Stine Bosse: Annoncer og lav integrationsydelse er lappeløsning

De mange flygtninge er et metaproblem, som ikke går væk, siger Stine Bosse, erhvervskvinde og formand for Europabevægelsen, som har skabt debat med sin kritik af den danske udlændingepolitik

Almindelige borgere må kræve, at politikerne finder fælles europæiske løsninger på de mange flygtninge. At indrykke annoncer, der skal afskrække flygtninge fra at tage til Danmark, løser ikke problemerne, mener erhvervskvinden Stine Bosse.
Almindelige borgere må kræve, at politikerne finder fælles europæiske løsninger på de mange flygtninge. At indrykke annoncer, der skal afskrække flygtninge fra at tage til Danmark, løser ikke problemerne, mener erhvervskvinden Stine Bosse. . Foto: Scanpix.

I et meget omtalt indlæg i nyhedsmagasinet Ræson skrev du blandt andet: ”Jeg ved, at jeg taler på manges vegne, når jeg skriver, at vi sidder med en led smag i munden. Danmark er blevet husket for indsatsen under Anden Verdenskrig. Men vi vil også blive husket som dem, der ikke gjorde noget under Syrienskrigen.” Hvad mener du med den kritik, når Danmark modtog 8000 syriske flygtninge sidste år ?

Jo, Danmark har absolut gjort noget for de syriske flygtninge. Men det, jeg siger, er, at de tiltag vi hidtil har iværksat, ikke virker. Hvis flygtningekrisen skal løses, og vi skal hjælpe Italien og Grækenland, der presses af for mange flygtninge, så er der kun en vej at gå. Og det er, at Europa arbejder sammen. Det handler ikke om, at vi skal slå dørene op for alle flygtninge.

Er det ikke meget følelsesladet og et bidrag til at forplumre debatten at bruge udtrykket ”en led smag i munden” og sammenligne med Anden Verdenskrig?

Jo, men med eller uden mine udsagn er debatten følelsesladet. Når jeg taler om en led smag i munden, ved jeg godt, at jeg skærer den skarpt. Men når vi uge efter uge konfronteres med mennesker, der flygter, uden at vi håndterer det, så efterlader det mig med en dårlig smag i munden. Smagen er en efterlysning af politikere, der sætter sig sammen og finder lang-sigtede løsninger. I forhold til det opråb, som EU's kommmissærer netop er kommet med, er mine udsagn nærmest vand i sammenligning.

Erhvervsmanden Asger Aamund skrev forleden i Berlingske, at du er en del af en loge, der går ind for, at ”Danmark har en økonomisk pligt til at modtage, forsørge og inkludere samtlige personer, der krydser grænsen til Danmark på vandring væk fra krig og utilfredshed med forholdene i hjemlandet.” Hvad siger du til den kritik?

Asger Aamund taler mod bedre vidende. Mit ærinde er, at Europa i langt højere grad skal løse flygtningeproblemerne i fællesskab.

Den nye regering ønsker at bremse tilstrømningen af flygtninge ved blandt andet at indrykke annoncer, der skal afskrække flygtninge fra at komme til Danmark og samtidig sætte ydelserne ned. Er det ikke helt legitimt, at vi ikke skal modtage flere flygtninge, end vi kan integrere?

Vi har den største flygtningekrise siden Anden Verdenskrig, og det store antal flygtninge hænger tæt sammen med krig og konflikt. Det kan godt være, at nogle flygtninge bliver afskrækket, hvis vi i Danmark råber tilstrækkelig højt om, at de ikke er velkomne. Men al forskning viser, at flygtningenes antal hænger sammen med krige og konflikter. Samtidig skaber de lave ydelser nogle fattigdomsproblemer. Det største problem er dog efter min mening, at den danske regering ikke er med til at sørge for fælles europæiske løsninger. Hvorfor vil vi ikke være med til at lave en fælles fordeling af flygtninge, hvorfor vil Danmark ikke være med til tiltag som fælles bekæmpelse af menneskesmuglere eller etablering af sikre rejseruter for flygtninge?

Det er en naturlig følge af Danmarks EU-forbehold?

Selvom vi har nogle for-behold, så kunne vi godt gå ind og sige, at vi i en periode på eksempelvis to år arbejder på at støtte fælles EU-løsninger. Det ville ikke betyde noget for den danske suverænitet. Hele diskussionen handler om annoncer og ydelser i stedet for, at politikerne erkender, at Europa og verden står over for et metaproblem.

Regeringen mener, at en del flygtninge vil blive hjemme eller i deres nærområde, når de konfronteres med annoncer, der advarer dem mod at rejse til Danmark?

Hverken de annoncer, der siger, at flygtninge bare er velkomne, eller de annoncer, der skal afskrække asylsøgere fra at søge til Danmark, tager fat om de egentlige løsninger på problemet. Europas ydre grænser er reelt helt åbne. Det løser vi ikke ved at sænke ydelser i Danmark.

Gang på gang har det vist sig, at de europæiske lande forsøger at klare flygtningeproblemerne hver især. Er det overhovedet realistisk at tro på fælles løsninger?

For Danmark ville det være en stor fordel med fælles aftaler, der fordelte Europas flygtninge, fordi vi har taget imod så relativt mange. Men når ikke engang de lande, der ville have fordel af en fælles EU-kvote, kan finde ud af at foreslå en fælles løsning, hvem skal så? Problemerne forbliver uløste, og det kan vi ikke forsvare.

Hvad skal vi så gøre?

Jeg mener, at vi som borgere må kræve, at politikerne finder nogle langsigtede løsninger. Når vi lige nu ser mange flygtninge i Calais, så skyldes det for eksempel, at vi ikke har en fælles, effektiv grænsekontrol.

Resultatet af det sidste valg viste, at et flertal af den danske befolkning ønsker, at der kommer færre flygtninge til Danmark, så politikerne retter sig vel bare efter flertallets ønsker?

De politikere, som har viden og magt, bliver nødt til i langt højere grad at oplyse befolkningen om, at flygtningeproblemet kun kan løses i fællesskab med andre lande. Det tror jeg mange almindelige mennesker ville forstå, hvis politikerne i højere grad fortalte det.

Er der en grænse for, hvor mange flygtninge Danmark kan tage?

Ja, selvfølgelig er der en grænse. EU anbefaler, at der laves en fordeling af flygtninge, der tager højde for det enkelte lands indbyggertal og velstand. Men udover krigsflygtninge er der også en stor andel af flygtninge fra Vestafrika. I de tilfælde, hvor afrikanere kommer til Europa illegalt uden at være forfulgt, skal de sendes hjem. Som EU også foreslår, så skal vi i højere grad være med til at sikre vækst i de afrikanske lande, migranterne kommer fra.

Har Dansk Folkeparti ikke en pointe, når partiet hævder, at det er let for den privilegerede elite at være åben over for flygtninge. Det er i høj grad de dårligst stillede danskere, der mærker konsekvensen af dårlig integration blandt andet i folkeskolen?

Det synspunkt forstår jeg godt. Jeg indrømmer også glad og gerne, at jeg selv er privilegeret. Jeg møder mange slags mennesker fra alle sociale lag. Nogle - også velstillede - mener, at flygtningene skal sendes hjem. Men jeg møder også ikke-velstillede, som mener, at vi skal opføre os ordentligt over for de flygtninge, der kommer hertil.