Asylaftale udfordrer flygtninges krav på bolig

Regeringens straksindgreb på asylområdet vil gøre det endnu vanskeligere at finde boliger, som flygtninge har råd til at bo i, lyder det fra kommunerne

Jeg vil opfordre kommunerne til at bruge alle de muligheder, de har for at finde boliger. Det er i øvrigt nogle muligheder, vi har forbedret i løbet af foråret. Blandt andet ved at ændre på almenboligloven og planloven, så flere kan bo i samme lejlighed, og det er blevet muligt at bygge barakker, siger Inger Støjberg (V) om udfordringerne med at finde bolig til flygtninge. Arkivfoto Foto: Sophia Juliane Lydolph

Det har længe været en vanskelig opgave for landets kommuner at finde tag over hovedet til de mange asylsøgere, der strømmer til Danmark.

Men med regeringens nye asylaftale ser den udfordring nu ud til at blive endnu større. Aftalen, som partierne i den borgerlige blok blev enige om i sidste uge, sænker en række ydelser til flygtninge og indvandrere, som kommer til Danmark.

På længere sigt er det ambitionen, at reglen også skal gælde udlændinge, der allerede er i Danmark, men ikke opfylder opholdskravet. Stramningerne betyder blandt andet, at man vil erstatte kontanthjælpen med en integrationsydelse på SU-niveau.

Dermed bliver indkomsten for denne gruppe næsten halveret, og det vil for mange flygtninge betyde, at det bliver svært at finde en bolig, som de har mulighed for at betale, lyder det fra borgmester Jacob Bundsgaard (S), formand for Kommunernes Landsforenings arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg.

”Der er ingen tvivl om, at det med en meget kraftig reduktion i ydelsen vil blive endnu vanskeligere for kommunen at finde passende boliger til flygtninge.

Siden 2007 er antallet af boliger til en husleje under 3000 kroner faldet med 55 procent i Danmark,” siger Jacob Bundsgaard og understreger, at det ikke er muligt at give flygtninge et huslejetilskud fra en anden kommunal pengekasse.

”En løsning kan være at indlogere dem i barakker. Ellers vil det blive på campingpladser, hostels og den type af indlogeringer.

Målet vil fortsat være at finde en permanent bolig med de midler, de har,” siger han.

Ole Pass er socialdirektør i Rødovre Kommune og betegner boligsituationen som ”det tungeste problem” i den nye asylaftale.

Han fortæller, at asylsøgere, der som en konsekvens af den nedsatte ydelse kommer til at stå boligløse i hans kommune, ikke vil kunne få et tilskud til huslejen fra en nødpengekasse.

”Der er ikke nogen kattelem til supplerende ydelser. Vi må hjælpe dem ved at tænke i helt utraditionelle baner. De skal leve for en SU-ydelse, og det betyder, at de ligesom mange andre studerende må indgå i bofællesskaber,” siger Ole Pass, der kalder det en ”rigtig vanskelig situation”.

Den nye integrationsydelse minder i høj grad om VKO-regeringens starthjælp, som blev indført i 2002.

Efterfølgende har Rockwool Fondens Forskningsenhed i en rapport konkluderet, at de pågældende rådighedsbeløb for enlige flygtninge var så lave, at de nærmede sig ”absolut fattigdom”.

For par med børn påpegede rapporten, at der ”lige præcis var råd til at bo og spise, men altså ikke til noget som helst andet”.

Torben Tranæs er forskningsdirektør i Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, (SFI), og var en af dem, der stod bag rapporten.

Han forklarer, at boligproblemet i 00'erne dog var mindre, fordi der kom langt færre asylsøgere, end der gør i dag.

”I midten af oo'erne var tilstrømningen nede omkring 1500 mennesker om året. Dengang lykkes det kommunerne at finde billigere boliger.

Men med den stigning, vi har set de sidste år, er mulighederne for at finde boliger blevet vanskeligere. Situationen er en helt anden nu,” siger han.

Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V) erkender, at der er et kæmpe pres på kommunerne lige nu med at tage imod så mange flygtninge.

Men hun siger, at Folketinget allerede har skabt flere fleksible muligheder for at oprette midlertidige indkvarteringssteder for flygtninge.

”Jeg vil opfordre kommunerne til at bruge alle de muligheder, de har for at finde boliger. Det er i øvrigt nogle muligheder, vi har forbedret i løbet af foråret.

Blandt andet ved at ændre på almenboligloven og planloven, så flere kan bo i samme lejlighed, og det er blevet muligt at bygge barakker,” siger hun og pointerer, at der i den nye aftale er taget højde for, at man forsat vil kunne søge boligstøtte og særlig støtte, hvis man har meget høje boligudgifter.

Den nye integrationsydelse vil faktisk betyde, at nogle flygtninge kan få en højere boligstøtte end tilfældet var med det gamle ydelsesniveau. Men ifølge Ole Pass er det langt fra tilstrækkeligt.

”En højere boligstøtte vil kun være et lille plaster på såret. Det løser ikke problemet. Hvis man har omkring 6000 kroner til sig selv om måneden, så kan man hurtigt regne ud, at huslejen vil snuppe det meste af beløbet,” siger han.

Ifølge integrationsordfører for Dansk Folkeparti Martin Henriksen er der tid til, at flygtningene kan indstille sig efter de nye økonomiske vilkår.

”Hvis det bliver et meget stort problem at finde en ny bolig, kan vi altid arbejde for, at de kommer tilbage til asylcenteret og bor der, indtil vi har mulighed for at sende dem hjem.

Mange mennesker oplever, at deres økonomi ændrer sig af forskellige årsager, og så må de indrette sig efter det. Det må mennesker med flygtningebaggrund også,” siger han.