Arne-pensionen var det store politiske slagnummer, som i 2019 bragte Socialdemokratiet til regeringsmagten. Budskabet i valgkampen dengang var, at der var brug for endnu en tilbagetrækningsordning for mennesker, der var nedslidte efter mange år på arbejdsmarkedet. Bryggeriarbejder Arne Juhl personificerede kampagnen og kom til at lægge navn til den ordning, S-regeringen fik igennem i 2020. Mere formelt blev den kaldt "retten til tidlig pension."
Nu har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø undersøgt, hvordan fire forskellige grupper, der har trukket sig fra arbejdsmarkedet, oplever deres eget helbred. Det drejer sig om folk på efterløn, tidlig pension, seniorpension og førtidspension.
Undersøgelsen viser, at mens flertallet af seniorpensionister og førtidspensionister føler, at de i høj eller meget høj grad er nedslidte, gælder det samme kun for et lille mindretal af efterlønsmodtagere og modtagere af tidlig pension (Arne-pension).
Mere præcist svarer 15 procent af kvinderne og 21 procent af mændene på tidlig pension, at de i høj eller meget høj grad er fysisk nedslidte. Adspurgt til deres psykiske helbred, svarer endnu færre, at de føler sig nedslidte.
Fire ud af ti forklarer, at de er gået på tidlig pension eller efterløn for at få mere tid til familie og venner og for selv at kunne bestemme, hvad de vil foretage sig.
Tallene er vand på møllen for især de borgerlige partier, som mener, at Arne-pensionen reelt aldrig har været en ordning for de nedslidte. De kritiserer den for at trække arbejdskraft væk fra arbejdsmarkedet, som i høj grad har brug for, at flere fortsætter. Fra erhvervslivets organisationer lyder samme klagesang.
Pointen er imidlertid, at ordningen reelt aldrig blev designet til nedslidte. Godt nok argumenterede Socialdemokratiet for, at den skulle være det, men økonomisk set har seniorpensionen hele tiden været Arne-pensionen klart overlegen. Den første skal man visiteres til, og den giver modtageren omkring 5000 kroner mere om måneden end den sidste. Derfor er det logisk, at arbejdsmarkedets mest nedslidte er endt på seniorpension eller førtidspension og i langt mindre grad på Arne-pension.
I dag modtager 10.900 personer den, og det er dermed den klart mindste af de fire tilbagetrækningsordninger. Det er også færre, end regeringen selv forventede, da den blev indført. Til sammenligning får 237.272 personer førtidspension, 39.652 efterløn og 23.821 seniorpension.
I sig selv er det noget rod, at man har fire forskellige tilbagetrækningsydelser for ældre, som endnu ikke har nået folkepensionsalderen - det har også SVM-regeringen erkendt. Ifølge regeringsgrundlaget er planen derfor, at seniorpension og retten til tidligere pension skal fusioneres til én ordning med to indgange. Arne plus-ordningen, kaldte statsminister Mette Frederiksen (S) den ved præsentationen af regeringsgrundlaget i november. Den skulle indeholde en rettighedsbaseret ydelse samt en ydelse, man visiteres til. Begge skal kunne opnås tre år før pensionsalderen.
Desuden vil regeringen afskaffe den nuværende seniorjobordning.
Endnu er der ikke kommet noget konkret forslag, og det kommer tidligst til næste folketingsår. Allerede nu er der i fagbevægelsen og ældreorganisationerne stor bekymring for, hvad forslaget kommer til at betyde, især for kommende seniorpensionister. Det vil sige for de ældre, der i dag er så nedslidte, at de skal visiteres til at kunne trække sig tilbage.
Regeringen har lagt op til, at ydelsen for begge grupper skal være på omkring 15.000 kroner om måneden. Hvis det ender sådan, kan Arne-pensionister glæde sig over at få 1000 kroner mere om måneden, end de ville få med den nuværende ordning. Til gengæld vil fremtidens seniorpensionister få næsten 5000 kroner mindre om måneden, end de ville få i den gældende seniorpension.
Hertil kommer for nogle en lavere boligstøtte, da seniorpensionister i dag modtager boligstøtte efter andre regler og højere satser end Arne-pensionister. Mest bekymret er man dog for, at Arne Plus-pensionen tidligst skal kunne tilkendes tre år før folkepensionsalderen. Det er en halvering i forhold til de nuværende ordninger, som kan tilkendes helt op til seks år inden folkepensionen.
Men bliver Arne Plus-pension overhovedet til noget?
Regeringen har flertal alene, men vil den overholde de normale spilleregler på Christiansborg om ikke at bryde tidligere indgåede forlig, skal den nærmest have hele Folketinget med sig, før en ny tilbagetrækningsordning kan vedtages.
Bag seniorpensionsordningen stod nemlig i 2019 de fleste borgerlige partier og De Radikale, mens Arne-pensionen i 2020 blev vedtaget af S-regeringen med støtte fra venstrefløjen og Dansk Folkeparti.
Venstrefløjen er voldsomt imod de forringelser af seniorpensionen, der ligger i regeringens forslag, og hverken De Konservative eller Liberal Alliance vil forbedre forholdene for Arne-pensionister.
Med den nye undersøgelse, der viser, at de tidligt pensionerede ikke føler sig særligt nedslidte, har de borgerlige politikere fået et ekstra argument for, at man ikke bør gøre ordningen mere fordelagtig for dem, der er i stand til at arbejde, og som ikke er nedslidte.
Så nemt bliver det ikke at forene de fleste af Folketingets partier om en ny tilbagetrækningsordning. Især ikke, hvis man samtidig vil opnå at få 2400 personer ekstra ud i arbejdsstyrken, som er regeringens egentlige mål med øvelsen.
31.3.2023, kl. 13.38: Præcisering: Der var tidligere i artiklen refereret til en oplysning fra Ældre Sagen vedrørende boligstøtten for tidligt tilbagetrukne, men da udsagnet kunne misforstås, er det nu præciseret.
Dette er en politisk analyse.