omskæring af drengebørn, adskillelse af kirke og stat samt FNs rolle er blevet svære emner for socialliberalister, viste Radikale Venstres landsmøde

Den radikale partileder Margrethe Vestager kaldte det ligeud et "broget" landsmøde, da hun skulle gøre status i går eftermiddag. På billedet ses Margethe Vestager sammen med Sofie Carsten Nielsen ved Det Radikale Venstre's landsmøde i Nyborg
Den radikale partileder Margrethe Vestager kaldte det ligeud et "broget" landsmøde, da hun skulle gøre status i går eftermiddag. På billedet ses Margethe Vestager sammen med Sofie Carsten Nielsen ved Det Radikale Venstre's landsmøde i Nyborg . Foto: ERik Refner Denmark.

Der er gået staccato i Radikale Venstre. Partiet markedsfører sig på plakater og i foldere med slogans, hvor sætningerne er hakket op med grammatisk ukorrekte punktummer i stil med Vi lytter. Før vi beslutter og Vi tror. På fremtiden.

På et andet plan er det ikke kun sproget, der ikke længere flyder for partiet. Den radikale partileder Margrethe Vestager kaldte det ligeud et broget landsmøde, da hun skulle gøre status i går eftermiddag.

Det er især værdipolitikken, der i 2000erne var en ren vindersag for radikale, som i 2010erne er blevet bøvlet.

LÆS OGSÅ: Nej til omskæring vækker kritik

I Nyborg handlede det blandet andet om det meget omtalte forslag om øremærket barsel til fædre, et forbud mod omskæring af drengebørn, adskillelse af kirke og stat og verdenssamfundets mulighed for at bruge militær mod Syrien, selv uden et FN-mandat.

Margrethe Vestager kom i skudlinien allerede op til landsmødet. I Jyllands-Posten sagde hun, at regeringen havde begået et ægte løftebrud ved at opgive forslaget om at reservere tre måneders barsel til fædre, hvilket gav stor uro internt i regeringen. Lørdag forsøgte Vestager at glatte ud ved at kalde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og social- og integrationsminister Annette Vilhelmsen for de sejeste kvinder, jeg kender.

Men hun tog også fat på selve substansen i forslaget. Flere delegerede kritiserede regeringen for ikke at have øremærket de tre måneders barsel til fædre, som det ellers var lovet i regeringsgrundlaget. Hårdest tordnede tidligere miljøminister Lone Dybkjær. Mor er ikke vred, mor er skuffet, lød det fra talerstolen.

Margrethe Vestager forklarede imidlertid, hvorfor hun selv har skiftet holdning. Selv om målet fortsat er, at flere fædre skal tage barsel, vil det for mange familier være for dyrt at holde hele barselsorloven, hvis de sidste tre måneder reserveres til far. Desuden rejser forslaget spørgsmålet om, hvor meget staten skal blande sig i, hvordan familierne indretter sig.

Det er præcis her, forkellige udlægninger af det at være socialliberal støder sammen. Skal man lægge størst vægt på ligestilling og kønspolitik eller på den enkelte families frihed til at vælge sin egen livsform?

Det tema kom også til at præge gårsdagens hede debat om en række resolutioner, som skulle formulere De Radikales synspunkter på en lang række aktuelle spørgsmål. Et stort flertal vedtog, at partiet allerede om to år skal arbejde for øremærket barsel, hvis regeringens nye lov om en kontant bonus til fædre på barsel skulle vise sig virkningsløs. Svært at se den beslutning som andet end en klar underkendelse af Vest-ager.

Et andet varmt emne blev krigen i Syrien. For store dele af Radikale Venstre har det været en svær kamel at sluge, at regeringen på et meget tidligt tidpunkt nikkede ja til et militært indgreb i Syrien, også uden et FN-mandat. Dilemmaet er, at man på den ene side kan argumentere humanistisk for, at den internationale retsorden bryder sammen, hvis den ikke hviler på FN. Og på den anden side for, at det internationale samfund ikke kan lade sig handlingslamme, fordi Rusland og Kina nedlægger veto, og myrderierne i Syrien dermed fortsætter uantastet.

Dilemmaet endte med en salomonisk resolution, hvor man på den ene side støtter FNs bestræbelser på at standse konflikten i Syrien, og på den anden side nøjes med at fastslå, at det ikke er ønskværdigt at handle uden om FNs Sikkerhedsråd. Med andre ord en resolution, der ikke udelukker en militær intervention uden FN-mandat.

Folkekirkens status i grundloven blev igen i år til en radikal kampplads. Flere delegerede, blandt andre tidligere radikal kirkeordfører Bente Dahl, argumenterede imod et forslag om, at kirke og stat skal adskilles. Det ville blokere for en grundlovsrevision i det hele taget, fordi mange andre partier aldrig ville gå med til det, pointerede flere delegerede.

Alligevel blev konklusionen efter en meget tæt afstemning, at partiet fortsat skal arbejde for adskillelsen.Som om det ikke kunne være nok af etisk konfliktstof, skulle De Radikale også tage stilling til et forslag om at forbyde omskæring af drengebørn. Det endte med et flertal for et forbud, trods indvendinger fra flere musllimske delegerede.

Her måtte hensynet til etniske og religiøse mindretal altså vige for synspunktet om, at omskæring er en lemlæstelse af børn.

Værdipolitik er blevet noget bøvl for De Radikale.