Da den 30-årige Jeppe Feld for fem år siden måtte afbryde sine studier på grund af angst, kom han på kontanthjælp og blev vurderet som ikke-jobparat. En af hans store bekymringer var, hvordan det skulle lykkes ham at få et job. Men næsten et års praktik og løntilskudsjob i en it-virksomhed førte til, at Jeppe Feld har været i fast job som it-konsulent siden foråret 2016, og i dag ser han langt mere lyst på fremtiden.
Der er godt 113.000 kontanthjælpsmodtagere i Danmark, og to tredjedele af dem er erklæret såkaldt aktivitetsparate, fordi de har andre problemer udover ledighed og derfor ikke umiddelbart kan komme i arbejde.
Men i en ny undersøgelse har forskere fra Væksthusets Forskningscenter interviewet 66 små og mellemstore virksomheder om deres erfaringer med at ansætte ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere. Tilbagemeldingen er, at det er en gevinst for virksomhederne og de udsatte kontanthjælpsmodtagere, hvis de hurtigt i ledighedsperioden kommer i gang med et længerevarende praktikforløb af et til to års varighed.
”Vi skal forlade tankegangen om, at udsatte kontanthjælpsmodtagere skal have deres problemer løst, før de kommer i praktik. For risikoen er, at der så er nogle, der aldrig når at komme i kontakt med en virksomhed. Det, at man kommer ud og skaber værdi på en virksomhed, gør nogle gange, at man kan parkere de problemer, man har,” siger forskningschef Charlotte Hansen fra Væksthusets Forskningscenter.
Skal virksomhedspraktikken lykkes, kræver det ifølge undersøgelsen, at den virksomhedsrettede indsats i langt højere grad fokuserer på, hvordan den enkelte kontanthjælpsmodtagers behov kan passe ind hos den konkrete virksomhed.
”Nogle gange er det opdelt i jobcentrene, så man har nogle virksomhedskonsulenter til at finde virksomhedspladser, og nogle sagsbehandlere til det konkrete borgersamarbejde. Det gør, at virksomhedskonsulenterne ikke altid har så godt kendskab til borgerne,” siger Charlotte Hansen
Seniorforsker Henning Bjerregaard Bach, der forsker i udsatte gruppers kontakt til arbejdsmarkedet på SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, peger på, at resultaterne fra Væksthusets Forskningscenter falder i tråd med dansk og international forskning på området.
”Helt generelt lyder det som sund fornuft, for jo længere man er udelukket fra arbejdsmarkedet, jo større bliver kontanthjælpsmodtagernes usikkerhed på, om de kan honorere kravene på en arbejdsplads. Efter årtusindskiftet er der sket et paradigmeskift mod mere virksomhedspraktik, så tendensen går bestemt i retning af, at også de udsatte kontanthjælpsmodtagere skal ud i private virksomheder. Men en af udfordringerne er at få virksomhederne til at tage imod dem, for selvom virksomhedspraktik er gratis, så koster det jo penge, hvis andre medarbejdere skal bruge meget tid på oplæring,” siger Henning Bjerregaard Bach.
Forkvinden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, peger på, at undersøgelsen på flere punkter bekræfter Dansk Socialrådgiverforenings erfaringer.
”Men man skal passe på. Man har ikke set lyset, fordi man har set 66 virksomheder. Der kan være mennesker, for hvem et hurtigt virksomhedsforløb ikke er gavnligt. Hvis en kontanthjælpsmodtager lider af ubehandlet social paranoia og junker den væk, så er det ikke sikkert, at arbejdspladsen vil takke for at få vedkommende ind. Der kan godt være situationer, hvor virksomhedsrettet indsats nu og her ikke er det rigtige. Der vil være nogle, der bliver mere syge af det, fordi de har brug for at få andre ting på plads først. Når det er sagt, så er jeg af den klare overbevisning, at der ikke findes en socialrådgiver, der ikke vil arbejde for en virksomhedsrettet indsats, hvis den er meningsfuld,” siger Majbrit Berlau.