Hvis en beboer falder på plejecenteret Skovhuset i Hillerød, vil der omgående lyde en alarm på vagtens telefon. Det er særlige sensorer i gulvet, der giver besked, når en person er faldet.
Plejecenteret i Nordsjælland er et eksempel på, at stadig flere kommuner indfører ny teknologi i ældreplejen. En ny opgørelse fra Kommunernes Landsforening foretaget blandt 84 kommuner viser, at der nu er flere end 1000 velfærdsteknologiske projekter i gang på landsplan.
Det drejer sig først fremmest om særlige lifte, der kan gøre det lettere at flytte borgere, vasketørretoiletter og digital genoptræning, så den ældre følger et træningsprogram på computeren i stedet for at mødes ansigt til ansigt med for eksempel en fysio- terapeut. Rapporten viser også, at kommunerne i det kommende år vil intensivere satsningen på digitalt understøttet træning og indførelsen af sensorer i gulve, bleer og senge, der for eksempel kan give information, når en borger er i risiko for at udvikle liggesår.
Samtidig viser en ny undersøgelse fra fagforbundet FOA, der er omtalt i det seneste nummer af fagbladet FOA, at 8 ud af 10 ansatte i ældreplejen er glade for at arbejde med de nye velfærdsteknologier, fordi de oplever, at teknologien styrker hjælpen til de ældre. Undersøgelsen, der er foretaget blandt 1800 social- og sundhedshjælpere/assistenter, viser, at 6 ud af 10 ønsker, at der skal indføres mere ny teknologi på deres arbejdsplads. Undersøgelsen viser dog også, at knap halvdelen frygter, at de nye teknologiske hjælpemidler vil reducere antallet af ansatte.
Sektorformand i FOA og medlem af Det Etiske Råd, Karen Stæhr, peger på, at medlemmernes holdning til velfærdsteknologi er blevet markant mere positiv de seneste år.
”Der er ingen tvivl om, at mange af de ansatte i ældreplejen var skeptiske, da politikerne for nogle år siden talte om, at indførelsen af robotstøvsugere kunne spare arbejdskraft. Dybest set er robotstøvsugeren noget af det værste, der er sket i forhold til velfærdsteknologi, fordi de ældre og medarbejderne så for sig, at borgerne kunne komme til at sidde alene og isolerede uden at få hjælp. I dag oplever en stor del af vores medlemmer, at mange af de nye hjælpemidler giver borgerne en højere livskvalitet,” siger Karen Stæhr og henviser til særlige vaske- tørretoiletter, der både kan give svækkede ældre større selvhjulpenhed og de ansatte et mindre belastende arbejde.
”Men der er også en bagside ved udviklingen. Vi kan risikere at efterlade mennesker i ensomhed, når vi indbygger sensorer til overvågning, træningen foregår foran en skærm, og toilettet har indbygget sensorer, der afslører blod i urinen. I Japan er der en mand, der har opfundet en robot, der ligner ham selv, og som han kan sende på besøg hos sin mor. Risikoen er, at ældre mennesker på grund af teknologien mister kontakten til andre. Det kan lyde som en pessimistisk fremtidsvision, men de pågældende hjælpemidler er allerede opfundet i dag, og samtidig hører vi politikere tale om arbejdskraftmangel inden for social- og sundhedsområdet. Teknologien kan hjælpe os, men den kan ikke erstatte, at der kommer et menneske ud til de borgere, der har brug for hjælp,” siger Karen Stæhr.
Ældre Sagen er enig i, at de nye teknologier overordnet har været en fordel for både borgere og ansatte. Chefkonsulent Olav Felbo fra Ældre Sagen henviser til, organisationen modtager positive tilbagemeldinger fra medlemmer, der er glade for hjælpemidler som loftslifte. Tidligere har en undersøgelse fra Dansk Erhverv vist, at ældre danskere generelt er positive over for indførelsen af velfærdsteknologi.
”Men vi skal tage meget alvorligt, hvis op mod halv- delen af de ansatte er bekymrede for, om teknologien vil betyde færre ansatte. Personalet er ambassadør for den ny teknologi, og deres utryghed kan forplante sig til borgeren. Derfor er det vigtigt, at teknologien bruges som en aflastning, der frigør tid til mere menneskelig omsorg. Det er helt centralt, at vi tager udgangspunkt i borgerens ønsker og skræddersyr hjælpen til den enkelte. Mens det for nogle kan føles som en lettelse at få hjælp til at tage medicin via iPad, så kan det måske for det ældre menneske, der ikke har noget netværk, føles som et tab ikke at have kontakt til et rigtigt levende menneske,” siger Olav Felbo.
Han peger på, at borgere, der modtager kommunal hjælp, bør have mulighed for at sige nej til nye teknologiske hjælpemidler, som de efter en prøvetid ikke er trygge eller tilfredse med.
Lektor Sidsel Lond Grosen fra Center for Arbejdslivsforskning ved Roskilde Universitet, peger også på, at de nye teknologier i ældreplejen ofte kan betyde et bedre arbejdsmiljø. Men hun advarer samtidig mod for overdreven optimisme i forhold til, hvor mange penge samfundet kan spare på grund af udviklingen.
”En del af de nye teknologier har været indført i forventning om, at der kunne spares personale, og vi ser i nogle kommuner, at der spares, inden velfærdsteknologien indføres. Men det viser sig ofte i praksis, at der er arbejde forbundet med indførelsen af den ny teknologi blandt andet, fordi borgerne skal inddrages,” siger Sidsel Lond Grosen.
Programchef for digitale projekter på social og ældreområdet i Kommunernes Landsforening, Gitte Due-lund Jensen, mener ikke, at hverken de ældre eller medarbejderne behøver frygte, at velfærdsteknologien gør de ansatte arbejdsløse eller efterlader borgerne isolerede.
”Det store problem fremover bliver at rekruttere medarbejdere til ældreplejen. Der er ingen tvivl om, at de nye teknologier vil give rigtig god mening for en gruppe borgere, der ser en kæmpe nytte i at klare sig selv. Men for andre, der ikke er gode til at bruge de nye teknologier, gør de nye løsninger måske slet ingen nytte, og i de tilfælde er teknologien ikke nogen god idé. Den dimension skal kommunerne selvfølgelig interessere sig for,” siger Gitte Duelund Jensen.