Hizb ut-Tahrir til møde hos Konservativ Ungdom: Sådan skal vores kalifat indrettes

Et islamisk kalifat er det mest retfærdige for mennesker, mener det islamiske parti Hizb ut-Tahrir, der tirsdag aften besøgte Konservativ Ungdom i Aarhus. De diskuterede blandt andet indretningen af en islamisk stat og muslimers forpligtelse til at bidrage til samfundet

 Mens dronning Margrethe så til fra et billede på væggen hos Konservativ Ungdom i Aarhus, kunne inviterede talsmænd, her Taimullag Abu Laban, fra det omstridte kontroversielle islamiske parti Hizb ut-Tahrir tirsdag aften fortælle om deres syn på demokrati og drømmen om et islamisk kalifat.
Mens dronning Margrethe så til fra et billede på væggen hos Konservativ Ungdom i Aarhus, kunne inviterede talsmænd, her Taimullag Abu Laban, fra det omstridte kontroversielle islamiske parti Hizb ut-Tahrir tirsdag aften fortælle om deres syn på demokrati og drømmen om et islamisk kalifat. . Foto: Flemming Jeppesen/Fokus.

Efter ønske fra aftenens gæster bliver der ikke serveret alkohol i baren hos Konservativ Ungdom i Stor-Aarhus under mødet. Før oplægget begynder, går en kvinde alligevel op og bestiller alkoholsodavanden Cult Mokaï.

”Måske kan du hælde den op i et glas, så det ligner sodavand,” spørger hun, men ombestemmer sig med det samme:

”Ej, 10 minutter, det kan jeg sagtens nå”.

Hun vender flaskens bund i vejret. 10 minutter senere er flasken tom og for enden af lokalet, lige under et indrammet billede af dronning Margrethe II, sidder Taimullah Abu-Laban og Asgher Ahmed fra det islamiske politiske parti Hizb ut-Tahrir.

De to repræsentanter skal holde et oplæg for de unge konservative i Aarhus om det omstridte Hizb ut-Tahrirs historie, samfundssyn og drømme om en islamisk stat.

Taimullah Abu-Laban, der er 28 år og tandlæge, tager først ordet med beskeden om, at han foretrækker, at oplægget kommer til at foregå som en dialog mellem ham og publikum. Han er ikke så god til monologer, siger han, hvilket han demonstrerer ved at stille 5 spørgsmål på 10 sekunder i sin indledning.

”Går det godt i Aarhus? Er I alle lokale? Studerer I her? Er det bedre end i København? Hvem af jer går på gymnasiet?”

Han er sjov og veltalende. Det samme er hans makker Asgher Ahmed, der er ingeniør. De lader til hurtigt at få sympati fra de cirka 30 fremmødte. I løbet af aftenen, der ender med at vare tre timer, viser de unge konservative sig dog at være skeptiske.

For eksempel i spørgsmålet om, hvorvidt islam får negativ særbehandling. Det sker blandt andet fra medierne, mener Asgher Ahmed:

”Jeg læste i dag i Berlingske, at det var et kæmpe problem, at muslimer var begyndt at gå på gymnasiet. Noget, der burde være positivt, bliver nu problematiseret, fordi der pludselig er for mange muslimer på nogle gymnasier,” siger han.

Hvordan denne islamiske stat skal indrettes, er et andet af aftenens varme emner. De to repræsentanter fortæller, at i kalifatet skal ingen være hævet over loven. Det er magthaverne i Vesten, mener de.
Hvordan denne islamiske stat skal indrettes, er et andet af aftenens varme emner. De to repræsentanter fortæller, at i kalifatet skal ingen være hævet over loven. Det er magthaverne i Vesten, mener de. Foto: Flemming Jeppesen/Fokus

Og fra politikerne, fortsætter han i sin udredning af samfundets syn på muslimer:

”Folk siger, at muslimer graver kløfter ved at skabe parallelsamfund, men hvis nogen graver kløfter, er det da politikerne, når de kritiserer muslimer. For eksempel når Inger Støjberg skriver på Facebook om unge muslimer, der kaster med popcorn i biografen”.

Kristeligt Dagblad spørger, om de oplever det som en vestlig konspiration mod islam fra medier og politikere.

”For nogle år siden sagde Obama, at de ikke var i krig med islam. Bare det, at han havde behov for at sige den sætning, vidner om, at det er en generel opfattelse i Vesten, at islam er fjenden. Næsten alle medier dækker islam negativt, hvilket blev vist i en ny rapport. Og vestlige politikere har tydeligvis et problem med islam,” siger Taimullah Abu-Laban, der er søn af den nu afdøde og kontroversielle imam Abu Laban, der blandt andet spillede en central rolle, da danske imamer rejste til Mellemøsten for at skabe opbakning til kritik af Morgenavisen Jyllands- Postens offentliggørelse af Muhammed-tegningerne.

Hizb ut-Tahrir arbejder for at få etableret en islamisk stat. Ikke ved hjælp af et voldeligt kup, men ved at skabe en fredelig bevægelse med et folkeligt ønske om et kalifat. Islamisk lovgivning er det mest retfærdige for mennesker, siger de.

Hvordan denne islamiske stat skal indrettes, er et andet af aftenens varme emner. De to repræsentanter fortæller, at i kalifatet skal ingen være hævet over loven. Det er magthaverne i Vesten, mener de.

Det er ulovligt at drikke alkohol og være beruset offentligt, men ingen kontrollerer, hvad du gør i dit hjem, siger de.

De to mænd lader til hurtigt at få sympati fra de cirka 30 fremmødte. I løbet af aftenen, der ender med at vare tre timer, viser de unge konservative sig dog at være skeptiske.
De to mænd lader til hurtigt at få sympati fra de cirka 30 fremmødte. I løbet af aftenen, der ender med at vare tre timer, viser de unge konservative sig dog at være skeptiske. Foto: Flemming Jeppesen/Fokus

”Må man være homoseksuel i en islamisk stat?” spørger en blandt publikum.

”Homoseksuelt er strafbart,” siger Asgher Ahmed og uddyber:

”Enhver seksualitet, der bliver udført på andre måder end mellem mand og hustru, er strafbart. Også hvis en mand er sin kone utro.”

En anden på stolerækkerne spørger, om man må lave en forening i en islamisk stat, der for eksempel vil arbejde for at gøre alkohol i det offentlige rum lovligt. Eller homoseksualitet.

”Man kan ikke oprette en forening for homoseksuelles rettigheder. Der er ikke ytringsfrihed på den måde, at man kan oprette foreninger, der modstrider samfundsordenen,” siger Taimullah Abu-Laban.

I begyndelsen af sit oplæg kritiserede han Lyngby-Taarbæks byråd, der ikke ville leje kommunale lokaler ud til et lignende arrangement med Hizb ut-Tahrir tidligere på året.

Kristeligt Dagblad spørger, om det ikke er hyklerisk som antidemokrat at kræve taletid og lokaler, når man i sin egen ideelle stat ikke tillader holdninger, der modstrider samfundsordenen.

”Min pointe er, at byrådet bruger det, at vi er antidemokrater, som et argument for ikke at lade os tale i kommunens lokaler. Det er jo netop antidemokratisk,” siger Taimullah Abu-Laban.

Taimullah Abu-Laban og Asgher Ahmed fra det islamiske politiske parti Hizb ut-Tahrir.
Taimullah Abu-Laban og Asgher Ahmed fra det islamiske politiske parti Hizb ut-Tahrir. Foto: Flemming Jeppesen/Fokus

De unge konservative er også interesserede i partiets syn på, hvordan muslimer skal bidrage til samfundet. De bliver spurgt til overrepræsentationen af ikke-vestlige indvandrere på overførselsindkomst.

”Vi opfordrer alle til at tage en uddannelse og finde et arbejde. Men det skal ske inden for islams retningslinjer. Man kan ikke tage et arbejde, hvor man skal sælge alkohol over en disk for eksempel,” siger Asgher Ahmed.

En socialrådgiver blandt publikum fortæller, at han af og til finder job til muslimske kvinder, der afslår på grund af religiøse regler. Er det samfundets opgave at finde et skræddersyet job til dem, spørger han.

”Det er hendes eget ansvar at finde et arbejde. Det skal hun gøre i stedet for at bede kommunen om hjælp. Der er job, man ikke kan tage som muslim. Jeg ville ikke kunne tage et job, hvor det var et krav, at jeg skulle komme til julefrokosten for eksempel. Men 99 procent af alle job kan en muslim uden problemer have,” siger Taimullah Abu-Laban.