Kan man foretage arkæologiske undersøgelser uden udgravninger? Det er i hvert fald det, arkæologer fra Norsk institut for kulturmindeforskning, Niku, har forsøgt sig med den seneste tid. Og hidtil har det været en succes.
I forbindelse med et større infrastrukturprojekt i det sydlige Norge har forskere fra Niku nemlig gjort brug af en såkaldt georadar for at se, om der gemte sig arkæologiske fund der, hvor en ny hovedvej skulle føres. Og det gjorde der, skriver Niku på instituttets hjemmeside. Forskerne fandt nemlig en bådgrav fra vikingetiden.
Der er tale om en såkaldt seksæring – en åben robåd – på mellem otte og ni meter, og båden kan have rummet mere end en afdød. Ifølge Niku er båden sandsynligvis blevet gravet ned i jorden, hvorefter der er bygget en gravhøj op omkring den.
Arkæologen bag fundet hedder Jani Causevic, og på Nikus hjemmeside fortæller han, at brugen af geo-radar giver forskerne ”mulighed for at udforske og dokumentere kulturhistorie gennem nye og spændende metoder”.
En georadar – også kendt som jordradar – udsender elektromagnetiske bølger ned i jorden. Hvis strukturen under overfladen ændrer sig, kastes bølgerne tilbage, og man kan se strukturen på en skærm. Man har tidligere brugt en lignende teknik i forbindelse med undersøgelse af Jellinghøjene i Danmark.
Det er første gang, teknikken benyttes i den sydligste del af Norge. Det betyder dog også, at forskerne endnu ikke ved, hvor meget af hverken båd eller grav, der er bevaret. Man har alene radarens bud på, hvad der gemmer sig under jorden. Og det er meget muligt, at båden er dårligt bevaret.
”Jorden i det her område er ikke specielt god i forhold til konservering af organiske materialer, og det mest sandsynlige er, at det bare er negle og metalliske objekter, som er tilbage,” fortæller Jani Causevic til mediet Live Science.
Det er ikke første gang, der gøres interessante arkæologiske fund i området omkring Kvinesdal i det sydlige Norge. Stedet er kendt som et af de største gravfelter fra vikingetiden og jernalderen. Indtil for 150 år siden fandtes en række gravhøje i området omkring Kvinesdal fordelt på en flere hundrede meter lang strækning. På grund af nye metoder i landbruget er der dog ingen tilbage i dag.
Det har ikke været muligt for arkæologer at bestemme, præcis hvor mange gravhøje, der tidligere fandtes i området, men ud fra de bevarede fund har det været muligt at fastslå, at gravfeltet var i brug for mellem 2000 og 1500 år siden. Desuden peger fund på, at de begravede tilhørte de højere samfundslag, skriver Niku.
Bådgravene knyttes som ofte til en særlig gravskik, som var populær i kystsamfund i den tidligere jernalder og vikingetiden. Både i dagens Norge og i andre lande. Sammenlignet med andre fund er båden ved Kvinesdal umiddelbart stor.