Både før og efter valget har fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) erklæret, at hun går efter en bred regering hen over midten. Det er efter alt at dømme den regeringskonstellation, som afprøves i de nuværende forhandlinger. Formålet er at få en bred regering, som kan lede Danmark gennem de vanskelige udfordringer med inflation, energikrise, sikkerhed og klima.
Der findes ikke en egentlig definition af "bred" og "hen over midten", så partierne har en vis frihed til at fortolke resultatet den dag, det kommer. I samfundsvidenskaben beskrives regeringer ud fra tre forhold.
For det første om regeringen er en ét-parti- eller en koalitionsregering. For det andet om regeringen råder over et parlamentarisk mindretal, flertal eller superflertal. Hvis ét parti kan undværes i regeringskoalitioner, uden at regeringen mister flertal, har den superflertal. For det tredje om regeringen er politisk sammenhængendeFor at vurdere dette skal partierne rangeres på en politisk dimension, typisk højre-venstre. Hvis regeringen er sammenhængende, må den ikke springe ét parti over på denne dimension. Altså vil en regering af Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet være sammenhængende, mens en regering af Enhedslisten og Socialdemokratiet ikke vil være det. Den typiske regering i Danmark er en sammenhængende, mindretals- og koalitionsregering.
Men heller ikke litteraturen siger noget om "bred" eller "hen over midten", da det i høj grad er forståelser, som er særligt relevante for danske forhold, hvor blokpolitik har struktureret og domineret den politiske konkurrence om vælgere og regeringsmagt. Selvom det nok giver mulighed for belejlig politisk fortolkning, vil de fleste mene, at en regering mindst skal indeholde partier på midten for at kunne kaldes bred. Det vil i den nuværende situation sige Radikale Venstre og Moderaterne. Med den fortolkning har vi erfaring med brede regeringer også udover den famøse SV-regering fra 1978. Poul Schlüters, Poul Nyrup-Rasmussens og Helle Thorning-Schmidts regeringer var brede efter denne forståelse.
Spørgsmålet er så, om denne type regeringer også er bedre til at sikre bredt samarbejde i Folketinget, som er det erklærede mål. Det er der mest, der tyder på, at de ikke er. Disse brede regeringer er mere tilbøjelige til at bruge deres blokflertal til at gennemføre lovgivning. Det vil sige, at mere af de brede regeringers lovgivning bliver gennemført alene med stemmer fra partier, som støtter regeringen. Disse regeringer er også mere tilbøjelige til at gennemføre deres regeringsprogram uden efterfølgende forhandlinger og forligsdannelse med partier uden for regeringen. Brede regeringer fremmer altså ikke bredt samarbejde i Folketinget. De gør nærmere det modsatte.
Det er der flere årsager til. Fra regeringspartiernes side er der ikke grund til at tage andre partiers synspunkter i betragtning, hvis man allerede råder over det nødvendige flertal. Desuden kan regeringssamarbejdet være vanskeliggjort af den politiske bredde, så regeringen ikke med samme fleksibilitet kan give indrømmelser, men må holde sig strengt til de aftaler, regeringssamarbejdet hviler på. For partierne uden for regeringen falder incitamenterne til samarbejde, da regeringen vil kunne tage æren for at realisere sit program, og stemmer kan vindes ved at stå uden for og kritisere sin nærmeste konkurrent i regeringen.
Uanset regeringskonstellationen vedtages de fleste love i Danmark ved enstemmighed eller superflertal. Det vil sandsynligvis også være tilfældet for den kommende regering. Men med en eventuel bred regering følger ikke naturligt et bredt politisk samarbejde om de store problemer. Det politiske samarbejde i regeringen vil blive bredere, men samarbejdet i Folketinget kan blive smallere. Dermed handler regeringsdannelsen ikke alene om bredde i de politiske samarbejde, men også om, i hvilket omfang det samarbejde skal koordineres og institutionaliseres i regeringsudvalgene eller i Folketinget.
Politisk set skrives på skift af Helene Helboe Pedersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, og Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet.