Astrid Siemens Lorenzen, 20 år, skal vise, hun er glad, ellers antager folk det modsatte. Det udtalte hun i et interview med Kristeligt Dagblad i 2018, men i dag modbeviste hun mange af de fordomme, hun har brugt meget af sit liv på at kæmpe mod.
For Astrid Siemens Lorenzen har cerebral parese, spastisk lammelse, og kan hverken tale, gå eller frivilligt bevæge sine lemmer i øvrigt. Alligevel blev hun mandag student fra Sønderborg Statsskole efter fem års gymnasiegang og med et karaktergennemsnit på 12,3.
Det er en milepæl, der har betydning ikke kun for hende selv, men potentielt for andre personer, der har et handicap, mener hun. For hendes oplevelse er, at et handicap ikke kun spænder ben for, hvad en person med handicap kan udrette. Personer med handicap bliver også bremset af, hvad andre personer tror, man kan udrette – og hendes eksempel viser, at folk ofte tager fejl:
”Vi kan også uddanne os på trods af forhindringer, og vi er ikke vores handicap,” skriver hun ved hjælp af en øjenstyret computer til Kristeligt Dagblad.
Astrid Siemens Lorenzen har ofte følt sig i kamp mod en almindelig opfattelse af, at hun nok er dum, grim og trist, og det er ”stressende. Det er stressende, når jeg altid skal bevise, at jeg er klog nok,” sagde hun til Kristeligt Dagblad i 2018.
Man kan også stille spørgsmålet: Hvem ville ethvert andet menneske være, hvis ingen ser alt det, man ved, at man er selv?
Og Astrid Siemens Lorenzen er netop klog. Alligevel var det tæt på, at hun ikke fik lov at tage den studentereksamen, hun i dag beviste, at hun var egnet til udover det sædvanlige:
”Ingen andre i Danmark har gennemført gymnasiet med en talecomputer, hvorfor UU-vejlederen [ungdommens uddannelsesvejledning, red.] erklærede mig ikke-uddannelsesparat, og det første gymnasium, hvorpå jeg søgte optagelse, afviste mig,” skriver hun til Kristeligt Dagblad.
Dengang skrev hun ned i en tekst, hvordan afslaget rev tæppet væk under alt, hun mente, hun var, og som hun håbede, hun skulle bruge sit liv på:
”Jeg var lige ved at sprænges af en mærkelig følelse af angst... En angst for, at min fremtid var dømt sort og uden nogen form for udvikling af min faglighed.”
Nu er det kun få minutter siden, hun fik huen på, da Kristeligt Dagblad taler med hendes søster i telefonen og træffer aftale om et interview i anledning af milepælen. Hun smiler, så hun ikke kan beherske det, siger Emma Siemens Lorenzen.
Selv skriver Astrid Siemens Lorenzen:
”Det her betyder utrolig meget for mig, fordi det er adgangsbillet til en videregående uddannelse på universitetet. Min studentereksamen viser, at man kan opnå sine målsætninger, når man har de rette betingelser trods et omfattende handicap. Det er en sejr for alle personer med handicap, som ønsker at uddanne sig.”
Omstændighederne har været specielle på grund af corona de sidste måneder, hun gik i gymnasiet. Alligevel har Astrid Siemens Lorenzen følt sig i sync med livet, præcis som hun plejer at gøre det, når hun får lov at bruge sit hoved.
Hun dimitterer fra gymnasiets biotek-linje med matematik, fysik og bioteknologi på a-niveau. Om to uger flytter hun til København, hvor hun har søgt om optagelse på fysik-studiet på Københavns Universitet og kvantitativ biologi og sygdomsmodelling på Danmarks Tekniske Universitet. Hun planlægger at begynde sine studier til september.