Børnehaveklassebarnet, der græder hver morgen, når det skal afleveres og nægter at give slip på sin mor eller far. Andenklassesbarnet, der ikke vil med på ture ud af huset. Ottendeklassesbarnet, der ikke tør komme i skole og murer sig inde på værelset derhjemme.
Ovenstående eksempler er taget fra virkeligheden på de danske skoler. Her fylder angstproblematikker mere og mere, viser en rundringning til 10 tilfældigt udvalgte folkeskoler i hele landet, som Kristeligt Dagblad har foretaget.
Skolelederne italesætter alle angst som et voksende problem – som noget, der ”helt klart er stigende”, er ”virkelig omfattende” og noget, der er kommet ”meget mere fokus på” de senere år. Flere fortæller, at angst blandt eleverne også var et voksende problem, før coronapandemien ramte.
På Tarm Skole i Vestjylland fortæller skoleleder Christian Nørregaard, at skolen får flere og flere henvendelser fra børn og forældre, fordi børnene oplever at føle sig presset.
”Ofte er det en form for angst og resulterer i skolevægring. Årsagerne kan være mange, men ofte drejer det sig ikke kun om tiden i skolen. Det kan også være, at hele familien føler sig presset af den ene eller den anden grund,” siger han.
På Byskolen i Nakskov på Lolland, hvor Betina Siegvardsen er skoleleder, er der i øjeblikket omtrent 10 ud af 450 børn, der døjer med alvorlig angst.
”For bare to-tre år siden tænkte jeg på angst som en pigeproblematik, men vi har også et par eksempler på drenge, som er gået ind i en spilverden og bliver angste,” fortæller Betina Siegvardsen.
”Vi har børn, der har fået diagnosen social angst, og vi har børn, der sidder hjemme og ikke vil i skole. Det starter måske i mindre grad, og udvikler sig så til, at børnene pludselig har isoleret sig fra deres klassekammerater og slet ikke er aktive i fællesskabet mere.”
Betina Siegvardsen kalder angstproblematikkerne ”utroligt vanskelige at løse”.
”Vi har som skole ofte vanskeligt ved at finde de rigtige løsninger for barnet, når først isolation og angst er blevet udfordringen. Her er det vores erfaring, at vi skal have etableret et større tværprofessionelt samarbejde omkring barnet eller den unge,” siger hun.
Ofte resulterer angsten ifølge skolelederne i, at en elev bliver hjemme fra skole i en periode. For nogles vedkommende kan det klares med et par dage og en henvisning til et psykoterapiforløb fra den praktiserende læge, ofte formidlet af den kommunale PPR-rådgivning (Psykologisk Pædagogisk Rådgivning). Men andre angsttilfælde trækker ud og resulterer i børn, der er sygemeldt fra skole i månedsvis og kommer bagud i forhold til klassekammeraterne, både fagligt og socialt, fortæller skoleleder ved Allerslev Skole på Midtsjælland, Niels Berendsen.
”Lige pludselig er der et langtidsfravær,” som han siger.
Forældreforening: Skræmmende udvikling
Formand for foreningen Skole og Forældre Rasmus Edelberg kalder udviklingen ”skræmmende”. Han har kendskab til, at der på enkelte danske skoler lige nu oprettes særlige ”angstklasser”.
”Det gør man, fordi børnene har brug for et fælles sprog. Og det skaber tryghed, men det er også tegn på en større krise i vores skolesystem, der rammer samfundet bredt,” siger han.
For forældrene er det svært at vide præcis, hvordan man kan hjælpe, siger han. Han peger på, at den kierkegaardske definition af angst netop er angsten som noget ukonkret, mens den gode angst er frygten for det konkrete.
”Som forælder kan det være enormt svært at navigere i, fordi børnene ofte udtrykker en angst for noget konkret, men løser man så det problem, så opstår der et nyt – og angsten er der stadig. Den ene dag er det det ene, den næste noget andet. Typisk rammer det ned i en familie, der ikke har prøvet det før, som er uforberedte, og for forældrene kan der komme alle mulige følelser i spil, skyld og skam,” siger han.
Rasmus Edelberg fortæller, at foreningen lige nu bruger en del kræfter på at rådgiveforældre og skolebestyrelser om netop angst. Der findes en række programmer målrettet angste børn, blandt andet ”Mind my mind”, der er udviklet af Psykiatrifonden, ”Cool Kids”, der er baseret på kognitiv terapi og ”Få styr på angsten”, der er et nyere forskningsbaseret tilbud rettet mod forældrene. Men det er langt fra ens, hvad der tilbydes fra kommune til kommune, siger han.
”Det, vi også kan se, er, at det rammer virkelig ikke kun socialklasse fem. Det rammer også de mere ressourcestærke familier. Og man kunne vinde meget ved mere systematisk at få rådgivning fra specialister ud til forældrene og få dem bragt ind som en ressource for deres børn. For det er de jo. Men det kræver, at systemerne i kommunen arbejder ordentligt sammen, og at man får kortlagt, hvem, der er i kontakt med familierne om hvad. Nogle familier oplever i årevis at være i kontakt med 10-15 myndighedspersoner,” siger Rasmus Edelberg.
Skolelederne, Kristeligt Dagblad har talt med, peger på, at problemet med angst er størst i udskolingen, men at der også er børn på mellemtrinnet og i de mindre klasser, der er ramt. En rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, der blev offentliggjort i slutningen af august, bakker op om det: Hver sjette af de 0-9-årige har mentale helbredsproblemer, lød konklusionen.
Leder af arbejdsgruppen bag rapporten, Bjørn Holstein, professor emeritus på Statens Institut for Folkesundhed, mener at både resultaterne og skoleledernes observationer peger i retning af et stærkt behov for en mere sammenhængende indsats.
”Der er ikke nogen overordnet strategi for, hvordan man kunne løse det. Kommunerne er interesserede og opmærksomme, men de famler lidt i blinde, fordi de ikke har fået tilstrækkelig vejledning i, hvad der skal gøres,” siger han.
Bro mellem skole og fritidsliv
PPR-rådgivningerne er en funktion besat af psykologer i kommunerne, som først og fremmest er sat i verden for at hjælpe skolerne med at finde ud af, hvilke børn, der skal have specialundervisning, siger Bjørn Holstein.
”De vil nok selv sige, de har bredere sigte. Men der er ikke nogen, der overordnet har styr på, hvad de egentlig holder holder øje med af problematikker. Tilsyneladende er der rigtig mange børn, der ikke får den hjælp, de skal have, og selvom vi har et godt velfærdssystem, må vi sige: Der skal noget systematik ind, som også ser på familien. Og så skal vi have evalueret, om det virker,” siger han.
Der mangler en landsdækkende strategi omkring den problematik, der opstår, når et barn bliver angst for at komme i skole, mener også Rasmus Edelberg fra Skole og Forældre.
”Hvad er planen, når et barn bliver angst for at komme i skole? Hvordan kan man hjælpe de forældre, der i mange tilfælde er nødt til at være tæt på deres børn, selvom de har et arbejde? Der er brug for et troværdigt og ambitiøst forsøg,” siger han.
Og så er der behov for at bygge mere bro mellem skole og fritidsliv, så børnene ikke overlades til et rent digitalt liv, mener Rasmus Edelberg.
”Danske unge sidder omkring seks timer foran en skærm hver dag – og det er altså ud over den tid, de er i skole. Det er en tese, at børns brug af sociale medier, den måde, man er alene med sin skærm og sammenligner sig med de perfekte billeder, kan føre til denne følelse af utilstrækkelighed, der føder angst for, at man ikke er god nok, som man er. Der må både skole og forældre hjælpe børnene til en mere balanceret hverdag. Det kan blive konfliktfyldt, men et gammeldags råd, vi giver, er simpelthen at sende børnene ud med nogle venner, uden skærmen. Det handler om at mærke hinanden i et fællesskabet.”
Flere af de skoleledere, Kristeligt Dagblad har talt med, peger ligeledes på det digitale liv som en vigtig faktor, blandt andre skoleleder på Allerslev Skole, Niels Berendsen.
”Hvis man tilbringer mange timer dér, bliver det sværere at begå sig i den virkelige verden. Vi har generelt gode trivselsresultater her på skolen, men 5-10 procent af børnene siger stadig, de er ensomme. Og der er vi som skole gået i gang med at tænke: Hvordan kan vi lave fællesskaber, så børnene gør noget andet end at sætte sig alene hjem foran skærmen, når dagen er slut?”
Skoleleder på Augustenborg Skole på Als i Sønderjylland, Gudrun Winther tolker angsten blandt især de lidt ældre skolebørn som et resultat ef digitalt præstationspres:
”Meget af det der gør dem usikre er det der foregår på nettet. Der er et stort pres omkring identitetsdannelse, de er udsat 24 timer i døgnet for vurdering af sig selv og hinanden. Presset for at være perfekt er blevet større,” siger hun.