Prøv avisen

Arkæologer mener at have fundet Danmarks ældste landkort

En af de sten med helleristninger, der er fundet i løbet af sommeren på Bornholm, og som ifølge museumsinspektør Flemming Kaul kan vise både hegn og marker. – Foto: Nationalmuseet

Små sten med helleristninger fra cirka 3000 år før Kristi fødsel er muligvis Danmarks ældst kendte landskabsbilleder

Man skal se godt efter for at se det, men går man helt tæt på den lille sten, er der kradset små firkanter ind i overfladen. Områder, der med lidt god vilje kunne minde om de luftfotos, flyvemaskiner tager, hvor markerne ligger side om side.

Stenen er fundet i Vasagård på Bornholm i sommer, juli 2016, og er det nyeste led i en række af bornholmske fund, som i mangel af bedre har fået betegnelsen ”solsten”. Stenene, som der er fundet over 200 af på Bornholm i løbet af de seneste 20 år, menes at stamme fra den såkaldte ”tragtbæger-kultur” i bondestenalderen og dateres til cirka 2700-2900 år før Kristi fødsel.

Solstenenes motiv er oftest cirkulært og viser solen som livgiver, men sommerens fund har fået arkæologerne til at studse noget. Den lille, 5 centimeter lange skifersten fra i sommer bærer nemlig helt tydeligt firkantede helleristninger. Og samme firkantede motiv kan ses på 5-10 andre nyfundne solsten. På nogle af stenene er der også noget, der ligner hegn. Og kornaks?

De nyfundne helleristninger kan slet og ret tolkes som billeder af marksystemer, mener arkæologerne, Flemming Kaul, Michael Thorsen og Jens Andresen fra henholdsvis Nationalmuseet og Bornholms Museum, der i dag offentliggør en helt ny teori i det arkæologiske tidsskrift Skalk.

Ifølge Flemming Kaul, dr.phil., museumsinspektør ved Nationalmuseet, er stenene, som han kalder for ”marksten”, et forsigtigt, men godt bud på de ældst kendte landkort, der er fundet herhjemme:

”Det er ikke rigtige landkort i vores forstand, men symbolske billeder af marker. Det kan tolkes som en ny måde at markere stammens ejendomsret og på en eller anden måde få den velsignet af solen. Stenen har man så lagt ned på religiøse pladser, måske i forbindelse med et ritual,” forklarer han.

Markstenene skal tænkes ind i en tid, hvor landbrugskulturen var gryende. Man har, selvom det kan være svært at forestille sig, med største sandsynlighed haft rigtige marker i bondestenalderen: Det viser spor af træflettede gærder, der er fundet i England, og herhjemme har man fundet jordlag med stærk koncentration af hasselpollen som tyder på, at man har haft hasselkæppeskove til brug for indhegning af kvæg.

”Det er lige netop det, stenalderens kontrol over landskabet, vi mener, man markerer på disse sten. Man har altså haft intensivt dyrkede marker, som det var vigtigt at vise, hvem, der havde retten til. Det er ikke jagtdyrene, man afbilleder mere, men landbruget. Det handler om at få ting til at gro,” siger han.

Men hvor har bondestenaldermanden dog haft overblikket fra, kunne man spørge – de havde jo ingen luftfotos? Arkæologerne vil egentlig helst kalde billederne for ”topografiske elementer,” fordi landkort lyder så nøjagtigt. Men formålet har givetvis været det samme, nemlig at markere en ejendomsret. I Norditalien har man gjort fund, der ligner de seneste fund fra Bornholm meget, og de italienske fund dateres også til cirka 3000 f. kr.

”Det viser, at der sker altså et eller andet banebrydende i kulturen på det her tidspunkt, både i den ene og den anden ende af Europa. Der er en masse, vi skal i gang med at undersøge,” siger Flemming Kaul.

I bredere forstand understreger fundet ordet ”bondestenalder”, mener arkæologen. Men det siger også noget om bondestenaldermennesket, der måske var klogere, end vi i dag går og tror:

”Det understreger det kontrollerede og planlagte landbrug. At man ikke bare dyrkede på må og få, men havde strukturer og regler for skiftebrug og kvæggræsning. Hvilke stammer, der havde ret til hvad. Og så er stenalderen meget billedløs set i forhold til for eksempel bronzealderen eller jernalderen. Det er et lille mirakel, at vi lige pludselig kan se billeder af den tid,” siger han.