Bestyrelsen i en af Danmarks største og mest kendte moskéer – stormoskéen på Rovsingsgade i København – er fortsat præget af kæmpemæssige uenigheder. Det viser en omfattende samling af dokumenter fra Erhvervsstyrelsen og Civilstyrelsen om moskéen, som Kristeligt Dagblad har fået aktindsigt i.
De melder om en helt anden historie end den, repræsentanter fra moskéen i Rovsingsgade selv fortæller.
Moskéen er kommet i søgelyset, efter at Kristeligt Dagblad i onsdags kunne fortælle, at den har været lukningstruet og præget af store konflikter om den religiøse linje.
På et pressemøde torsdag formiddag forsikrede moskéens talspersoner ellers, at alt er under kontrol, og at de interne stridigheder er forduftet.
Det passer dog langtfra, viser materialet fra Civilstyrelsen. To fraktioner bekæmper fortsat hinanden og forsøger begge at få kontrol over Københavns Store Fond – den fond, der til daglig styrer moskéen på Rovsingsgade.
Et mindretal i fondens bestyrelse anklager formanden Abdelhamid Hamdi for at have misbrugt et millionbeløb af fondens midler. Pengene er angiveligt brugt på tøj, guld, en mobiltelefon og en barnevogn til eget brug, lyder anklagen.
Omvendt mener formanden og hans støtter, at de er udsat for et decideret kupforsøg orkestreret af tre personer – Ziad, Ali og Ahmed. De er alle tre medlemmer af bestyrelsen i Københavns Store Fond den dag i dag. Avisen er bekendt med deres efternavne, men har valgt at skjule dem af hensyn til anklager om tilknytning til ekstremistiske grupper fra modparten.
Ifølge Abdelhamid Hamdis advokat er oprørerne i bestyrelsen nemlig ”ekstreme udenlandske muslimske grupper, som man har forsøgt at værne sig mod”, oplyses der i en mail fra maj 2019 til Civilstyrelsen, som Kristeligt Dagblad har fået aktindsigt i.
I samme mail anklager advokaten et af de oprørske bestyrelsesmedlemmer for at have to sønner, der er tilknyttet Loyal To Familia (LTF) – en berygtet københavnsk bande, der i januar 2020 blev forbudt og tvangsopløst i en historisk dom ved Københavns Byret. Beskyldninger, der af modparten kaldes ”krænkende og usande”.
Alt i alt efterlader dokumenterne et indtryk af et prestigeprojekt, der er kørt totalt af sporet. Og en bestyrelse i en af landets største moskéer, der slet, slet ikke kan sammen. Her er historien.
Konflikten begynder i oktober 2015. Året inden er den 6800 kvadratmeter store moské i Rovsingsgade indviet i pomp og pragt med håbet om skabe et nyt samlingspunkt for landets muslimer.
Men konflikter om penge kommer hurtigt til at præge bestyrelsen i Københavns Store Fond. Fondens pengekasse bugner til at begynde med, da ørkenstaten Qatar har smidt over 150 millioner kroner i byggeriet og driften af moskéen. Et mindretal i bestyrelsen i Københavns Store Fond mener dog, at formanden Abdelhamid Hamdi har udlånt nogle af disse fondsmidler til sig selv og brugt dem ”til at købe sig private ting, blandt andet tøj, guld, mobiltelefon, barnevogn”, som der står i et dokument fra Civilstyrelsen.
Alt i alt hævder oprørerne, at Abdelhamid Hamdi har lavet ”private overførsler til sin egen konto og til sin datter (navn slettet, red.) og til forskellige personer af cirka 1,3 millioner DKK,” lyder det.
Herfra begynder et langt opgør i bestyrelsen, hvor mindretallet bestående af Ziad, Ali og Ahmed – den fraktion, der betegnes som oprørerne – inddrager Civilstyrelsen under Justitsministeriet i gentagne forsøg på at få afsat Abdelhamid Hamdi som formand i Københavns Store Fond.
Efter at anklagerne om pengemisbrug er bragt på banen, tager sagen en særdeles speget retning, viser dokumenterne fra Civilstyrelsen.
Mens de tre oprørere hævder at forsvare fonden mod pengemisbrug og dårlig ledelse, forbliver resten af bestyrelsen tilsyneladende tro mod formanden. Konflikten fortsætter i årevis, viser aktindsigterne – og kulminerer i foråret 2019.
I en række indignerede mails til Civilstyrelsen forsøger Abdelhamid Hamdi og hans advokat at overbevise styrelsen om, at anklagerne om pengemisbrug er grundløse. De mener i stedet, at oprørerne vil tiltuske sig magten i moskéen.
”Der er ikke grund til at afsætte mig fra bestyrelsen,” skriver formanden den 30. april 2019 til Civilstyrelsen og fortsætter:
”Min skrivelse her bliver meget personlig, da jeg nu har fået nok af alt ’hetz’ mod mig, jeg kan ikke rumme hvordan vi har været i gang i snart 4 år nu (…) det har kostet mig mit private liv, min families tid og mit helbred. (…) De (oprørerne, red.) har ikke skabt andet end uro og splittelse i fonden. Siden deres indtrædelse i bestyrelsen har de ikke haft et andet formål end at få mig ud af fonden, da de ideologisk er uenige med mig, vi deler ikke samme verdenssyn.”
Abdelhamid Hamdi hævder, at konflikten handler om moskéens religiøse profil. Oprørerne har eksempelvis angiveligt været uenige i, at overrabiner Bent Melchior har været inviteret på besøg i moskéen.
Hamdis advokat, Jens Hessel, kaster sig også ind i kampen mod oprørerne med en mail, der får det til at slå gnister i miljøet omkring Rovsingsgade.
”Jeg har fulgt Københavns Store Fond i cirka 10 år. Fonden har gennem flere år været under angreb fra ekstreme udenlandske muslimske grupper, som man har forsøgt at værne sig mod (…). Fortællingen blandt kendere i det danske muslimske miljø går i dag på, at to af X’s sønner er knyttet til LTF (Loyal To Familia, red.) og at Y reelt er bosiddende i Østrig hos sin hustru, og at hans folkeregisteradresse i Danmark ikke er reel. Z har jeg ikke oplysninger om, ud over at hans udsagn altid tilpasses situationen og de mål, han vil opnå, og at man aldrig kan stole på ham.”
Navnene på de tre bestyrelsesmedlemmer er fjernet i ovenstående citat og erstattet med X, Y og Z af hensyn til de alvorlige anklager. Oprørerne selv mener, at de er udsat for et forsøg på tilsmudsning og beder Civilstyrelsen ”se bort fra Jens Hessels brev.”
Det fremgår af en mail til Civilstyrelsen fra den 8. juni 2019:
”Jens Hessels brev den 2. maj 2019 til Civilstyrelsen indeholder flere beskyldninger om angreb fra/tilknytning til ekstreme muslimske grupper, bemærkninger om LTF og ureelle adresser i Danmark som er krænkende og usande. (…) Samtidig overvejer vi at klage til advokatnævnet, fordi vi mener, at han er gået videre end berettigede hensyn til en varetagelse af sin klient.”
I dag er parterne fortsat milevidt fra hinanden, og anklagerne om banderelationer og pengemisbrug fyger stadig. Således lød det på torsdagens pressemøde fra talsperson Mohanad Mansour – der tilhører fløjen omkring formanden Abdelhamid Hamdi – at der i øjeblikket pågår ”interne undersøgelser” af forholdene i bestyrelsen.
Københavns Store Fond er fra begyndelsen af 2020 sat under tilsyn i Erhvervsstyrelsen. Det skyldes, at den ikke længere er en almennyttig fond, men en erhvervsdrivende fond. Der er ingen juridisk afklaring på stridighederne.
Ifølge Lene Kühle, professor på Aarhus Universitet og forsker med indgående kendskab til konflikten på Rovsingsgade, står moskéen her i begyndelsen af det nye årti ved en skillevej.
”Konflikten har lammet moskéen og fonden i flere år. Hvis den skal gå en lys fremtid i møde, er det meget vigtigt, at der kommer en afklaring.”
Det handler om mere end en moské, der er kørt af sporet, mener hun.
”Faktisk er sagen også vigtigt for københavnske og danske muslimer som sådan. Rovsingsgade var opfyldelsen af en drøm om en flot, flot stormoské, som var helt dansk og helt muslimsk på samme tid. Det er ikke en ligegyldig moské, dens symbolværdi er enorm for muslimer i Danmark. Derfor er det supervigtigt, at konflikten bliver løst.”
Hverken bestyrelsesformand Abdelhamid Hamdi eller Ahmed – en af de tre oprørere – har ønsket at stille op til interview i forbindelse med denne artikel. De har begge sendt mails til Kristeligt Dagblad, hvori de kalder modpartens beskyldninger for ukorrekte og grundløse.