Prøv avisen

Ellevilde arkæologer: Superfund gør os klogere på bronzealderens tro

Figurer med horn fra bronzealderen er yderst sjældne. Sidste gang noget lignende blev gravet op af den danske muld var i 1770’erne. – Fotos: Kirstine Krath Nielsen/Museum Thy.

Fundet af en rituel økse og en mandefigur med horn er ikke alene yderst sjældent, men giver også ny viden om bronzealderens fornemste offergaver

På kontoret for danefæ på Nationalmuseet har museumsinspektør for de forhistoriske samlinger Flemming Kaul med sin kollega ofte siddet og kigget på de indleverede fund fra bronzealderen (1700-500 f.Kr.) og lidt i sjov sagt til hinanden:

”Nu må vi krydse fingre for, at der snart kommer et fund fra bronzealderen med en menneskefigur. Det sker så sjældent.”

Deres bønner er blevet hørt. I sidste uge havde en detektorfører i Thy fundet en stor rituel økse fra bronzealderen og en lille figur med et ansigt på hver side og i alt fire horn; figuren har formentlig siddet for enden af en stav. Begge dele har været brugt af bronzealderens præster til ceremonielt brug og er siden blevet lagt i jorden som en ofring til højere magter.

Flemming Kaul, som er ekspert i bronzealderen, er ovenud begejstret:

”Tænk, at der skulle gå mere end 200 år, før vi igen har et fund, hvor hornede hjelme kan knyttes nært til kult- økser. Herligt.”

Flemming Kaul henviser til et fund fra Grevensvænge nær Næstved i 1770’erne, hvor en figur med horn og kultøkse blev gravet op af den danske muld.

Bronzealdereksperten fortæller, at Danmarks arkæologer er helt oppe i jubelfeltet over fundet. Og det billede kan Niels Algreen Møller fra Museum Thy kun give ham ret i.

”Reaktionen på figurerne har været helt ud i det absurde. Min indboks eksploderede med henvendelser om, hvorvidt man måtte komme og kigge med, referencer til andre fund, tilbud om samarbejder og meget begejstrede lykønskninger.”

Udover det faktum, at fund af ansigter med horn er ekstremt sjældne, er fundet enestående af en anden og mere teknisk årsag, som vil gøre forskerne klogere på bronzealderens religion og mennesker. Arkæologer har nemlig ikke før haft muligheden for at lave en kontrolleret udgravning af bronzealderens offergaver af den kaliber. Øksen er blevet gravet op med sit jordlag i en rektangel på 40 x 60 cm og 15 cm i dybden. Det såkaldte præparat er støbt ind i gips og venter nu på at blive ct-scannet på et sygehus, hvor Niels Algreen Møller straks vil kunne se eventuelle andre metalgenstande i jorden. Arkæologen fortæller, at han og kollegaerne på Museum Thy har indgået væddemål om, hvad der ellers gemmer sig i præparatet, for forskerne ved, at der er andre metalgenstande i den gipsindkapslede muld.

”Jeg satser på endnu en mandsfigur, nogen siger kvindefigur, ringe eller måske en ekstra økse, da kult- økser som regel optræder i par. Så den er enten i præparatet eller på marken.”

På Moesgaard Museum er museumsinspektør Lise Frost også henrykt over fundet.

”Fundet er helt fantastisk, både fordi genstandene er så sjældne, og fordi man har muligheden for at lave en naturvidenskabelig undersøgelse af fundet. Sådan nogle analyser betyder, at vi måske vil kunne sige noget om, hvordan bronzealderens mennesker lagde deres offergaver i jorden. Var genstandene pakket ind i græs eller bast? Hvordan så landskabet ud? Hvorfor valgte man det her sted?”

Niels Algreen Møller er også overbevist om, at fundet vil bidrage med ny viden om bronzealderens religion.

”Det her bliver første kontrollerede opgravning af både en ceremoniøkse og af en mand med horn. Vi får fuldstændig styr på konteksten, og det kommer til at betyde meget for den videre udforskning af bronzealderens religion.”

Spørgsmålet er nu: Hvilken kontekst ligger de i? Niels Algreen Møller kommer med bud på forhold, der kunne få en betydning for fundet.

”Stedet er et knudepunkt i landskabet med en transportkorridor mellem Nord- og Sydthy. Der er i området en masse forhistorisk aktivitet med rester af både bronzealderens bopladser og gravhøje. Nu skal vi finde ud af, om fundet måske ligger i et hus eller i en kultbygning, hvad relationen er til de nærliggende gravhøje, og om fundet kan knyttes sammen med de menneskeofre, vi kender fra de nærliggende moser. Kort sagt: Hvad er konteksten?”

Religionen fra bronzealderen – som fundet i Thy vil gøre os klogere på – er centreret om solen. Det fortæller arkæolog Flemming Kaul fra Nationalmuseet, der har skrevet doktordisputats om bronzealderens religion. Ud fra billedverdenen fra helleristninger og genstande fra perioden har Kaul forsøgt at genskabe myterne i bronzealderens religion.

”Det er en kompleks religion, på samme måde som de store religioner. Der er bestemte trosforestillinger og ritualer. Til de hellige genstande hører kulturgenstande som for eksempel en hjelm med horn, der svarer til en bispehat. Fra helleristninger kan vi se mænd med horn være med i rituelle danse, hvor folk slår flik-flak på et skib, mens der frembæres kultøkser og blæses på lurer. Man kunne forestille sig, at øksen fra fundet ved Thy er blevet båret frem på et skib i Limfjorden under en rituel ceremoni.”

Flemming Kaul fortæller, at langt de fleste fund fra bronzealderen er offernedlæggelser – ofringer til de højere magter.

”Man kommer nærmere den guddommelige verden ved at give det fineste til guderne.”

Synet på religion er fundamentalt anderledes end i dag:

”I dag prøver vi at skille det religiøse fra dagligdagen ved at holde kirkegang om søndagen. I ældre samfund skiller man ikke tro og viden. Fortidens mennesker ved, at det giver lykke at give værdier til guderne. På den måde bliver mange handlinger i bronzealderen knyttet til den religiøse sfære. De mange, mange rige fund fra tidsperioden har alle noget med religion at gøre.”

Den internationalt anerkendte forsker fortæller, at fund med samme ikonografi spreder sig fra det nordlige Tyskland helt op til Stokholm-egnen. Men Danmark, sammen med Skåne, der var en del af den danske kulturkreds, er kerneland i religionen.

”Bronzealderens religion kan man også regne som en af de store. Den er bare forsvundet. Men forskerne kan gennem billederne fra bronzealderen forsøge at genskabe en nu forsvunden religion. Og det nye fund giver et vældigt godt bidrag til en yderligere forståelse af tro og religion for omkring 3000 år siden.”

En pragtøkse fra bronzealderen er ved at blive blotlagt i Kallerup i Thy. Øksen ligner umiddelbart ikke noget fra Danmark, men derimod fra Bulgarien, fortæller arkæolog Flemming Kaul.
Arkæologer fra Thy Museum pakker fundet ind i gipsgaze, hvorefter det kan løftes i sin helhed og føres til ct-scanning, så arkæologerne kan blive klogere på indholdet. Fra venstre Kirstine Krath Nielsen, Marie Vang Posselt, Niels Algreen Møller og Simone Nørgaard Mehlsen.