Ny forskning dokumenterer, at antidepressiv medicin kan skabe en afhængighed, der er lige så stærk, som den man kender fra morfin, sovemedicin eller medicin mod angst.
Holdet bag den nye forskning består af en neurolog, en psykiater og en psykolog fra USA og Canada, som mener at kunne dokumentere, at det mismod, patienterne oplever, når de ophører med medicin, ikke er tilbagefald til depression. Det er abstinenser fremkaldt af ophøret med den stærkt vanedannende medicin.
Thomas Nielsen, lektor emeritus i psykologi ved Aarhus Universitet, mener, at resultaterne stiller alvorlige spørgsmål ved den udbredte brug af antidepressiv medicin, som i dag udskrives til over 400.000 danskere.
Antidepressiv medicin griber ind i kemien i de områder af hjernen, der styrer positive følelser. Men nu har vi altså viden om, at lykkepiller er lige så vanedannende som morfin, og at den ubalance, der skabes ved hjælp af pillerne, gør, at patienterne er nødt til at blive ved med at tage pillerne for at undgå mere ulykke, siger han.
I en af undersøgelserne fik to grupper depressive patienter henholdsvis medicin og kalktabletter. Gruppen på medicin fik det i første omgang bedre end placebogruppen, men efter et halvt år var der ingen forskel. Samtidig kunne forskerne påvise, at den medicinerede gruppe fik det mærkbart værre end placebogruppen, når den ophørte med medicinen.
Ifølge forskerne skyldes det, at hjernen er et selvregulerende organ, der genopretter de kemiske processer i sig. Og at hjernen hos de medicinerede patienter modregulerer medicinen, så de dels ender med at være lige så deprimerede som uden medicin, dels får depressionslignende abstinenser, når medicinen fjernes.
Psykiatrifondens formand, Anne Lindhardt, kender ikke den nye forskning, men mener ikke, der hidtil er påvist direkte afhængighedssymptomer ved brug af antidepressiv medicin.
Men det er længe velkendt, at man skal trappe langsomt ned, når man stopper med medicinen, ellers får man det ubehageligt, siger Anne Lindhardt.
Man har i mange år vidst, at depressive patienter har afvigende niveauer af forskellige stoffer i hjernen blandt andet stoffet serotonin. Og der forskes i disse år intensivt i de kemiske processer i hjernen, der regulerer følelser som glæde, angst, mismod eller medfølelse, fortæller Gitte Moos Knudsen, hjerneforsker og professor i neurobiologi på Rigshospitalet:
Der er hjernestudier, der tyder på, at samtaleterapi har samme biologiske effekter som medicin. Men det er ikke det samme, som at man skal ophøre med at bruge medicin mod depression. Der er rent faktisk mennesker, der har brug for medicinen i forbindelse med stor lidelse.Thomas Nielsen understreger, at han ikke afviser medicinsk behandling:Men der er alt for mange, der får piller som første tilbud frem for kvalificeret psykologbehandling. Til trods for, at der findes et stort antal videnskabelige undersøgelser af, at for eksempel kognitiv adfærdsterapi for det store flertal er mere virkningsfuldt end medicin, hvor man ofte får tilbagefald.
Både nationalt og internationalt anbefaler man faktisk ikke medicin, men psykoterapi som første valg til lette og moderate depressioner.
Men de anbefalinger bliver nok ikke anvendt i det omfang, de var tiltænkt. Man er ret hurtig til at give medicin, og det er derfor, så mange får det, siger Anne Lindhardt.
Formand for de praktiserende læger Henrik Dibbern kender ikke den nye forskning, men skriver i en mail til Kristeligt Dagblad:
Vi skal selvfølgelig være beredt til at lære af ny forskning og implementere ny viden. Det her lyder imidlertid som en meget kompliceret problemstilling, og det må være ret svært rent metodologisk at skelne sikkert mellem nye depressionsperioder og medicinabstinenser, lyder det fra Henrik Dibbern.