Asylsøgende børn går ofte alt for længe i asylskole. I en klasse på Kongelunden Asylcenter har over halvdelen af børnene gået i asylcentrets særlige skole i mellem fire og seks år.
Ifølge asylskolernes kontrakt med Udlændingestyrelsen skal undervisningen ellers "i indhold og omfang svare til den undervisning, der tilbydes tosprogede elever i den danske folkeskole." De tosprogede elever må ifølge loven højst gå to år i en modtageklasse, inden de får en plads i en almindelig folkeskoleklasse. Den situation er fuldstændig uholdbar, mener Børnerådet.
– Det kan ikke være rigtigt, at man skal gå i modtageklasse så længe, fordi de faglige forhold der ikke er tilstrækkelige. Det er derfor, at der er bygget en begrænsning ind i loven, siger cand.jur. Søren Gade Hansen, der er konstitueret sekretariatschef i Børnerådet.
Han bakkes op af lærer Vicky Würtz, der har arbejdet fem år på et asylcenter i Randers.
– Børnene, som går flere år i asylskolen, mister gejsten og troen på at få en fremtid. Asylbørn ved, at de ikke får en eksamen og ofte ikke får lært nok. Hvis de skal sendes tilbage, er de måske faldet uden for deres skolesystem, og hvis de får ophold i Danmark, har de heller ikke lært nok til at kunne tage en ungdomsuddannelse, siger hun.
Ulla Danstrøm, der tidligere har arbejdet som undervisningskonsulent for asylbørn i Dansk Røde Kors, mener også, at situationen er uholdbar.
– Det er fuldstændig vanvittigt, for de får slet ikke de faglige udfordringer, de skal have, når de går i asylskole i så lang tid. De står i stampe i en periode, hvor de er i gang med at tilegne sig en grundlæggende viden, som de skal bygge videre på resten af deres liv, siger hun.
Ulla Danstrøm understreger, at ansvaret for den lange tid, børnene tilbringer i asylskolerne, ikke ligger hos asylcenterskolerne:
– Ansvaret for kontraktbruddet ligger hos regeringen, for det er dem, der må sørge for, at de asylsøgende børn ikke er i skolerne i mere end to år.
Men kritikken om kontraktbrud preller af på Udlændingestyrelsen. Annedorte Elklit, der er kontorchef med ansvar for de asylsøgende børns skolegang, mener ikke, at loven gælder for asylsøgende børn.
– Man kan jo diskutere, hvad det betyder rent juridisk, at undervisningen "skal svare til" den undervisning, tosprogede børn får i folkeskolen.
Hun henviser til, at reglerne også gør det op til asylskolerne at vurdere, om det er gavnligt for børnene at blive undervist i mere end to år på asylskolerne.
Asylchef i Dansk Røde Kors, Jørgen Chemnitz, mener ikke, at loven om maksimalt to års modtageklasse kan være gældende for undervisningen af asylsøgende børn.
– Det kan jeg ikke forestille mig, at den gør. Men hvis børnene går flere år i skole, bør man da forsøge at få dem ud i folkeskolen, siger Jørgen Chemnitz, der har ansvaret for fire ud af seks asylskoler i Danmark.
schnabel@kristeligt-dagblad.dk
Læs mere under Danmark
Asylsøgerbørn i skolealderen
Ud af de i alt 376 asylsøgende børn i skolealderen har 45 børn opholdt sig i Danmark i mere end to år.
Der findes ingen tal hos Udlændingestyrelsen for, hvor mange børn der har gået i asylskole i mere end to år.