Prøv avisen

Anbragte børn trives dårligst på døgninstitutioner

Børn og unge, der er placeret på døgninstitutioner og private socialpædagogiske opholdssteder, har tilsyneladende ikke helt samme gode forhold til de voksne, der skal hjælpe dem videre som anbragte i plejefamilier. Foto: Iris/Ritzau Scanpix/modelfoto

Generelt trives anbragte børn bedre end tidligere, men trivslen er bedst blandt børn i familiepleje og offentlige døgninstitutioner, viser ny undersøgelse

Stort set alle de børn, der vokser op i en plejefamilie, fordi deres forældre ikke magter at tage sig af dem, føler sig omgivet af kærlige voksne. Men børn og unge, der er placeret på offentlige døgninstitutioner og private opholdssteder trives ikke helt så godt som børn i familiepleje. 7 ud af 10 anbragte børn på døgninstitutioner svarer, at de er omgivet af voksne, der holder af dem, mens det gælder 8 ud 10 unge på private opholdssteder.

Det viser en ny trivselsundersøgelse blandt anbragte børn, der er foretaget af konsulentfirmaet Rambøll for Socialministeriet og bygger på svar fra godt 1300 unge mellem 11 og 17 år. 14.000 børn og unge er anbragt uden for hjemmet. Kortlægningen viser, at selvom 8 ud af 10 føler sig trygge i deres plejefamilie eller institution, så er det fortsat svært at sikre stabilitet i de anbragtes liv. Op mod halvdelen har skiftet skole to eller flere gange inden for det seneste år. Andre undersøgelser har vist, at en tredjedel af alle anbringelser bryder sammen. I trivselsundersøgelsen angiver hver syvende, at de har skiftet anbringelsessted. I over halvdelen af tilfældene uden, at det var planlagt.

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) hæfter sig ved, at størstedelen af de anbragte børn i undersøgelsen trives lidt bedre end tidligere, og at 9 ud af 10 er glade for at gå i skole.

”Men når det er sagt, står vi med en række udfordringer. Der er for mange skift af anbringelsessted, for mange hyppige skoleskift og for mange skolepauser. Samtidig trives børn og unge på opholdssteder og døgninstitutioner markant dårligere end børn i plejefamilier. En forklaring kan være, at børn på døgninstitutioner og opholdssteder typisk har sværere problemstillinger end anbragte i familiepleje,” siger Mai Mercado, der nu har bedt Ankestyrelsen undersøge trivslen på døgninstitutioner og private opholdssteder.

Mai Mercado henviser til, at satspuljen fra 2018 til 2021 afsætter 74 millioner kroner til at forbedre indsatsen for anbragte børn.

”De sidste to år har vi taget markante beslutninger på Christiansborg for at forbedre indsatsen, og jeg mener, at området fortsat skal prioriteres næste år. Det er helt afgørende i forebyggelsen af social udsathed. Når jeg møder hjemløse og andre socialt udsatte, så er der en overrepræsentation af mennesker, der har været anbragt som børn,” siger Mai Mercado.

Seniorforsker Mette Lausten fra Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – er enig i, at indsatsen på anbringelsesområdet er blevet styrket de senere år.

”Den helt store udfordring er stadig at sikre, at børn ikke flyttes mellem forskellige anbringelser. Samtidig er der stadig for mange, der ikke inddrages i deres egen anbringelse,” siger Mette Lausten.

Hun peger på, at det vil kræve et massivt økonomisk løft, hvis samfundet skal give en bedre hjælp til de mest udsatte børn på opholds- steder og døgninstitutioner.

”Hvis den gruppe børn fik rigtig meget støtte på samme niveau, som andre børn får i en familie, så ville de også klare sig meget bedre som voksne. Det vil kræve en styrket bemanding, så der ligesom i en normal familie er ressourcer til at støtte op om uddannelse og køre de unge til fritidsaktiviteter,” siger Mette Lausten.

Professor Inge Bryderup fra institut for sociologi og socialt arbejde ved Aalborg Universitet hæfter sig også ved, at det stadig er en udfordring at sikre anbragte børn og unge en stabil tilværelse.

”Mine egne undersøgelser har vist, at 40 procent af dem, der anbringes i familiepleje, har diagnoser, og mere end halvdelen af de familieplejeanbragte har brug for en langt mere specialiseret behandling, end der kan gives i en almindelig plejefamilie,” siger Inge Bryderup.

Hun er ikke overrasket over, at trivslen blandt børn på døgninstitutioner og private opholdssteder er lavere end i plejefamilier.

”Børn på opholdssteder og døgninstitutioner er mere belastede end børn i familiepleje og også ofte ældre, før de anbringes. Samtidig viser tidligere undersøgelser, at færre af de ansatte på de private opholdssteder har en pædagogisk uddannelse, og de kan derfor have sværere ved at håndtere børnenes udfordringer,” siger Inge Bryderup.

Sekretariatschef Laust Westtoft fra LOS, Landsorganisationen for Sociale Tilbud, peger på, de private opholdssteder ofte tager imod de anbragte børn og unge, der har de største behandlingsbehov.

”Det kan være en af forklaringerne på den lavere trivsel, men vi vil meget gerne være med til at afdække problematikken nærmere,” siger han.

Rettelse: Artiklen er rettet klokken 14.00 den 3. april 2019. Af den tidligere version fremgik det, at anbragte børn trivedes dårligst på private opholdssteder. Det er ikke korrekt. Fejlen skyldes, at Socialministeriet viderebragte en fejlagtig rapport fra konsulentfirmaet Rambøll. Læs mere her. Kristeligt Dagblad beklager fejlen.