Asiater oplever racisme på grund af coronakrisen

I Danmark og resten af verden er der beretninger om stigende racisme mod asiatisk udseende mennesker på grund af coronakrisen. Samtidig beskyldes Kommunistpartiet i Kina for at bruge Vestens fokus på identitetspolitik som et skjold mod kritik af landets håndtering af virusudbruddet

Mange med asiatisk etnicitet verden over har haft oplevelser med både fysiske og verbale overfald - det gælder ikke mindst i Danmark. Det diskuteres nu blandt andet, om mediernes behov for at give Kina skylden for udbruddet er en del af årsagen. På billedet fra Kina bliver får en kvindelig beboer i Wuhan tjekket sin temperatur af myndighederne.
Mange med asiatisk etnicitet verden over har haft oplevelser med både fysiske og verbale overfald - det gælder ikke mindst i Danmark. Det diskuteres nu blandt andet, om mediernes behov for at give Kina skylden for udbruddet er en del af årsagen. På billedet fra Kina bliver får en kvindelig beboer i Wuhan tjekket sin temperatur af myndighederne. Foto: Hector Retamal/AFP/Ritzau Scanpix.

Da Benjamin Kyoo Dysager forleden holdt en rygepause på sit job fik han øjenkontakt med to mænd, der gik forbi og talte om coronavirussen. Den ene henvendte sig til Benjamin Kyoo Dysager, der er adopteret fra Korea og sagde:

”Du må da vide meget om emnet.”

Dette er blot ét blandt en lang række oplevelser, Benjamin Kyoo Dysager har haft af at være udsat for racisme siden coronavirussens udbrud, skriver han i et indlæg i Politiken. Tidligere havde han af og til stødt på racisme, men i coronakrisen er den begyndt, at forfølge ham i det offentlige rum, lyder det.

Mange andre med asiatisk etnicitet verden over har haft lignende oplevelser med både fysiske og verbale overfald. Nu diskuteres det, om tonen i coronadebatten er medskyldig i det. For eksempel i et debatindlæg fra to professorer i Politiken i fredags, hvor de skrev, at mediernes behov for at give Kina skylden for udbruddet er en del af årsagen.

Samme debat foregår om USA’s præsident Donald Trump, der beskyldes for at have medansvar for den stigende racisme mod asiatisk udseende mennesker, når han insisterer på at kalde coronavirussen for ”Den kinesiske virus”.

Det mener blandt andre den amerikanske psykologiprofessor Charissa Cheah fra University of Maryland, Baltimore County. Hun leder et studie af ”coronarelateret” diskrimination af kinesisk-amerikanere og kalder præsidentens ordvalg for uansvarligt.

”I bund og grund skubber han amerikanske statsborgere med kinesisk eller asiatisk baggrund ’under bussen’ ved at ignorere konsekvenserne af det sprog, han bruger,” siger hun til The Washington Post.

Og fra mere officielle kinesiske kanaler er der også kritik af Donald Trumps sprogbrug. I en leder fra statslige nyhedsbureau i Kina, Xinua, lød det for eksempel om det, at den amerikanske præsident siger ”Den kinesiske virus”.

”At bruge racistiske og xenofobiske kaldenavne for at skyde skylden for udbruddet på andre lande tjener kun det formål at afsløre afsenderens uansvarlighed og inkompetence.”

Det citat faldt kommentatoren Shadi Hamid for brystet, da han skrev en kommentar i det amerikanske magasin The Atlantic om, hvad Kina gør for at afværge kritik. Han mener, at Kina bruger identitetspolitik som et skjold til parere kritik af landets håndtering af coronaudbruddet, som i manges øjne var katastrofal.

”At høre kinesiske talspersoner bruge argumenter om racisme og fordomme er en lille smule surrealistisk, når man tænker på, at det er et regime, der har smidt en million muslimer og etniske minoriteter i ’genopdragelses’-lejre,” skrev han i The Atlantic med henvisning til nyligt etablerede lejre i Kinas vestlige Xinjiang-provins, der har mødt fordømmelse verden over.

Men det virker ikke sandsynligt, at Kina bruger beskyldninger om vestlige racisme som en strategi, mener Mette Thunø. Hun er lektor i kinastudier ved Aarhus Universitet, og har svært ved at forestille sig, at Kommunistpartiet skulle have brugt Vestens fokus på identitetspolitik strategisk.

”Det vil jeg sige nej til. Hvis du anskuer det med europæiske eller amerikanske briller, kan de kinesiske reaktioner virke lidt følsomme, når de tager så meget anstød af, at man giver Kina skylden for udbruddet. Men man er nødt til at tage Kinas historie med i betragtningerne, og når man gør det, vil man vide, at kineserne stadig kan føle sig trådt under fode af Vesten på baggrund af europæernes voldsomme angreb på Kina i slutningen af 1800-tallet og som endte med at kineserne måtte opgive Hongkong til England,” siger hun.

Hun tilføjer, at den identitetspolitiske dagsorden, som vinder frem i Europa og USA med fokus på marginaliserede grupper, og hvordan de bliver undertrykt, ikke har nogen gang på jord i Kina.

”Derfor vil det ikke give mening, hvis Kinas politiske elite pludselig skulle begynde at bruge den slags argumenter for at skabe et billede af, at der er racisme mod kineserne. Virkeligheden er jo, at der er mange veldokumenterede eksempler i Europa og USA på en stigende racisme mod asiatisk udseende mennesker på grund af coronavirussen, så jeg tror slet ikke, at Kinas Kommunistiske Parti har noget behov for at skabe det,” siger hun.