Venstre-regeringens forslag om at hæve pensionsalderen er politik. Men det er også meget mere end det.
Det er et udtryk for, at danskerne ryger mindre, motionerer mere og lever længere. Og i kraft af deres iver efter en sund livsstil og solid træning er kommet til at løbe fra de forventninger, som politikerne og økonomerne ellers havde til dem.
Med den såkaldte ”Velfærdsaftale” fra 2006 fastslog et folketingsflertal, at danskerne i fremtiden skulle gå senere på pension i takt med, at deres gennemsnitlige levetid bliver længere.
Men den prognose, som man dengang lavede over udviklingen i danskernes middellevetid, holder ikke længere stik.
Vi lever nemlig længere, end vi dengang troede, at vi gjorde. Hvorfor regeringen altså vil fremrykke den senere pensionsalder fra 67 til 67,5 år fra 2025.
Årsagen til den bagvedliggende udvikling er ifølge læge og aldringsforsker Henning Kirk blandt andet tobakkens tilbagetog.
”Der har været et dramatisk fald i antallet af dødsfald af hjerte-kar-sygdomme, det vil sige både blodprop i hjertet og hjernen. Det skyldes, at flere lever sundere, kvitter smøgerne, bevæger sig og har uddannelser, der gør, at de er mere oplyste om, hvad der skal til for at leve sundt,” siger han.
Henning Kirk understreger dog, at der fortsat er store, individuelle forskelle på, hvor friske danskerne er, når de når pensionsalderen.
”Man skal passe på med at tale om gennemsnitsbetragtninger, for vi bliver så forskellige med årene,” siger han.
Regeringens forslag har da også mødt kritik fra både fagforeninger, Ældre Sagen og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Særligt situationen for eventuelt nedslidte fag- og ufaglærte er i fokus. Allerede i dag findes der dog ordninger som seniorførtidspension, førtidspension og fleksjob, der skal imødegå personer med nedsat arbejdsevne. Og regeringen foreslår i sit udspil dertil en ny, såkaldt seniorfleksjobordning.
Henning Kirk, er det nok til at imødegå alle de individuelle forskelle?
”Det går an på, hvordan det kommer til at fungere. Det er klart, at vi bliver nødt til at have et sikkerhedsnet for de, der bliver slidt op og ikke lever op til de normer, der er for levetid og muligheder i dag. Det er klart, at ufaglærte og grupper af faglærte vil have dårligere betingelser for at klare sig.”
Generelt er det dog ikke nødvendigvis sådan, at vi med en længere levetid også får flere år med nedsat funktionsevne. Tværtimod siger Henning Kirk, at vi får flere gode leveår og en relativt kortere svækkelsestid. Med andre ord er vi til stadighed åndsfriske op i en højere alder.
Henning Kirk tilføjer desuden, at selvom kræftsygdommenes udbredelse for eksempel er afhængige af længere levetider, så er behandlingen samtidig blevet bedre.
Den fremgang, ville jeg umiddelbart tro, materialiserede sig hos folk med boglige jobs. Men holder vi os også friske fysisk længere, for det er vel det, der afgør, hvorvidt faglærte og ufaglærte kan holde længere på arbejdsmarkedet?
”Det er klart. Fysikken og hjernen følges nogenlunde ad. Det hænger også lidt sammen med, at folk gør mere for at holde sig i form, deltager i idræt og får gode råd fra Sundhedsstyrelsen,” siger han:
”Det styrker også hjernen, at kroppen er fit.”
Henning Kirk understreger dog, at folk med boglige uddannelser er ”favoriserede ved at have de rette vilkår for at kunne holde krop og hjerne længe i gang”. Men ”i almindelighed hænger hjernen sammen med resten af kroppen i de udviklinger, der sker i de her år,” siger han.
Hvis det er godt for mennesket at arbejde længere, og det er godt for os kun at have 15 års otium, hvorfor så ikke arbejde hele livet, indtil vi falder om?
”Det er der også nogen, der gør. Specielt selvstændige erhvervsdrivende.”
Er det sundere end 15 års otium?
”Der er undersøgelser, der viser, at folk, der arbejder i seniortilværelsen, får det bedre. De lever længere og har en bedre sundhed end dem, der holder op med at arbejde. Det er dog svære undersøgelser at lave, for det kan være, folk holder op, fordi de har sundhedsproblemer. Men der er klart tegn på, at dét at arbejde er en delvis garanti med hensyn til et godt helbred og længere levetid.”
Men er det så bedre for nedslidte borgere, det kan være faglærte og ufaglærte, at komme i et fleksjob end på seniorførtidspension?
”Ja, det vil man nok kunne sige. Der er ikke efter min mening tilstrækkeligt med belæg for det, men det er rimeligt at antage, at det er sådan. Det er klart, at de ikke skal have arbejde, der fortsat slider dem, og at arbejdet skal være noget, der motiverer dem.”
Så det er ikke sådan, at sundheden blev bedre, hvis alle nedslidte faglærte fik 15 timers bogligt arbejde?
”Nej, det går an på, hvem de er, og hvad de tilbydes af fleksjob.”
Danskernes længere levetid og tid på arbejdsmarkedet stiller ifølge Henning Kirk dog nye krav til arbejdsgivere. Med stadigt flere ældre, erfarne medarbejdere skal ledelserne i stigende grad ”kunne sætte sig igennem” og lave ”en personalepolitik, der tager højde for de ting”. Samtidig skal man ”opdrage unge mennesker til at se hele livskarrieren for sig og blive opmærksomme på, at de forandrer sig gennem livet”.J
