Anden tørklædesag for Maria Mawla

Hjemmeværnets første tørklædeklædte medlem, Maria Mawla, er langtfra ukendt i debatten om muslimske kvinders brug af religiøs hovedbeklædning. For 10 år siden satte hun gang i en anden berømt tørklædesag

To gange med 10 års mellemrum har Maria Mawla været centrum i en tørklædesag. I 1999 forhindrede hendes tørklæde hende i at få et fritidsjob. I dag er det Hjemmeværnet, som spænder ben for hendes ønske om at bære det omstridte hovedtørklæde. --
To gange med 10 års mellemrum har Maria Mawla været centrum i en tørklædesag. I 1999 forhindrede hendes tørklæde hende i at få et fritidsjob. I dag er det Hjemmeværnet, som spænder ben for hendes ønske om at bære det omstridte hovedtørklæde. --. Foto: Kristian Brasen.

Man kunne næsten hævde, at 27-årige Maria Mawla har en helt særlig fornemmelse for religiøse tørklæder. I hvert fald er det nu anden gang, at den libanesisk-fødte kvinde sætter muslimske kvinders hovedbeklædning på mediernes dagsorden.

Senest skete det i søndags, da det kom frem, at Maria Mawla som den første kvinde med religiøst tørklæde var blevet optaget i Hjemmeværnet.

Dansk Folkeparti reagerede prompte med besked om, at tørklædet er kvindeundertrykkende og derfor ikke hører hjemme i Hjemmeværnet. Og så fik Maria Mawli besked om, at tørklædet var imod uniformsreglementet, og at hun derfor aldrig skulle have haft lov til at gennemføre uddannelsen iført tørklæde.

"Jeg er rigtig rasende og har lyst til at bryde ud i tårer. Jeg føler mig simpelthen så diskrimineret. Jeg kan ikke noget, jeg må ikke noget. I stedet for at være en ressource er jeg pludselig blevet en belastning", sagde Maria Mawla efterfølgende til Berlingske Tidende.

Hvad den 27-årige specialestuderende fra Københavns Universitet ikke sagde noget om til medierne var, at hun én gang før har stået midt i orkanens øje i debatten om religiøse tørklæder.

Selvsamme Maria Mawla var nemlig ophav til den såkaldte tørklædesag, som udspandt sig for snart 10 år siden. En sag, der handlede om, hvorvidt en arbejdsgiver må afvise at give et job til en kvinde alene med den begrundelse, at hun bærer tørklæde.

Som dengang 17-årig oplevede Maria Mawla flere gange, at tørklædet forhindrede hende i at få et fritidsjob. Torsdag den 29. juli 1999 fik hun nok, tog telefonen, ringede til TV Danmark og fortalte sin historie. Maria Mawla oplyste også, at hun kendte flere andre tørklæde-piger i samme situation.

Tv-indslaget blev begyndelsen til den berømte sag, som ud over livlig debat i medierne endte med, at HK udvalgte en såkaldt prøvesag - en sag, hvor domstolene en gang for alle skulle tage stilling til, om arbejdsgivere havde ret til at afvise ansøgere alene på grund af deres religiøse tørklæde.

Maria Mawla stillede sig til rådighed, men HK endte med at trække Magasin i retten på vegne af en 14-årig pige, som stormagasinets afdeling i Odense havde afvist at tage ind som 9. klasses erhvervspraktikant, fordi hun bar tørklæde.

I interviewet "Pigen der ændrede Danmark" sagde Maria Mawla dengang om hele sagen til Jyllands-Posten:

"Jeg er virkelig stolt af mig selv over at være med til at sætte tørklæderne til debat. Jeg havde slet ikke forestillet mig, at det ville skabe så meget opmærksomhed."

Men opmærksomhed skabte det. Og det har tørklæderne gjort lige siden.

Magasin blev i august 2000 dømt for diskrimination i tørklædesagen, men tre år senere fik Føtex medhold i, at supermarkedskæden godt måtte afskedige en 25-årig bagerjomfru, fordi hun bar tørklæde. Modsat Magasin havde Føtex nemlig et generelt uniformeringskrav, fordi supermarkedskæden ønskede, at alle fremstod neutralt og ens. Og når virksomheden havde sådan et krav, der gjaldt alle, var der ifølge retten intet til hinder for at fyre en medarbejder, der ikke fulgte reglerne.

Sideløbende indtog debatten om religiøs hovedbeklædning også det danske forsvar. I 2002 udarbejdede forsvaret et udkast til nye retningslinjer, et såkaldt "turban-direktiv", der ville tillade religiøs hovedbeklædning. Efter en ophedet debat i medierne trak forsvaret dog forslaget tilbage.

"Jeg har sagt, at en turbanklædt soldat ikke vil ødelægge min nattesøvn. Men jeg kan også se, at spørgsmålet rører ved noget meget dybt i forsvaret. Så min holdning er en anden nu", begrundede daværende forsvarschef, Jesper Helsøe, i Berlingske Tidende.

Sagen om de religiøse tørklæder døde dog heller ikke her.

Efter endnu en lang og ophedet debat vedtog et flertal i Folketinget i maj i år den såkaldte tørklædelov, som forbyder dommere ved danske domstole at bære religiøse symboler. Oprindeligt var der lagt op til, at loven også skulle forbyde religiøse symboler i politiet og forsvaret, men det ville VK-regeringens koordinationsudvalg ikke være med til. Forsvarsminister Søren Gade (V) tog dog sagen i egen hånd og skar i maj 2008 igennem polemikken.

"Det at gå i uniform betyder, at man fremstår ens uanset hvad. Det er en del af identiteten og sikkerheden i forsvaret, og lige så lidt som folk skal gå med bøllehat og nissehue, når de står vagt, så skal de heller ikke gå med tørklæde", sagde Søren Gade til Ritzau og slog fast, at han nu ville indskærpe uniformsbestemmelserne.

Bestemmelserne blev dog ikke skarpere, end at hjemmeværnssoldater fik efterkommet et ønske om ret til at bære lige netop bøllehat i stedet for den kasket, uniformsreglementet ellers tilsiger. Dette bidrager til uklarheden om, hvorfor Maria Mawlas tørklæde, som hun bærer under den reglementerede kasket, er uantageligt.

Maria Mawla har ikke været at træffe for en kommentar. Til Ritzau sagde hun dog i går, at hun fortsætter kampen for retten til at bære hovedtørklædet. Men indtil videre lægger hun tørklædet på hylden, når hun møder op hos Hjemmeværnet.

- Jeg fortsætter, indtil der bliver sat en stopper for det. Jeg er så blevet frabedt at komme i uniform og tørklæde, og der må jeg så vise dem tillid og ikke tage uniform og tørklæde på, siger Maria Mawla.

agger@kristeligt-dagblad.dk

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk