Prøv avisen

Ansatte vil have tørklæde væk fra hospitalsuniform

Det er dette uniformstørklæde, der er stridens kerne. En gruppe medarbejdere på Odense Universitetshospital vil have det fjernet, mens ledelsen vil beholde det. – Foto: Kent Bovin.

En gruppe medarbejdere vil have det muslimske tørklæde fjernet fra uniformen på Odense Universitetshospital. Det religiøse symbol krænker patienterne, mener de. Dansk Sygeplejeråd kalder ønsket uacceptabelt. Også sygehusets ledelse afviser

Et tørklæde er et religionspolitisk symbol, som ikke hører hjemme på et hospital, hvor patienterne har krav på at blive mødt af neutrale professionelle. Det mener en gruppe medarbejdere på Odense Universitetshospital (OUH), der tæller både sygeplejersker, sygehjælpere og sundhedsassistenter. Igennem et par måneder har de i sygehusets personaleblad "FOKUS" forsøgt at rejse debatten om tørklæder på arbejdspladsen.

Når man tager sin uniform på, er det meningen, at personen skal træde i baggrunden. Jeg har oplevet flere patienter, der føler, at det er krænkende og provokerende, at de bliver påduttet personalets politiske og religiøse overbevisning. Vi siger ikke, at man ikke må være muslim, jøde eller kristen. Vi mener bare ikke, man skal trække religiøse symboler ind i det professionelle liv. Det bliver vi nødt til at lægge fra os i omklædningsrummet, siger en af dem, der har rejst debatten, sygeplejerske Rachel Adelberg Johansen.

Hun understreger i øvrigt, at gruppen af medarbejdere kommer fra alle dele af det politiske spektrum.

Uniformsudvalget på Odense Universitetshospital har dog ikke tænkt sig at forbyde tørklæder:

For os handler det om, hvorvidt hygiejnen er i orden, og om folk passer deres job. Med 10.500 ansatte er vi en spejling af samfundet, og vi skal kunne rumme meget. Vi har i øvrigt aldrig haft en eneste klage fra en patient over en medarbej-der med tørklæde, siger human resource-chef Frits Pedersen, der ikke mener, at de 12 kritiske medarbejdere repræsenterer en majoritet på OUH.

Kredsformand i Dansk Sygeplejeråd Syddanmark Anni Pilgaard hilser debatten velkommen, men hun forstår ikke de ansattes tørklædemodvilje:

Jeg synes, det er et helt uacceptabelt fokus at have. Vi skal byde alle velkommen, og så skal vi se på, hvad der er inde bag tørklædet: om vedkommende er en god sygeplejerske, en god medarbejder og god kollega, siger Anni Pilgaard og påpeger, at sygeplejersker i en ikke så fjern fortid rent faktisk gik med kapper over håret:

Og hvis man ser på det ud fra et hygiejnisk synspunkt, er der jo fordele ved, at håret er tildækket, siger Anni Pilgaard.

Rachel Adelberg Johansen kalder både ledelsen på OUH og Dansk Sygeplejeråds holdning for "et knæfald".

Det er misforstået tolerance. Et tørklæde er en massiv religiøs og politisk markør, og som skatteborger er jeg da forarget over, at man indkøber religionspolitiske symboler for statens penge, siger Rachel Adelberg Johansen.

En rundringning til de største hospitaler i landet viser, at man alle steder har tilbud om uniforms-tørklæde til muslimske medarbejdere. Sådan har det været de fleste steder, siden Amtssygehuset i Roskilde i 1999 som det første kunne tilbyde det.

Men det var aldrig gået, hvis emnet var kommet direkte på dagsordenen i dag, hvor man er meget mere på vagt over for religiøse påvirkninger i det offentlige rum, mener læge Vibeke Manniche, formand for Kvinder for Frihed.

Vi har jo en ganske skrap dress-code i sundhedsvæsenet i forvejen: for eksempel ingen sandaler eller shorts. Da man fandt ud af, at nogle patienter følte sig stødt over sygeplejersker med sorte g-strengstrusser under uniformen, ændrede man dresscode. Jeg ville ønske, det var lige så let med tørklæderne.

Hun så gerne, at alle religiøse symboler forsvandt:

På hospitalerne har man at gøre med mennesker i nød, som måske ligger på deres yderste. I den forbindelse er det noget griseri, at andre går ind og intimiderer dem ved at skilte med deres religion uanset om det er islam eller kristendom.

vaaben@kristeligt-dagblad.dk

Danmark side 2