Anbefalingerne til en CO2-afgift på landbruget er landet. Få overblikket her

I fremtiden skal landbruget betale en afgift på enten 750, 350 eller 125 kroner pr. ton udledt CO2, lyder anbefalingen fra ekspertudvalg, der netop har præsenteret tre forskellige modeller

Driftselskabet Dansk Landbrugs Management høster hvedemark ved Lellinge tæt på Køge.
Driftselskabet Dansk Landbrugs Management høster hvedemark ved Lellinge tæt på Køge. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

De er blevet udskudt flere gange, men nu er de her: Anbefalingerne til en CO2-afgift på landbruget.

Anbefalingerne kommer fra det politisk nedsatte "Svarer-udvalget", som er opkaldt efter manden i spidsen, økonomiprofessor Michael Svarer

Udvalget har i løbet af de seneste år arbejdet på en rapport, som indeholder forskellige forslag til, hvordan en CO2-afgift på landbruget kan se ud.

På et pressemøde i Eigtveds Pakhus i København har udvalget netop præsenteret deres tre forslag til afgifter:

Den største afgift

Det mest markante af udvalgets forslag er en afgift på 750 kroner pr. ton udledning af de såkaldte CO2-ækvivalenter. Med det forslag vil der ikke være nogen kompensation fra staten.

Der er blandt økonomer enighed om, at det både er det billigste og mest effektive af de tre forslag. Men det er også den model, der vil give landbruget de største hovedbrud.

Udvalget er ikke kommet med anbefalinger til afgifter hos forbrugeren, men de forventer, at priserne i køledisken vil komme til at stige på grund af afgiften hos landmændene. Med en afgift på 750 kroner pr. ton CO2 vil prisen på slagteri- og mejeriprodukter, som oksekød og mælk, stige med cirka fire procent.

Den mellemste afgift

I mellem-modellen foreslår udvalget en afgift på 350 kroner pr. ton udledt CO2.

Den mindste afgift

I et tredje forslag anbefaler ekspertgruppen afgiften på 125 kroner pr. ton udledt CO2. Det er dermed den mindste afgift.

Til gengæld følger der med denne afgift en række andre tiltag, der samlet set skal give en CO2-reduktion. Det vil eksempelvis være krav om skovrejsning, pyrolyse og udtagning af lavbundsjorde. Med dette forslag vil der være kompensation fra staten, og den billigste model for landmanden er således den dyreste for staten.

Hvorfor kommer udvalget med anbefalingerne?

Afgifterne er en del af et større mål om at reducere CO2-udledningerne med 70 procent i 2030 i forhold til 1990. Ifølge tal fra Energistyrelsen kommer 31 procent af Danmarks samlede udledninger fra landbruget.

Afhængigt af hvilken af ovenstående anbefalinger politikerne i sidste ende kommer til at følge, vil afgiften i 2030 ifølge ekspertudvalget kunne sænke udledningen af CO2 i 2030 med 2,4–3,2 millioner ton.

Hvis politikerne lytter til ekspertrådet, vil Danmark være det første og eneste land i Europa med en CO2-afgift på landbruget.

Hvad skal der ske nu?

Med udgangspunkt i rapporten skal endnu et udvalg — den såkaldte grønne trepart — nedsat af regeringen komme til enighed om, hvordan fremtidens endelige afgift på landbruget skal se ud. Det skal treparten beslutte senest til juni.

Den tidligere minister og tidligere formand for Folketinget Henrik Dam Kristensen (S) sidder i spidsen for den grønne trepart. Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri, Kommunernes Landsforening og den grønne tænketank CONCITO er også en del af udvalget.