Ansatte i DR nedlægger arbejdet efter fyringsrunde

Her samler Kristeligt Dagblad nogle af dagens vigtigste historier om tro, etik, eksistens og de værdikampe, der foregår i ind- og udland

DR har igen måttet fyre ansatte. Her er DRs generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, ved at fremlægge en spare- og udviklingsplan på et pressemøde i DR Byen i København i 2018.
DR har igen måttet fyre ansatte. Her er DRs generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, ved at fremlægge en spare- og udviklingsplan på et pressemøde i DR Byen i København i 2018. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Har du husket at slukke lyset, inden du tog på arbejde i dag? Måske du vasker tøj om natten efter rådføring hos en særlig app, der viser priserne på el time for time? Eller du sørger måske for at have brænde nok til vinteren for at undgå at bruge radiatoren så meget?

Danskerne går op i deres elforbrug mere end nogensinde. På ét år er elregningen næsten tredoblet for en familie med to børn, viser nye beregninger. De stigende elpriser kan mærkes i alle familier, og de falder ikke lige foreløbig, lyder vurderingen fra eksperter i Kristeligt Dagblad.

Mange ved godt, at el- og varmeregningerne bliver endnu større til vinter, men det vil alligevel komme som et chok, hvor enormt meget dyrere vinteren reelt bliver – og det skyldes, at politikere og myndigheder ikke har forberedt danskerne på det, lyder det i en advarsel fra økonomer i Politiken.

Herhjemme forbereder både borgere og kommuner sig dog allerede på den kommende kulde og vinterens mørke. Flere kommuner i hovedstadsområdet overvejer at dæmpe eller helt at slukke gadelys, viser en rundspørge, som TV 2 Lorry har foretaget.

Christina Gamholdt, 50 år, er en af de danskere, der mærker prisstigningerne og handler på dem allerede. "Vi kommer også til at spare meget på julebelysningen i år, og vi laver ikke mad i ovnen længere. Det gør vi i mikroovnen, det har jeg engang lært som tupperwarekonsulent," fortæller hun til Kristeligt Dagblad.

En række kommuner ved hovedstaden overvejer at dæmpe eller helt slukke noget gadebelysning i nattetimerne for at mindske elregningen under energikrisen. (Arkivfoto).
En række kommuner ved hovedstaden overvejer at dæmpe eller helt slukke noget gadebelysning i nattetimerne for at mindske elregningen under energikrisen. (Arkivfoto). Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix.

1000 børn er blevet såret eller dræbt i krigen i Ukraine

Morgensamling er i fuld gang og skal nu se på udviklingen i Ukraine. Her er det nok ikke elpriser, som bekymrer de fleste, for krigen mod Rusland fortsætter og rammer mange civile, heriblandt børn. Ifølge Red Barnet er mindst 372 børn blevet dræbt og 635 børn såret i Ukraine siden Ruslands invasion af landet i februar. Det oplyser organisationen, der har lavet en analyse på baggrund af tal fra FN, i en pressemeddelelse.

Red Barnet har opereret i Ukraine siden 2014, hvor Rusland annekterede Krim-halvøen. Ifølge FN er i alt 5718 civile blevet dræbt i Ukraine. Mere end syv millioner ukrainere er registreret som flygtninge i andre lande, og halvdelen vurderes at være børn

Mange russere forlader deres land

Hos modparten er krigen også årsag til flugt. Mange russere forlader nemlig landet. For første gang i flere år er der flere, som er flyttet ud af Rusland, end der er indvandret, skriver Ritzau. Blandt de udvandrende russere er både politiske modstandere af det nuværende styre samt unge specialister, som søger efter bedre jobmuligheder, efter at en række internationale selskaber har skåret ned eller helt afviklet deres virksomhed i Rusland. Omkring 419.000 russere har forladt deres hjemland i løbet af første halvår af 2022, rapporterer nyhedsbureauet RBC i Moskva ifølge dpa. Det er mere end dobbelt så mange som i den samme periode sidste år.

To børn og en mand cykler, mens røg fra et bombardement stiger op i baggrunden i den ukrainske by Lysytjansk i regionen Luhansk i juni i år.
To børn og en mand cykler, mens røg fra et bombardement stiger op i baggrunden i den ukrainske by Lysytjansk i regionen Luhansk i juni i år. Foto: Stringer/Ritzau Scanpix.

Ansatte i DR nedlægger arbejdet efter fyringsrunde

Tilbage i Danmark må medarbejdere hos DR modvilligt pakke deres grej og forlade bygningen. I går kom der navne på den seneste større fyringsrunde i DR. 14 medarbejdere i DR Nyheder har fået den triste besked om afskedigelse, og det samme har 33 i Kultur, Børn og Unge. DR’s ledelse har også sat navn på de programmer, der ikke fortsætter fremover. Det gælder blandt andet "Detektor", "Bagklog på P1" og "Kampen om historien". Mediet Journalisten giver her et overblik over ændringerne i DR.

Fyringsrunden blev lanceret i sidste uge, fordi DR-ledelsen vil styrke den digitale udvikling i mediehuset, hvilket kommer til at have indflydelse på flow-indholdet. I går nedlagde en række ansatte arbejdet i protest over fyringerne, hvilket betød, at flere live-programmer ikke blev sendt.

Der kom hurtigt mange reaktioner på nedskæringerne hos DR-brugerne. I en kommentar i Weekendavisen kan man for eksempel læse, "at DR begår samme fejl som øvrige statslige kulturinstitutioner på finansloven: halser efter at møde befolkningen i indbildt øjenhøjde for, efter arbitrære målinger og i konkurrence med kommercielle popmedier, at give os, hvad man tror, vi vil have."

Blodtype hænger sammen med risikoen for et tidligt slagtilfælde

Den amerikanske tv-vært Julie Chin blev også blevet sendt hjem forleden, men det skyldtes ikke en fyring. Hun var simpelthen ved at få et slagtilfælde foran rullende kameraer og havde svært ved at læse nyhederne op. Kolleger sprang dog hurtigt til, fik tilkaldt en ambulance, og Julie Chin har det fint igen.

Men måske skulle tv-værten tjekke sin blodtype. Et nyt amerikansk studie viser nemlig ifølge Berlingske et sammenfald mellem en persons blodtype og risikoen for at få et slagtilfælde, også kaldt stroke, som kan være en hjerneblødning eller blodprop, tidligt i livet. Ifølge studiet, som er publiceret i tidsskriftet Neurology, er personer under 60 år ramt af et slagtilfælde mere tilbøjelige til at have blodtype A og mindre tilbøjelige til at have blodtype O. Det er dog stadig kun 10 procent af dem, der får et slagtilfælde, som er under 50 år.

Bispevalg udskrevet på Fyn

Så er der udskrevet et valg i Danmark. Men ikke folketingsvalg – endnu. Vi skal til Fyn, hvor menighedsrådsmedlemmer kan se frem til et efterår præget af debatarrangementer og valgkamp. Kirkeministeriet udskrev i går bispevalg i Fyens Stift, skriver Kristeligt Dagblad. Ifølge en pressemeddelelse fra ministeriet skal bispekandidater anmeldes senest tirsdag den 15. november, og de skal have støtte af mindst 75 stemmeberettigede stillere for at kunne stille op.

Allerede nu har én kandidat meldt sig på banen. Det er studielektor Mads Davidsen fra Pastoralseminariet i København, som tidligere har fungeret som præst i Fyens Stift. Omkring 1500 præster, menighedsrådsmedlemmer og valgmenighedsrepræsentanter har stemmeret til valget, som vil foregå elektronisk. Bispevielsen finder sted i Odense Domkirke søndag den 2. april 2023.

Hollandsk by vil forbyde kødreklamer

Hvis du bor i den hollandske by Haarlem og godt kan lide kød, så vil der være færre fristende reklamer for burgere og bøffer i fremtiden. I hvert fald hvis byens grønne parti får opbakning til et forslag om at forbyde annoncer og reklamer med kød i det offentlige rum. Forslaget får støtte fra andre partier, og bliver det gennemført, vil byen være den første i verden til at gennemføre et sådan forbud, skriver britiske BBC.

Forslaget har naturligvis mødt modstand fra kødsektoren og andre, der mener, det går imod ytringsfriheden. Regeringen i byen med 160.000 indbyggere har dog endnu ikke besluttet, om bæredygtigt produceret kød vil blive inkluderet i reklameforbuddet. De hollandske byer Amsterdam og Haag har allerede forbudt reklamer for luftfart og fossile brændstoffer.

Er det en puma eller blot en stor hund?

Tilbage i Danmark er dette væsen nok ikke indstillet på at droppe kødet. I hvert fald ikke, hvis den er en puma. Og det tror mange, den er, for flere og flere borgere mener at have set netop et stort kattedyr, som kunne være en puma, spankulere frit rundt på Vejle-egnen. Vejle Amts Folkeblad har viderebragt en række borgeres beretninger om at have mødt dyret. Men synet er endnu ikke blevet dokumenteret. Der er heller ikke fundet rester fra dens bytte.

Pumaen lever i Nord- og Sydamerika. Derfor er det meget usandsynligt, at der skulle være en løs puma i Vejle-området, mener Bengt Holst. Arkivfoto:
Pumaen lever i Nord- og Sydamerika. Derfor er det meget usandsynligt, at der skulle være en løs puma i Vejle-området, mener Bengt Holst. Arkivfoto: Foto: Ronald Wittek/AP/Ritzau Scanpix.

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling skrives på skift af den digitale redaktions journalister og udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.