Man skal passe på ikke at skabe nyhedsinflation ved igen og igen at bringe overskrifter i avisen om ”sensationelt fund fra vikingetiden”. Den ene dag bliver der fundet en sølvskat i Aakirkeby på Bornholm, den næste dukker en guldskat op i Jyderup på Sjælland. Men det fund, som arkæologer netop har gjort i forbindelse med de omfattende udgravninger af Ribes allerældste dele, har allerede vakt international opsigt blandt eksperter. Ligesom Gundestrupkarret, Skuldelevskibene og Jellingstenene vil Ribe-lyren skille sig ud som en genstand, der er med til at definere den tid, den er skabt i.
”Ligesom at bygge en violin er det at bygge en lyre et krævende kunsthåndværk, så det, at der har befundet sig en lyre i Ribe omkring år 720, siger også noget om, at der allerede i den periode, vi kender som jernalder på vej mod vikingetid, fandtes højt specialiserede håndværk som perlemager eller instrumentbygger,” siger Søren Sindbæk, professor i middelalderarkæologi ved Aarhus Universitet.
Han er leder af Northern Emporium-projektet, hvor forskere gennem et år har udgravet et område i vikingernes by i Ribe og gjort adskillige værdifulde fund. Ud over lyren er der blandt andet fundet perler, tekstilrester og benkamme med opsigtsvækkende runeindskrifter.
Tilsammen har Ribe-projektet, som nu er tilendebragt, overbevist forskerne om, at Ribe allerede tidligt i 700-tallet fungerede som et bysamfund, hvor mennesker boede året rundt, og hvor der foregik handel og håndværk, som både omfattede varer langvejs fra og meget avancerede genstande.
Indtil nu har der været debat blandt forskere, om 700-tallets Ribe var en permanent by eller et sæsonmarked, som folk forlod igen efter at have handlet. Den diskussion har Northern Emporium-projektet bragt til ophør og kan én gang for alle slå fast, at Ribe ikke alene er Danmarks ældste by, men tilmed var en rigtig bydannelse for 1300 år siden, 100 år før Hedeby.
Ifølge Søren Sindbæk argumenterer musikarkæologer for, at Ribe-lyren er den mest teknisk komplicerede frembringelse fra dansk jernalder og vikingetid, man overhovedet kender til.
”Det er selvfølgelig en diskussion, hvad der er mest krævende at bygge: et strengeinstrument med seks strenge og seks stemmeskruer, eller et vikingeskib, der kan krydse de store have. Men det her fund repræsenterer et kvantespring i, hvor raffineret vi forestiller os det samfund, som lyren blev skabt i.”
Lyren kan som instrument spores helt tilbage til oldtidens Mesopotamien. På vore kanter er der før fundet små dele af for eksempel stemmeskruer til lyrer, men i nordeuropæisk sammenhæng er Ribe-lyren kun i selskab med to andre arkæologiske fund fra henholdsvis England og Tyskland, begge fra 600-tallet. Selvom man fra skriftlige kilder ved, at vikingetidens mennesker spillede på lyre i forbindelse med den betydningsfulde skjaldekvad-tradition, betyder det for en arkæolog meget ikke bare at kunne læse om en lyre, men rent faktisk at stå med én i hånden.