Prøv avisen
Interview

Ansvarlige i alle lande – foren jer!

Claus Strue Frederiksen. – Privatfoto.

Social ansvarlighed gavner ikke nødvendigvis virksomhedens bundlinje. Indfør i stedet et forenet ansvarlighedsideal for alverdens virksomheder, forskere og politiske beslutningstagere, lyder budskabet i en ny bog fra filosofferne Claus Strue Frederiksen og Vincent F. Hendricks: ”Kæmp for kloden”

I mere end et kvart århundrede har CSR – corporate social responsibility eller virksomhedernes sociale ansvar – været et modeord i erhvervskredse sammen med lignende fænomener som etiske regnskaber. Men ”på trods af at CSR efterhånden har været på dagsordenen i mange år, er erhvervslivet ikke i fuld gang med at redde verden. For mange virksomheder handler CSR desværre stadig mest om symbolske tiltag og gode historier, lyder et af budskaberne i bogen ”Kæmp for kloden”, som filosofferne Claus Strue Frederiksen og Vincent F. Hendricks udgiver senere i denne måned.

Bogens budskab er ikke, at CSR slet ikke nytter. Men der lægges op til, at det batter for lidt, hvis tre af samfundets mest centrale aktører – erhvervslivet, politikerne og forskningsmiljøet – ikke arbejder meget mere sammen, end tilfældet er i dag. Derfor lancerer filosofferne det nye begreb USR – unified social responsibility eller forenet social ansvarlighed – som lægger op til, at virksomheder, videnskab og politikere bør tilslutte sig de samme overordnede mål – og prøve at påvirke hinanden.

”Jeg har arbejdet med CSR i snart mange år. Det, som altid har undret mig, er, at de virksomheder, som gerne vil udvise ansvarlighed, ikke for alvor tør presse de andre i branchen eller gå til politikerne og sige: ’I bliver nødt til at stille nogle flere krav. Det er, som om der er lavet en musketered om, at man ikke må sige til de andre, at de ikke gør det godt nok,” siger Claus Strue Frederiksen, der er ph.d. i filosofi og ekstern lektor ved Københavns Universitet tilknyttet center for informations- og boblestudier.

Vincent F. Hendricks, som er professor og centerleder samme sted, føjer hertil, at det typiske mønster er, at når én virksomhed kommer i etisk modvind, reagerer branchefællerne med tavshed.

”For eksempel er Facebook lige nu i massiv modvind, men hvad gør de andre store tech-giganter? De kryber under radaren. De viser ingen solidaritet, griber ikke i egen barm eller tilslutter sig kritikken. De prøver bare at undgå omtale. Men når dét er reaktionen, ender vi let i den situation, at ingen samler hundelorten op, selvom vi alle gerne vil have et fortov uden ekskrementer,” siger han.

Ifølge de to filosoffer rummer CSR-begrebet mange gode viljer, men det hviler blandt andet på den fejlagtige antagelse, at det altid kan betale sig på bundlinjen for en virksomhed at udvise social ansvarlighed. Det kan det ikke nødvendigvis. Men derfor kan det alligevel være det rigtige at gøre.

Deres erklærede hovedfjende er ikke Facebook eller de andre store tech-virksomheder. Det er heller ikke de virksomheder, som ifølge Hendricks og Frederiksen kommer lidt nemt om ved at opfylde deres egne ansvarlighedsmål. Konkret nævner de i bogen Jyske Bank og Topdanmark – og Scandinavian Tobacco Group, som på deres hjemmeside skriver: ”CSR udgør hjertet af vores forretningsfilosofi og principper. At være ansvarlig over for det enkelte menneske, samfundet og miljøet er kernen i vores forretning”.

”Den fælles ansvarligheds største fjende er ikke bestemte aktører, men apati og modløshed. Vi tror på, at de fleste aktører nok ønsker at tjene penge, men også ønsker at gøre det gode og være ansvarlige. Men faren er, hvis man som virksomhedsleder, som kommunalpolitiker eller som person i vidensmiljøet tænker: ’Hvordan skal jeg overhovedet gøre mig gældende? Jeg kan lige så godt lade stå til’,” siger Vincent F. Hendricks.

Hendricks og Frederiksen er klar over, at det kan virke meget højtravende at udgive en bog med den erklærede mission at forene ansvarlige mennesker i hele verden om at redde vores klode. Men det er ikke desto mindre, hvad det handler om. Og når titlen er ”Kæmp for kloden” og bogen navngiver sine fem konkrete handlingsanvisninger FRELS-modellen (efter ordene fokusér, realisér, engagér, lancér og statuér), kunne man få den tanke, at vi har med et projekt, som er lovlig frelst, verdensfjernt og naivt. Men bogens to forfattere siger hertil, at de ikke gør sig illusioner om at have skrevet den nye bibel med de endegyldige svar på alt. Desuden er de langtfra de eneste i historien – eller i verden lige nu – der gerne vil øge ansvarligheden for at redde verden.

”Det, vores bog giver et bud på, er at definere en forenet social ansvarlighed med nogle relativt veldefinerede målsætninger som pejlemærker. Her bruger vi FN’s 17 verdensmål og Word Economic Forums 10 udfordringer til verden. Det er en ny måde at se social ansvarlighed på. Der har været mange initiativer i forskelligartede retninger. Men når vi står over for udfordringer som klimaforandriger, global ulighed og massiv misinformation, er det ikke nok med særskilte tiltag, der ikke er sat ind i en større strategisk satsning,” siger Vincent F. Hendricks, og Claus Strue Frederiksen supplerer:

”Vi nøjes ikke med naivt at opfordre til at redde verden. Vi prøver også at bidrage til at udvikle en metode til hvordan. Den amerikanske moralfilosof John Rawls (1921-2002) slog fast, at vi må skelne mellem de områder, hvor det er rimeligt, at der er uenigheder, og hvor det ikke er. Han mente for eksempel, at man godt kan slå fast, at slaveri er moralsk uantageligt. Vi siger, at sådan noget som klimadagsordenen er forbi det punkt, hvor vi behøver diskutere, om vi skal tage den alvorligt. Eller skal vi være den første generation, der overlader en dårligere verden til vores efterkommere?”

De to filosoffer henviser til FN og World Economic Forums punkter, fordi de begge er partipolitisk neutrale, og FN’s verdensmål er blevet til efter en proces, som kan kaldes demokratisk. Dermed håber de, at arbejdet med en fælles ansvarlighed kan blive løftet op over almindelige politiske og ideologiske stridigheder mellem højre og venstre, røde og blå, traditionalister og fornyere.

”Vi er jo ikke slumstormere, som synes, at al kapitalisme skal høre op. Det er helt legalt at tjene penge og skabe økonomisk vækst. Men vi mener, at i det gode samfund er der en anerkendelse af, at der er andet og mere at vækste i. Vi går ikke kun på arbejde for at tjene penge. Enhver ansvarlig leder eller medarbejder tænker over: ’Hvad er det, jeg laver, og hvorfor er det vigtigt?’,” erklærer Vincent F. Hendricks, som mener, at der er brug for at arbejde med at opstille andre incitamenter i verden end de mest kortsigtede. Ellers tilskyndes virksomheder til kun at fokusere på pengene, forskere til kun at fokusere på egen karriere og politikere til kun at fokusere på deres egne stemmetal ved næste valg. At håndtere de store globale udfordringer kræver mere end det.

Selvom netop klimadiskussionen er et område, hvor pessimismen kan hente en del næring fra, opfordrer Claus Strue Frederiksen til det modsatte. For selvom CO2-udledningen i verden er blevet fordoblet i løbet af de årtier, hvor forskerne for alvor har dokumenteret den klimamæssige skadevirkning heraf, så rummer verden også masser af eksempler på, at der er meget, den enkelte borger, virksomhed, forsker eller politiske leder kan bidrage med.

”Jeg er alligevel moderat optimist, fordi løsningerne er derude, og de kan implementeres, hvis politikere og aktører har viljen. Glem de store globale aftaler, de har aldrig ført til noget som helst. Det, der virker, er andre tiltag. For eksempel foreslår førende klimaøkonomer at indføre en skat på CO2. Hvis så andre lande, for eksempel Kina, ikke gør noget for at reducere CO2-udledningen, kunne man lægge en CO2-told på de varer, man importerer fra Kina. Den slags tiltag er mulige. Selvom man siger, at tiden er ved at løbe ud for klimaindsatsen, bliver det jo ikke otte grader varmere i morgen,” siger Claus Strue Frederiksen.

Han tilføjer, at håb og ambitioner er nogle af ingredienser, bogen gerne må mobilisere lidt mere af til verdens mange bestræbelser på at skabe øget ansvarlighed.

”Hvad var der sket, hvis alle havde sagt til Nelson Mandela, at der er apartheidstyre i Sydafrika, at det aldrig bliver anderledes – og han havde troet på dét? Der er brug for at have en snert af håb, hvis man vil ændre noget. Det er ikke det samme som at være naiv eller frelst. Det er et paradoks, at virksomheder i dag er bange for at virke naive og frelste, selvom mange virksomheder hver dag gør en masse godt for verden ved at udvikle gangstativer, stomiposer eller Danfoss-termostater, der kan køle fødevarer ned og derved redde menneskeliv. De fleste virksomheder er ikke startet for at tjene penge, men for at gøre noget godt i verden. Og jeg tror ikke, der er mange, der er gået ind i politik eller forskning, som ikke havde en ambition om at gøre noget godt. Ønsket er ikke nyt, der har bare manglet nogle fælles rammer og incitamenter. Dem håber vi at kunne bidrage til at skabe, ” siger Claus Strue Frederiksen.

Facebook er lige nu i massiv modvind, men hvad gør de andre store tech-giganter? De kryber under radaren. De viser ingen solidaritet, griber ikke i egen barm eller tilslutter sig kritikken. De prøver bare at undgå omtale.

Vincent F. Hendricks
Vincent Hendricks. – Foto: Emil Kastrup Andersen