Ninna Hesselberg inseminerede sig selv med sæd fra sin kusines mand en forårsaften i 2017. Hun lå på badeværelset i kusinens hus og brugte en engangssprøjte fra apoteket. Oplevelsen var ”klam”, og Ninna Hesselberg havde foretrukket, at befrugtningen var sket på en klinik med hjælp fra lægefagligt personale, hvilket ikke er lovligt i Danmark i dag.
Hun ønsker også, at hun havde fået bedre hjælp til at forudse og håndtere en række af de problemer, der opstod efter rugebarnets fødsel i februar året efter: Hun og kusinen havde ikke klare aftaler omkring amning; Ninna Hesselberg fik voldsomme blødninger fra underlivet – muligvis relateret til amme-problemet – og juridisk slap hun først ansvaret for barnet to et halvt år senere, hvor kusinen kunne stedbarnsadoptere det, fordi den fødende kvinde ifølge loven er barnets mor indtil da.
Derfor er Ninna Hesselberg glad for, at Folketinget torsdag besluttede at nedsætte en arbejdsgruppe, der blandt andet skal endevende konsekvenserne for rugemødre med henblik på at ændre lovgivningen i Danmark:
”Jeg brugte de første to år efter fødslen på at råbe højt om de problemer, det medfører at være rugemor. For jeg mener, at kvinden har selvbestemmelsesret over sin egen krop, og jeg gav min kusine og hendes mand en gave, jeg aldrig vil fortryde. Men det kunne være gjort langt mere forsvarligt og med bedre beskyttelse af mig, den fødende kvinde,” siger hun.
Her kan du læse hele hele historien om Ninna Hesselberg, der valgte at være rugemor for sin kusine.
Et borgerforslag om såkaldt medfaderskab opnåede i januar langt over de 50.000 underskrifter, der skal til, for at forslaget kan blive taget op i Folketinget, og har i skrivende stund knap 87.000 støtter.
Medfaderskab betyder, at to mænd kan dele forældremyndigheden og forskellige rettigheder og pligter over barnet, sådan som to mødre har haft mulighed for siden 2013.
Men medfaderskab medfører også en debat om rugemoderskab, for hvor skal børnene ellers komme fra?
Det er på den baggrund, at regeringen nu vil nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på de samlede konsekvenser af borgerforslaget, herunder på modeller for at ændre lovgivningen om rugemoderskab.
”De altruistiske aftaler ønsker vi, at der skal ske en anerkendelse af her og nu. Og i forhold til kommercielle surrogataftaler ønsker vi, at der nedsættes en ekspertgruppe, der skal finde løsninger på, hvordan og i hvilket omfang der kan ske anerkendelse (af medfaderskaber, red.),” sagde ligestillingsminister Trine Bramsen (S) i Folketingssalen torsdag.
Det er på tide, mener Malene Tanderup, læge og ph.d.-studerende med et projekt om rugemoderskab.
”Jeg hilser det klart velkommen, at man politisk nedsætter en arbejdsgruppe, der skal se på evidens på området og hvilke problemstillinger, der er i spil, så man får input fra eksperter, og spørgsmålet om rugemoderskab bliver mere end et holdnings-spørgsmål,” siger hun.
Det samme mener Charlotte Kroløkke, kønsforsker og lektor på Syddansk Universitet.
”Vi har ventet længe på sådan et politisk initiativ, for reproduktionsteknologien har udviklet sig meget hurtigere, end loven har fulgt med, og spørgsmål om rugemoderskab nok er det mest kontroversielle,” siger hun.
Det anslås, at der kommer cirka 200 såkaldte surrogatbørn til Danmark om året født af udenlandske rugemødre, der sandsynligvis er betalt for deres ydelse. Hertil kommer 4-5 altruistiske surrogataftaler om året, det vil sige aftaler uden vederlag, sådan som det gik til, da Ninna Hesselberg fødte et barn for sin kusine.
Det er i Danmark lovligt at benytte en rugemor, men lovgivningen har en række såkaldte værnsregler, hvis ånd det er at beskytte den fødende kvinde mod udnyttelse, især kommerciel udnyttelse. Det er blandt andet ulovligt for sundhedspersonale at hjælpe med fertilitetsbehandling, og det er ikke muligt at indgå en juridisk bindende aftale om at bære og udlevere et barn til andre. En højesteretsdom har desuden slået fast, at stedbarnsadoption ikke kan finde sted, hvis der har været betaling involveret i arrangementet.
Det er disse regler, arbejdsgruppen skal undersøge for at se på, om det skal blive lettere at benytte en rugemor i Danmark eller udlandet.
Et etisk kardinal-spørgsmål er i den forbindelse, om graviditet, fødsel og efterfødselsforløb indebærer for store risici for den kvinde, som skal føde et barn til andre, eller om kvindens ret til selvbestemmelse vejer tungest.
Malene Tanderup mener, at tidsånden vipper i retning af det sidste.
”Inden for lægevidenskaben går vi generelt mod individualisering af medicin og behandlingsforløb. Det handler om, hvorvidt den enkelte rugemor føler, hun kan bruge sin krop til det her formål. Og at det enkelte par rejser til udlandet, hvis en behandling ikke tilbydes i Danmark. Rugemoderskab taler ind i en diskurs om, at ’jeg bestemmer over min egen krop og mine egne muligheder’,” mener hun.
Men der er også stærke kulturelle værdier på spil, siger Charlotte Kroløkke, som tvivler på, at tiden er moden til en legalisering:
”Der er nogle fundamentale ideer om moderskab på banen, der handler om mere end ’bare’ de psykiske og sundhedsmæssige risici for rugemoderen. Nemlig om moderskabet som institution, og et forsvar for moderskabet som noget, der undslipper den her ide om at kunne handle med børn og give dem fra sig,” siger hun.
Det Etiske Råd har fået en henvendelse fra Ligestillingsministeriet om, at rådet vil blive anmodet om at se på spørgsmålene om medfaderskab og rugemoderskab.
Mia Amalie Holstein, medlem af rådet, cand.mag. i filosofi og cheføkonom, mener også, at tiden er med en liberalisering.
”Jeg er liberal og mener grundlæggende, at en habil og beslutningsdygtig kvinde ejer sin egen krop. Men der er også andre bærende værdier i debatten, der vejer tungt i vor tid, herunder retten til at skabe den familie, man ønsker og en anerkendelse af homoseksuelles gode forældreevner,” siger hun.
Der lød i Folketingssalen opbakning til både borgerforslaget om medfaderskab og regeringens forslag om nedsættelsen af en ekspertgruppe fra Enhedslisten, SF, De Radikale, Venstre, De Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige.
Kun Dansk Folkeparti erklærede sig imod.