Ny viden giver håb om at finde fællesnævner for alle de ældeste civilisationer

Tobias Richter har sammen med sine kolleger gjort opsigtsvækkende fund, der giver ny viden om menneskets overgang fra jægere og samlere til bønder. Håbet er at finde en fællesnævner for alle de ældste civilisationer

Arkæologen Tobias Richter er specialist i gamle redskaber og artefakter af sten. Og så er han dygtig til at lokalisere steder, der kan rumme vidnesbyrd om menneskets overgang til agerbrug. – Foto: Leif Tuxen.
Arkæologen Tobias Richter er specialist i gamle redskaber og artefakter af sten. Og så er han dygtig til at lokalisere steder, der kan rumme vidnesbyrd om menneskets overgang til agerbrug. – Foto: Leif Tuxen.

For 11 år siden kørte en arkæolog fra Københavns Universitet rundt i firehjulstrækker på en øde egn i Jordan. Han havde kendskab til, at der engang i 1990’erne var blevet foretaget nogle overfladiske udgravninger på en lokalitet ved navn Shubayqa 1, og han havde en forhåbning om, at det på dette sted ville være muligt at finde værdifulde vidnesbyrd om menneskehedens fjerne, fjerne fortid.

Han fandt stedet. Og han skulle få ret. I spidsen for et stort, internationalt hold af arkæologer fra Københavns Universitet gennemførte han omfattende udgravninger på stedet i 2012-2015, og blandt de mange fund af meget gammelt plante- og dyremateriale, som blev hjembragt til laboratorierne på Københavns Universitet, University College London og University of Cambridge, var noget, der skulle vise sig at være resterne af et fladbrød. Det ældste brød, forskningen kender til. Bagt 3000 år før menneskene begyndte at dyrke jorden selv.

”Jeg husker meget tydeligt den dag, min kollega fra institut for tværkulturelle og regionale studier, Amaia Arranz-Otaegui, sendte mig en e-mail om, at hun havde analyseret noget spændende, mere end 14.000 år gammelt, botanisk materiale. Senere fik vi vished om, at det var brød, takket være en forsker fra University College London, Lara Gonzalez Carretero, som er specialist i brød,” fortæller Tobias Richter.

Han betoner, at æren for selve opdagelsen af verdens ældste brød især tilkommer de to nævnte medarbejdere, selvom han har været med til at tilrettelægge arbejdet og står som en af de fem forfattere på den videnskabelige artikel fra 2018, der beskrev fundet. Der har været en polemik om rimeligheden af, at Tobias Richter blev en af årets fem modtagere af Uddannelses- og Forskningsministeriets EliteForsk-pris med henvisning til blandt andet brødfundet fra Shubayqa 1, når de to medarbejdere spillede hovedrollen. Men forskning er kun yderst sjældent en solopræstation.

”Jeg har været en del af en stor gruppe folk, som har gjort flere fund og publiceret en lang række resultater. Sammen med en anden kollega, Lisa Yeomans, har jeg i 2019 offentliggjort en artikel om et fund, der gav vidnesbyrd om de ældste tamme hunde i Jordan,” siger han og tilføjer:

”Min rolle i arbejdet har især været at genfinde stedet og at tilrettelægge, hvordan vi griber det an, når et stort hold arkæologer skal arbejde i marken i ugevis. Derudover har jeg især ekspertise i redskaber og artefakter af sten.”

Tobias Richter er tysker, men har boet i Danmark siden 2011 – bortset fra 9-12 uger om året, hvor han leder udgravninger i Mellemøsten. Interessen for at være med til at grave gamle ting frem går langt tilbage.

”Jeg har altid interesseret mig meget for historie. Når jeg som barn var på ferie med mine forældre, elskede jeg at klatre på murene af gamle slotte. Og da jeg gik i gymnasiet, var det netop min glæde ved det udendørs feltarbejde, der fik mig til at vælge at læse arkæologi,” fortæller Tobias Richter.

Han uddyber, at det, som interesserer ham, er at bidrage til at besvare nogle af menneskenes allerstørste spørgsmål. Hvem er vi? Hvor kommer vi fra? Hvor er vi på vej hen?

”Det, jeg især er optaget af, er et af de største vendepunkter i menneskets udvikling. Gennem tusindvis af år havde vores art homo sapiens levet som jægere og samlere, men omkring 12.000 år før Kristi fødsel begynder mennesker at kultivere planter. Det fører til, at mennesker etablerer sig mere permanent ét sted frem for at bevæge sig rundt, og det skaber ikke alene bønder, men også en udvikling i retning af byer, håndværkere og andre specialister som skrivere og præster,” fortæller Tobias Richter.

Hvis nogen skulle være i tvivl om, at overgangen fra jægere og samlere til agerbrugere og bymennesker var afgørende, kan arkæologen oplyse, at det i dag er 98 procent af jordens befolkning, der er afhængige af føde fra landbrug.

”Men samtidig kan man også anskue det negativt: At mennesket for 12.000 begyndte at påvirke, afskove og ødelægge naturen. Vi omskabte planter og dyr, så vi bedre kunne spise dem. Og modsat jæger- og samlersamfundet skabte landbrugssamfundet en verden med en kløft i velstand. Det er meget spændende, hvorfor vi besluttede det, og hvilke konsekvenser det fik,” siger Tobias Richter.

Hvis han skal formulere sit forskningsmæssige mål for fremtiden er det netop at nå frem til en klarere forståelse af, hvad der i sin tid drev mennesker i retning af at blive bønder. Gerne ved at sammenligne de meget gamle civilisationer verden over, som tilsyneladende uafhængigt af hinanden gav sig til at dyrke jorden:

”Hidtil har mit fokus været Mellemøsten. Jeg har meget arbejde at gøre færdigt i Jordan, og jeg har også et projekt i Iran. Derefter håber jeg at kunne arbejde videre andre steder, måske i Kina eller i Afrika. Det er spændende, om det er muligt at identificere nogle underliggende principper, nogle fælles kriterier, som fører til, at et folkeslag skifter til at være agerbrugere.”