I årets første ni måneder var der allerede flere afdøde personer, som donerede deres organer, end der har været i noget år, siden Danmark indførte hjernedødskriteriet i 1991. I alt er 104 afdøde personer indtil nu blevet donorer i 2020 mod 102 i hele 2019, viser tal fra Dansk Center for Organdonation.
Tallet har været jævnt stigende gennem de sidste 10 år, og nu slår det altså rekord, allerede før året er omme. Det seneste rekordår var 2017 med 103 donorer.
Rekorden er først og fremmest en cadeau til det danske sundhedsvæsen, der har vist sig at kunne varetage livreddende funktioner på uændret niveau, selvom det meste af året har handlet om corona, siger Helle Haubro, leder af Dansk Center for Organdonation.
”Forårets coronassituation fik ikke indflydelse på donationsarbejdet på hospitalerne, og det gjorde det ellers i mange andre lande, også i Norden. Men ikke i Danmark, selvom arbejdet foregår på intensivafdelingerne, hvor man også varetager patienter med covid-19,” siger hun.
Danske hospitaler har opbygget en høj grad af professionalisme, hvad angår organdonation, og det afspejler tallet, mener hun.
”Når man kan nå et rekordhøjt antal donorer i så kritisk en situation, så viser det, at strukturerne og organiseringen omkring organdonation på intensivafdelingerne er meget robuste. Personalet kan det her. De får identificeret potentielle donorer, talt med de pårørende og gennemført donationen, hvis det er det, der skal ske,” siger hun.
I Region Syddanmark har man i 2020 indtil videre haft 35 afdøde organdonorer, oplyser overlæge og donationsansvarlig Christina Rosenlund. I hele 2019 havde man i alt 37 donorer, så også her kan tallet ende med en rekord.
Christina Rosenlund er enig i, at man i hele Danmark ser resultatet af et hårdt benarbejde for at skabe gode strukturer omkring donation. Det gælder blandt andet gode samarbejder mellem de mange hospitalsafdelinger, der er involveret i et donationsforløb, samt uddannelse af personale til at varetage forløbene, for eksempel særligt uddannede donationssygeplejersker, der træder til i donationsforløb på tværs af hospitalerne.
”Det betyder meget at få et glat samarbejde og forløb. Ikke mindst, så der er tid til at træffe en beslutning for de pårørende og få taget en ordentlig afsked,” siger hun.
Danmarks fire universitetshospitaler i Odense, Aalborg, Aarhus og København har monitoreret samtlige dødsfald på hospitalerne for at se, om man dér spotter alle patienter, som risikerer at hjernedø, og dermed har mulighed for at blive donorer. På Odense Universitetshospital gik fire potentielle donorer under radaren i 2019.
Det tal er lavt, siger Christina Rosenlund.
”Vi finder i høj grad dem, der har en skade på hjernen, der er forenelig med, at de kan blive donorer. Vi er gode til at holde muligheden åben for organdonation, hvor det kan lade sig gøre, og det er det, man skal være.”
Medlem af Det Etiske Råd Morten Bangsgaard mener, at det er en glædelig nyhed, at antallet af organdonorer er kommet så vidt.
”Det viser, at vi har fundet den rigtige model i Danmark. Fremadrettet er det helt afgørende, at vi fortsat sikrer tilliden om den model og ikke strækker den for langt. Det vil sige, at vi værner om systemet, så den enkelte donor og dennes pårørende har tillid og oplever tryghed i den konkrete proces,” siger han.
Han sigter til indførelsen af det såkaldte hjertedødskriterie, som blev vedtaget i 2019. Det vil åbne for donation fra patienter, der er døde på grund af uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed, hvor det i dag kun er patienter, som er hjernedøde, der donerer organer. Sundhedsstyrelsen arbejder lige nu med de faglige anbefalinger til, hvordan hjertedødskriteriet indføres.
”Hjertedødskriteriet giver efter min mening ikke konkret grund til bekymring. Men opmærksomheden skal være på at værne om tilliden i en ny situation. Ellers risikerer vi, at 2020 bliver en enlig svale,” siger Morten Bangsgaard.