Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Arbejdsløshed rammer de nære relationer

Foto: Bax Lindhardt/SP/Ritzau Scanpix

Unge i ledighed oplever ofte social isolation, påpeger forsker

Uanset, hvor ressourcestærk man er, kan det have store menneskelige og psykiske konsekvenser at gå arbejdsløs som ung.

Det forklarer Sabina Pultz, adjunkt ved institut for mennesker og teknologi på Roskilde Universitet. I flere år har hun forsket i hvilke psykiske konsekvenser, det kan have at stå uden for arbejdsmarkedet. I sin ph.d. undersøgte hun blandt andet, hvordan unge dagpengemodtagere mellem 18 og 35 år ser sig selv.

En ny analyse fra AE viser, at hver 10. ung mellem 15 og 29 år hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse. Hvorfor ændrer det ens selvbillede at stå uden for uddannelsessytemet og arbejdsmarkedet?

”Et af de mest grundlæggende spørgsmål i psykologien handler om tilhørsforhold. Det handler om at tilhøre en gruppe eller at stå uden for den – og det handler i bund og grund om overlevelse. Når man ikke har et tilhørsforhold til nogle grupper, så fører det til en masse ubehagelige psykologiske mekanismer såsom angst og depression, og det kan lede til social isolation. Én ting er følelsen af, at der eksisterer en gruppe, man ikke tilhører, men samtidig har man en følelse af at tilhøre en gruppe, man ikke ønsker at være en del af.”

Sabina Pultz forklarer, at konsekvenserne ved at gå arbejdsløs både rammer ressourcestærke og mindre ressourcestærke unge, og det skyldes i særdeleshed, at vi som samfund ofte ser ned på den arbejdsløse:

”Det at være arbejdsløs i dag er blevet privatiseret, og kritikken rettes mod den arbejdsløse. Hvis man ikke er i arbejde, bliver det opfattet som et spørgsmål om manglende motivation til at finde et arbejde. Derfor er det svært ikke at begynde at tro, at der er noget galt med én, hvis man er arbejdsløs i længere tid,” siger hun og konstaterer, at den kritiske forestilling om den arbejdsløse ofte udvikler sig til en mistænkeliggørelse:

”Den arbejdsløse oplever, at vedkommende bliver mistænkeliggjort af samfundet. Og denne mistænkeliggørelse sniger sig også ind i de intime relationer. Det kan eksempelvis være, når ens forældre spørger, hvordan det går med jobsøgningen – så bliver det ofte forstået, som om man ikke gør nok. På den måde forstyrrer arbejdsløshed også børn-voksne relationer eller relationen i ens ægteskab”.

Hvilke konsekvenser får det, hvis den arbejdsløse begynder at se sin situation som udsigtsløs?

”Man risikerer at komme i tvivl om, man egentlig har en plads i samfundet, eller om man lige præcis er den, som ikke passer ind, og som ingen har brug for. Og så begynder man at spekulere på, hvorfor det er sådan. Det bliver selvforstærkende,” siger hun.