Statsminister Mette Frederiksen (S) lancerede i nytårstalen et meget vidtgående opgør med den omfangsrige regulering, så ældreområdet kan starte helt forfra. Social- og ældreminister Astrid Krag (S), har regeringen nogle beregninger på, hvor meget tid medarbejdere bruger på dokumentation?
Der blev lavet en kulegravning for et par år siden, der viste, at de medarbejdere, der bruger tiden sammen med de ældre, i snit anvender otte procent af arbejdstiden på dokumentation og journaler. Derudover kommer al den tid, der bliver brugt i styringen af ældreplejen. Det er denne samlede mængde af tid, vi skal have vendt om, så der bruges mere tid hos borgeren.
Vi mener, at vi skal begynde forfra på ældreområdet med et blankt stykke papir og finde ud af, hvor få krav om styring og regulering, vi kan stille. Det sker ud fra en erkendelse af, at vi kun kan bruge tiden en gang. Hver gang, der skal dokumenteres, så går tiden fra den ældre.
Politikerne har talt om afbureaukratisering i 40 år, og i den tid er der blevet flere regler. Så hvorfor skulle det lykkes denne gang?
Der er ingen vej udenom. Vi skal lykkes denne gang. Derfor går vi også anderledes til værks end tidligere, hvor man har fjernet en regel hist og pist. Vi vil begynde med det blanke papir. Vi vil lave en lovgivning baseret på værdier som selvbestemmelse, valgfrihed og tryghed, og så lægger vi så lidt styring oven på det som muligt. Det er fagligheden og mødet med den ældre, der skal være kernen og ikke et skema eller en liste.
Der klages over mange forskellige hjælpere hos de ældre og manglen på veluddannet og engageret personale. Er det ikke en illusion at tro, at tingene kan løses ved forenkling af regler?
Jeg mener, det bør være en central værdi, at en medarbejder siger til den ældre: ’Vi ses i morgen.’ De udfordringer, vi har i forhold til rekruttering, skyldes også vilkårene. Jeg mødte en medarbejder, der sagde: ’Jeg føler, at jeg møder ind til en liste. Det er ikke mine øjne og ører, jeg skal bruge.’ Når det kendte ansigt ikke er der, så er det et udtryk for, at vi har prioriteret forkert.
Det er afgørende, at medarbejdere kan give beskeder til hinanden i en journal. Så kan vi undvære dokumentation?
Det er vigtigt, at medarbejdere kan give beskeder til hinanden, men jeg hører alt for ofte, at man skal bruge meget tid på at dokumentere opad i systemet. Vi har eksempler på medarbejdere, der dokumenterer det samme tre til fire gange. Det er ikke fordi, der slet ikke skal være nogen kommunikation. Men jeg tror, der er meget at hente ved at frigive ressourcer fra den omfattende registrering og kontrol. Man har i alt for mange år troet, at man kunne styre ældreplejen som en fabrik.
Kritikere siger, at mindre regelstyring kan betyde, at hjælpen til den ældre kommer til at afhænge af, om den enkelte borger er god til at råbe op?
Det er klart, at vi skal have en ældrepleje, der hjælper de mest svækkede med deres behov. Men vi må spørge, om de ældre og deres pårørende hellere vil have dokumentation, der kan bruges i en klagesag. Eller om de vil mere tid til den ældre. Vil man helst have skemaer for væskeindtag og BMI eller at det er en kendt medarbejder, som kommer ind ad døren.