Angreb bliver første opgave for ny norsk statsminister, tvangsadoptioner i Danmark er i stigning, og hver tredje fugleart i Europa er truet

Her samler Kristeligt Dagblad nogle af dagens vigtigste historier om tro, etik, eksistens og de værdikampe, der foregår i ind- og udland

Den nye norske regering tiltrådte torsdag klokken 12 på "et bagtæppe, der er meget alvorsfuldt efter det, der skete i Kongsberg," sagde den nye statsminister, tvangsopdationer stiger, og en tredjedel af Europas fugle er på tilbagetogt
Den nye norske regering tiltrådte torsdag klokken 12 på "et bagtæppe, der er meget alvorsfuldt efter det, der skete i Kongsberg," sagde den nye statsminister, tvangsopdationer stiger, og en tredjedel af Europas fugle er på tilbagetogt. Foto: Håkon Mosvold Larsen/NTB/Ritzau Scanpix L Ancheles/Johner/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Godmorgen og velkommen til ugens sidste Morgensamling. Vi lægger ud med angrebet i Norge, hvor borgerne i byen Kongsberg forsøger at forstå, hvordan det lykkedes den 37-årige danske statsborger Espen Andersen Bråthen at dræbe fem mennesker og såre tre andre i byens centrum. Han bliver fremstillet i grundlovsforhør i Drammen tingrett i dag og har erkendt de faktiske begivenheder, der på nuværende tidspunkt ses som en terrorhandling.

Politiet kendte tilsyneladende den 37-årige mand, der for nogle år siden var konverteret til islam, og der var tidligere indgivet flere ”bekymringsanmeldelser” om gerningsmandens radikalisering og sindstilstand. Der var tale om en giftig cocktail af radikalisering og psykisk sygdom, kan man læse i både norske VG's og i Kristeligt Dagblads gennemgang af sagen. I den norske by undrer man sig desuden over, hvorfor det tog så lang tid at pågribe gerningsmanden, særligt fordi ofrene blev dræbt efter politiets første kontakt med manden. 

Den nye norske regering tiltrådte torsdag klokken 12 på "et bagtæppe, der er meget alvorsfuldt efter det, der skete i Kongsberg," sagde den nye statsminister, Jonas Gahr Støre fra Arbejderpartiet, på en pressekonference ifølge Ritzau. I et opslag på Facebook skriver Støre torsdag aften, at hans første telefonsamtale som statsminister var med Kongsbergs borgmester, Kari Anne Sand. Støre vil i dag besøge den lille by Kongsberg, som altså i denne uge pludselig blev verdenskendt på en dramatisk og trist baggrund.

Tvangsadoptioner er i fortsat stigning

Vi forlader Norge for nu og ser på andre af dagens store historier. En handler om en i den danske regerings øjne stor succes, må man formode. For der er sket en stigning i antallet af tvangsadaptioner af børn. Emnet kom på dagsordenen, da statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale 1. januar 2020 erklærede, at flere omsorgssvigtede børn skal have et nyt hjem tidligere, og at flere udsatte børn derfor bør bortadopteres. Her knap to år efter er det også sket. Nye tal viser en klar stigning i antallet af børn, der bortadopteres uden forældrenes samtykke, skriver Kristeligt Dagblad. Mens kun ét barn blev bortadopteret uden forældrenes samtykke i 2016, så steg antallet af tvangsbortadoptioner til 30 i 2020, og det første halve år af 2021 blev 18 børn bortadopteret uden forældres samtykke.

Paris-borgmester bliver socialisternes præsidentkandidat

Morgensamling skal også til Frankrig, hvor den kommende præsident kan komme til at hedde Anne Hidalgo og dermed blive landets første kvindelige af slagsen, hvis denne bliver valgt til april. For Socialistpartiet har nu udpeget sin kandidat, som er Paris’ borgmester, den 62-årige Anne Hidalgo. Det står klart efter en afstemning blandt partiets medlemmer sent torsdag aften, skriver blandt andet Le Monde. Hun skal dog arbejde hårdt for at få franskmændenes opbakning, for meningsmålinger viser, at kun mellem fire og syv procent af vælgerne ville stemme på hende, hvis der var valg i dag. 

Nu skal italienere vise vaccinepas på job

I Italien skal alle arbejdstagere, både private og offentlige, fra i dag have et coronapas. Men det er ikke alle tilfredse med, hvilket har vist sig i voldsomme demonstrationer mod regeringens coronapolitik. Forleden demonstrerede 10.000 fortrinsvis højreekstreme demonstranter over regeringens beslutning om at gøre det såkaldte grønne pas, Italiens svar på det danske coronapas, obligatorisk for alle arbejdstagere. Det er en beslutning, der tolkes som et klart forsøg på at overbevise så mange som muligt til at lade sig vaccinere imod covid-19, skriver Kristeligt Dagblad.

En tredjedel af Europas fuglearter er på tilbagetog

Så skal vi en tur væk fra gaderne i Italien og op i luften for at se tingene i fugleperspektiv. Helt bogstaveligt talt. Men det flyver ikke så let for Europas fugle. Det peger en ny undersøgelse af 544 europæiske fuglearter på. Den er foretaget af organisationen Birdlife International i samarbejde med blandt andet EU-Kommissionen. Det skriver Ritzau. Undersøgelsen er den nye rødliste for truede europæiske fugle. 35 fuglearter, som findes i Danmark, er også på listen. Det bekymrer miljøminister Lea Wermelin (S), som dog også påpeger, at der er en fremgang for eksempelvis isfugl og rød glente. Vurderingen bygger på flere end 50 lande og territorier i Europa.

Finanslov kan afslutte dansk leksikon-tradition

Nede på jorden igen kan vi mennesker godt lide at kommunikere med hinanden og har heldigvis et sprog for det, som vi også kan sætte på skrift. For at have et overblik over ord og udryk opfandt man herhjemme et leksikon og ordbøger, som siden er blevet digitaliseret. Men nu kan regeringen sætte en stopper for 110 års kulturarv fra danske leksika og ordbøger, hvis der findes flertal for planlagte besparelser, skriver Kristeligt Dagblad. Det vil ramme Den Store Danske Encyklopædis digitale arvtager, lex.dk.

”Lex repræsenterer en lang tradition for store leksika skrevet fra et dansk perspektiv af fagfolk,” siger Maria Simonsen, ph.d. i historie ved Aalborg Universitet og forfatter til bogen ”Det store leksikon”, som netop er udkommet.

Et enigt kulturudvalg under Folketinget har bedt regeringen finde penge til at drive lex.dk videre. Og det burde være en helt central sag for enhver dansk regering at gøre, skriver Kristeligt Dagblads chefredaktør, Erik Bjerager, i en leder.

Makuleret Banksy-værk solgt for et treciftret millionbeløb

Ugens sidste Morgensamling er ved vejs ende, dog først efter denne sidste historie om et noget usædvanligt kunstværk, der i går blev solgt på auktion for omkring 163 millioner danske kroner. Og det selvom det faktisk er delvist makuleret. Det skriver The Guardian. Der er tale om et værk af den britiske gadekunstner og provokatør Banksy, som fik stor opmærksomhed i 2018, hvor det også var på auktion og blev solgt for næsten 9 millioner kroner. Dengang var det dog ikke makuleret. Men en hemmeligt indbygget mekanisme i rammen gjorde, at værket makulerede sig selv, mens alle fortsat var til stede i auktionsrummet. Det kan man vist roligt kalde for en kunstnerisk overraskelse, som altså kun gjorde værket mere værd.

Banksys værk.
Banksys værk. Foto: Sothersby's

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.