Et grundprincip i moderne skoletænkning er, at jo tidligere i børns liv man investerer, jo mere får samfundet for pengene. Nu viser et studie fra analysefirmaet Damvad Analytics, at en indsats med skoleskak i 1. til 3. klasse fører endog meget store gevinster for samfundet med sig.
Helt præcist vurderes det, at samfundet over en femårig periode får en gevinst på en milliard kroner ud af de forbedrede matematikkundskaber, som systematisk arbejde med skak en time om ugen i skolen fører med sig.
Men så har analytikerne også regnet langt frem og fundet frem til den effekt, at 650 færre unge vil falde fra de gymnasiale uddannelser. Og rent statistisk viser al erfaring, at et højere uddannelsesniveau med færre frafaldne giver færre arbejdsløse og færre, som havner i kriminalitet.
Forfatteren bag analysen, seniorkonsulent Peter Sonne-Holm fra Damvad Analytics, erkender, at al kriminalitet, arbejdsløshed og anden dårligdom næppe går væk, hvis bare man finder skakbrikkerne frem, men han argumenterer for, at de to millioner kroner om året, der hidtil har været afsat på finansloven, er en investering, der giver pengene mange gange igen.
”Der er en indbygget usikkerhed i sådan en scenarieberegning. Vi siger heller ikke, at skoleskak er det eneste, der kan skabe en effekt. Det kan for eksempel være, man kunne opnå det samme med ekstra gymnastik. Men pointen er, at der er valid forskning fra Aarhus Universitet, som dokumenterer, at skoleskak hæver matematikniveauet og de kognitive evner hos de små elever. Og hvis de kan holde dette højere niveau op gennem gymnasiet, viser amerikanske studier, at færre vil falde fra,” siger Peter Sonne-Holm.
Analysen er udarbejdet for Dansk Skoleskak, hvis aktiviteter lige nu er truet af, at regeringspartiet Socialdemokratiet lægger op til slet ikke at afsætte penge til skoleskak på næste års finanslov. Skakken har dog støtte fra blandt andet De Konservative, som vil hæve beløbet til seks millioner kroner, og De Radikale, som foreslår 10 millioner kroner.
Det skal bemærkes, at den samlede gevinst på en milliard kroner over fem år er beregnet ud fra, at samtlige elever medvirker. Det rækker de nuværende ressourcer, finanslovsmillioner samt indtægter fra Dansk Skoleskaks personlige medlemmer imidlertid ikke til. Tilbuddet gives til cirka 40.000 skolebørn eller cirka 36 procent af den samlede elevgruppe på de pågældende alderstrin.
Generalsekretær i Dansk Skoleskak Mads Jacobsen lægger ikke skjul på, at håbet er, at man ved at fremlægge fakta og analyser kan påvirke de folkevalgte.
”For os, der arbejder med det her, er det ubegribeligt, hvis ikke det er muligt at finde et så lille beløb som to millioner kroner. I skolen er vi i den situation, at 15 procent af eleverne efter 10 års skolegang ikke har lært nok til, at de kan få karakteren 02. Det er netop den gruppe, vi blandt andet arbejder med, og vi har gode resultater,” siger Mads Jacobsen.
Hvis regnestykket gik ud på, at enhver 6-10-årig bare skal spille skak for at blive bedre til matematik, til at koncentrere sig, genkende mønstre og tænke systematisk, kunne man spørge, hvorfor forældrene så ikke bare køber skakbrikker til dem, uden at skolen og finansloven behøver at blive involveret.
Men den form for skoleskak, der giver dokumenterbare resultater, består ikke bare af børn, der spiller mod hinanden, men er et særligt forløb, som matematiklæreren skal være uddannet til, hvor skak og undervisning forenes. Derfor er der brug for penge til efteruddannelse, argumenterer Dansk Skoleskak, som har støtte fra blandt andet Dansk Industri, 56 kommuner og 14 uddannelsesorganisationer,