Mandag blev retssagen mod Britta Nielsen genoptaget i Byretten i København. Britta Nielsen, der står tiltalt for at have bedraget sig til 117 millioner af Socialstyrelsens tilskudsmidler, vil efter planen modtage sin dom den 18. februar.
Dagens retsmøde, der var det første i mere end to måneder, handlede for anklagemyndigheden og forsvarer Nima Nabipour om at fremføre procedure og afsluttende bemærkninger. Britta Nielsen har ved tidligere retsmøder erkendt at have overført pengene til sig selv, men i de to parters procedurer fremstod en klar uenighed om grovheden af Britta Nielsens bedrageri og de strafmæssige konsekvenser.
Anklagemyndigheden kræver, at sagen takseres til minimum otte års fængsel.
”Vi har at gøre med en af de alvorligste sager med økonomisk kriminalitet i Danmark, så retten bør overveje, om sagen er så alvorlig, at man bør løfte sig op over otte års fængsel,” lød det fra den ene af de to anklagere, Kia Reumert, under proceduren. Her argumenterede de for paragraf 88, der har en særlig hård strafferamme på mellem 8 og 12 år og for den særligt skærpende omstændighed i, at Britta Nielsen groft har misbrugt sin betroede stilling som offentligt ansat.
Derudover blev det fremhævet, hvordan hun gennem 25 år har brugt sin viden om systemet til at opfinde skiftende metoder, der har beriget hende med midler, der var øremærket til samfundets svageste.
Da det blev forsvarer Nima Nabipour tur, lagde han ud med at mane til besindighed.
”Naturligvis er det en slem sag, men det er blæst ud af proportioner. Anklagernes strafudmåling er et forsøg på at skrive retshistorie,” lød det, før han argumenterede for, at der findes utallige eksempler på svindel af langt mere systematisk grad og med større konsekvenser med lavere straf.
Han mente, at det ville være passende med en straf på 4 til 6 år, selv hvis paragraf 88 skulle komme på tale. Paragraffen bør dog afvises, mente han og henviste til den aftale, som Britta Nielsen indgik med de sydafrikanske myndigheder i 2018.
”Der har ikke været tid til at forstå kontrakten. Der har ikke været tolk. Der har ikke været tilstrækkelig juridisk bistand. Det er en overskridelse af menneskerettighederne og retten til en retfærdig rettergang”, sagde Nima Nabipour, der dermed ikke mente, at Britta Nielsen havde været klar over, at hun kunne sigtes efter denne paragraf. Forsvarsadvokaten brugte derudover en del tid på male et billede af den manglende kontrol, der har været i Socialstyrelsen. Han mente, at dette tidligere har fungeret som en formildende omstændighed i lignende sager.
Sagens hovedperson, Britta Nielsen, var også til stede ved dele af gårsdagens retsmøde. Hun sad i sorte bukser, sort jakke og en blomstret trøje. Det meste af tiden kiggede hun udtrykstløst ud i luften, men af og til iførte hun sig sine læsebriller og studerede den stak af papirer, hun havde liggende foran sig. Hun fik kort taletid, da hun kommenterede en undersøgelse fra Kriminalforsorgen, der har fastslået, at hun helbredsmæssigt er i stand til at modtage en straf på almindelige vilkår.
”At jeg skulle være sund og rask – det kan jeg slet ikke genkende. Det har været hårdt for mig at sidde isoleret fra min familie og venner i halvandet år. Og at medierne har været så hårde mod mig og mine børn, uden jeg har haft mulighed for at tage til genmæle. Jeg har pres for brystet konstant og hjertebanken,” fortalte hun med let skælvende stemme.