Slagsmål hænger så tæt sammen med udskænkning af alkohol ud på de små timer på værtshuse og diskoteker, at volden i samfundet vil kunne reduceres ganske betragteligt, hvis det var muligt at praktisere en mere ansvarlig udskænkning og at slutte festen lidt tidligere på natten.
Sådan lyder en af konklusionerne i en ny rapport fra Syddansk Universitet, Det Kriminalpræventive Råd og Syd- og Sønderjyllands Politi, som offentliggøres i dag. Rapporten analyserer de meget markante forandringer i kriminalitetsmønsteret, som viste sig, fra Danmark blev lukket ned på grund af corona-pandemien den 11. marts og frem til, at første fase af genåbningen blev indledt den 6. april. Volden faldt med næsten en tredjedel, antallet af indbrud i private hjem faldt endnu mere, og også omfanget af hærværk gik markant ned.
”Det har ikke overrasket, at en nedlukning af nattelivet har ført til mindre vold, men det har været lidt af en øjenåbner for os, hvor meget mindre vold der var i Danmark i perioden. Vi mener, at det giver anledning til at arbejde med at indføre mere ansvarlig udskænkning i nattelivet, så de høje voldstal ikke bare vender tilbage i takt med, at samfundet åbner igen,” siger Jonas Mannov, analytiker i Det Kriminalpræventive Råd.
Han påpeger, at ansvarlig udskænkning i høj grad handler om, at værtshuse og diskoteker blot bringes til at efterleve de regler, som gælder i forvejen, for eksempel at man ikke serverer alkohol til mindreårige eller serverer til mennesker, der i forvejen er meget berusede. Men med henvisning til en undersøgelse fra Norge lægger han op til, at man kunne drøfte, hvor længe udskænkningssteder skal være åbne for servering af mere alkohol.
”De norske undersøgelser viser, at man i flere byer har set en sammenhæng mellem omfanget af vold, og hvor sent på natten man tillod værtshusene at lukke. Et studie viser, at for hver time på natten, der er længere åbent, stiger volden med 16 procent,” oplyser Jonas Mannov.
Også Linda Kjær Minke, professor ved juridisk institut på Syddansk Universitet, er blevet overrasket over, hvor tæt en sammenhæng der er mellem mængden af vold i samfundet, og hvordan vi har indrettet nattelivet.
”Jeg mener, vi må vurdere, om vi kan have andre måder at bedrive natteliv på, når vi har forskning, som så tydeligt peger på, at det påvirker mængden af mellemmenneskelige konflikter så markant. Vi må overveje, om det virkelig er nødvendigt, at alt vender tilbage til de tilstande, der var før covid-19-epidemien,” siger professoren, som erkender, at der både er stærke politiske interesser og indtjeningsmuligheder for restaurations- og værtshusbranchen på spil, når man foreslår, at udskænkningstiden reduceres.
”Det er måske lige tidligt nok at kræve, at værtshuse lukker til midnat, men hvad med for eksempel klokken 02.00?”, foreslår hun.
Coronakrisen har haft en anden effekt på husspektakler, altså alle de tilfælde af skænderier og konflikter i hjemmet, hvor politiet har været involveret, men hvor der ikke er blevet registreret et egentligt voldstilfælde. Disse typer konflikter er der omvendt kommet 42 procent flere af i nedlukningsperioden, og niveauet ligger markant over prognosen for de foregående år. Niveauet har dog også ligget over det forventede niveau umiddelbart før nedlukningen, så det kan ikke med sikkerhed siges, at stigningen udelukkende skyldes nedlukningen, oplyser professoren:
”Man kan overveje, om nogle af de aggressioner, som traditionelt bliver udlevet på værtshuse og i nattelivet, er rykket ind i hjemmene i stedet, men samlet set har der i perioden især været en tydelig reduktion i mængden af registreret vold.”