Asyllæger skal kigges i kortene

Kravene skærpes til lægeerklæringer om flygtninge, der søger humanitært ophold

- Lægeerklæringer, der gør flygtninge mere syge, end de i virkeligheden er, skal stoppes. -
- Lægeerklæringer, der gør flygtninge mere syge, end de i virkeligheden er, skal stoppes. - Foto: Martin Rasmussen Denmark

Lægeerklæringer, der gør flygtninge mere syge, end de i virkeligheden er, skal stoppes.

Det er en del af baggrunden for, at regeringen og Dansk Folkeparti skærper kravene til lægernes vurderinger i den nye udlændingeaftale, som parterne enedes om mandag aften.

Det oplyser Peter Skaarup, næstformand i Dansk Folkeparti.

– Vi har kunnet konstatere, at der måske er gået lidt for meget samlebåndsprodukt i de her erklæringer, som jo har stor betydning – de kan være afgørende for, om man får humanitær opholdstilladelse eller ej, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

I dag er et af problemerne med lægeerklæringerne ifølge Peter Skaarup, at for mange af dem er mangelfulde. De indeholder simpelthen ikke de oplysninger om for eksempel diagnose og behandlingsbehov, som myndighederne har brug for i vurderingen af, om en person skal have humanitær opholdstilladelse eller ej.

Som konsekvens bruger myndighederne uforholdsmæssig meget tid på at indhente de manglende informationer, og det forlænger sagsbehandlingstiden. Derfor er det nu meningen, at Integrationsministeriet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen skal udarbejde en liste med oplysninger, som for fremtiden skal være indeholdt i erklæringer fra læger, psykiatere og psykologer.

Det skulle samtidig give udlændingemyndighederne tid til i flere sager end i dag at dobbelttjekke troværdigheden af lægeerklæringerne ved at indhente en såkaldt "second opinion", altså en anden læges vurdering, oplyser Peter Skaarup.

– Internt i lægeverdenen har der været kritik af, at der gik for meget samlebånd i lægeerklæringerne med henblik på at få humanitært ophold. Der synes vi, at det er vigtigt at kvalitetssikre lægeerklæringerne, så de ikke bare er noget, man kan bestille i en automat, siger han med henvisning til en heftig debat i lægekredse i november 2007.

Daværende psykiater ved Dansk Røde Kors, Eric Schaumburg, anklagede dengang i en kronik i Ugeskrift for Læger unavngivne lægekolleger for i deres lægeerklæringer at gøre asylansøgere mere syge, end de i virkeligheden var, og dermed underminere lægeerklæringernes troværdighed.

Men sådan forholder det sig ikke, mener formanden for Lægeforeningens etiske udvalg, Poul Jaszczak.

– Jeg tror ikke, at der er nogen læger, der snyder med en erklæring, siger han.

I stedet mener Poul Jaszczak, at nogle læger i højere grad end andre lever sig ind i deres patienters livssituation, sygdom og problemer – uanset om det er flygtninge eller andre – og at den empati "også giver sig udtryk i den måde, de skriver erklæringerne på".

– Og det kan jeg ærlig talt ikke se problemet i, siger Poul Jaszczak, der umiddelbart er positivt indstillet over for den nye "kvalitetssikring", som skal gøre lægeerklæringerne mere fyldestgørende.

Poul Jaszczak bifalder som udgangspunkt også tanken om, at flere lægeerklæringer underkastes en second opinion, "hvis ikke det bruges til at mistænkeliggøre en erklæring, men til at komplementere den".

– Men hvis vi skal have to læger til at skrive hver deres erklæringer, synes jeg, at vi nærmer os en situation af mistænkeliggørelse af den ene af dem. Og det synes jeg ikke er fair, siger han.

Ophavsmanden til lægernes interne debat, Eric Schaumburg – nu klinikchef for Psykiatrisk Center i Helsingør – er enig i, at second opinions ikke skal bruges til at mistænkeliggøre hinanden.

– Men jeg synes, at vi helt generelt skal bruge second opinions meget mere. Vi skal være så faglige, at vi sagtens kan kigge hinanden i kortene og afklare eventuelle faglige usikkerheder, uden at der ikke er nogen problemer i det, siger han.

agger@kristeligt-dagblad.dk