”Når en 12-årig bliver fjernet fra hjemmet, så ligger der ofte 11 dårlige år bag,” sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale.
Herefter slog børnenes selverklærede statsminister fast, at forældre i dag får ”for mange chancer”, inden deres børn bliver tvangsfjernet, hvorfor det er tid til at ”lægge berøringsangsten væk” og ”træde i karakter som samfund”.
Hvad dette mere konkret indebærer, blev offentligheden klogere på i går, da regeringen løftede sløret for en kommende reform af anbringelsesområdet under parolen ”Barnet først”.
”Vi skal skabe et nyt fundament for området, så barnets rettigheder altid sættes først og bliver det gennemgående princip i alle paragraffer. Konkret vil vi udstyre børn med en vetoret, så de kan sige nej til samvær med biologiske forældre. Vi vil også gerne slå fast, at anbringelser ikke skal være den sidste udvej, som det opfattes mange steder i dag. Det vigtigste er at forebygge omsorgssvigt og skader på børn, og her kan anbringelse være den bedste forebyggelse,” lød det fra social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) ved presse-mødet på Marienborg.
Centralt i regeringens forslag står ønsket om, at flere børn skal anbringes tidligere, ligesom at pleje- og såkaldt netværksfamilier, der er pårørende til barnet, skal have bedre mulighed for at adoptere det anbragte barn. Med regeringens egne ord ønsker den, at ”grundprincipperne” i den nuværende lovgivning ”vendes om”, så en social indsats ikke længere skal afhænge af, hvad der er ”mindst indgribende for forældrene”, men derimod af ”hvad der er bedst for barnet”. På pressemødet nægtede statsministeren dog at give et egentligt måltal for, hvor mange flere tvangsfjernelser regeringer gerne ser. Her følger et overblik over nogle af regeringens udspil:
Barnets stemme skal høres. Regeringen foreslår, at anbragte børn og unge skal have en ret til at vælge, at de ikke vil have samvær og kontakt med deres biologiske forældre. I dag giver de nuværende regler modsat børnene ret til samvær – og så længe det ikke vurderes at være til skade for barnets sundhed og udvikling, kan barnet ikke frasige sig samværet. Forslaget bekymrer flere interesseorganisationer, deriblandt Foreningen af døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge. Her mener formand Søren Skjødt, at en så vigtig beslutning bør træffes af en voksen fra systemet, der kender børnenes sag.
”Det er et kraftfuldt værktøj og en stor beslutning, som jeg kan være bekymret for, at vi lægger i skødet på barnet,” sagde han i går til Ritzau.
Det er et synspunkt, som møder opbakning hos regeringens støtteparti SF.
De seneste tal fra Ankestyrelsen viser desuden, at landets kommuner i højere grad end tidligere afbryder samvær mellem anbragte børn og deres biologiske forældre.
Billigere tvangsfjernelser. Regeringen foreslår også at ændre den nuværende refusionsordning ved anbringelser, så det fremover bliver billigere for kommunerne at anbringe børn og unge uden for hjemmet. Med regeringens udspil kan kommunerne som noget nyt se frem til en 75 procent refusion af udgiften på anbringelsessager, der koster over 2.050.000 kroner om året. Forslaget møder kritik fra blandt andet Venstre, der mener, at refusionen ikke vil hjælpe kommunerne synderligt, da det er de færreste anbringelsessager, der overskrider beløbsgrænsen.
Bedre uddannelse til anbragte. Af den socialpolitiske redegørelse 2019, som Social- og Indenrigsministeriet offentliggjorde i sidste uge, fremgik det, at anbragte børn, der går i 2. klasse, klarer sig væsentligt dårligere end deres jævnaldrende klassekammerater. Samtidig viste redegørelsen, at forskellen i de faglige evner fortsætter gennem folkeskoletiden. Således scorer anbragte børn to karakterpoint mindre end deres klassekammerater ved afgangseksamen.
Derfor vil regeringen nedsætte en arbejdsgruppe, der skal granske området og komme med et forslag til, hvordan anbragte børn og unge får en bedre uddannelse.
Bedre overgang til voksen-livet. Som reglerne er i dag, ophører støtte og samværet med omsorgspersoner, når barnet fylder 18 år. Den overgang vil regeringen forsøge at lette ved at lave obligatoriske opfølgninger på, hvordan det går for de unge i de første år af voksenlivet.
Et forskningsstudie fra Aalborg Universitet i 2017 viser dog, at det i særdeleshed er de biologiske forældre, som anbragte børn bevarer kontakten til i voksenlivet frem for deres plejeforældre eller andre omsorgspersoner.
Regeringen forventer at præsentere den endelige reform senere på året.8