Det startede med et mystisk og hemmelighedsfuldt besøg i Rwanda, der pludselig havde udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) som gæster.
Siden er spekulationerne kun blevet kraftigere: Skal Rwanda lægge grund til regeringens prestigeprojekt om et dansk modtagecenter til asylbehandling uden for Europa?
En nyligt offentliggjort aftale mellem de to lande om et tættere samarbejde, hvori asylbehandling i et land uden for Europa indgår, har kun gjort mistanken stærkere, men det er endnu ikke bekræftet.
Ifølge Mattias Tesfaye skal det land, der ender med at skulle huse et modtagecenter - såfremt det lykkes at finde et - overholde menneskerettigheder.
Men det behøver ikke være et "demokrati, som vi forestiller os det", har han sagt, og Rwanda kan da heller ikke sammenlignes med vestlige demokratier, siger Simon Turner, lektor på Saxo-Instituttet på Københavns Universitet, hvor han forsker i blandt andet Rwanda.
- Der er rigtig meget respekt regionalt for, at Rwanda kan stå på egne ben. Men det kan jo også gå hen og blive et figenblad for at bryde menneskerettigheder og ytringsfrihed. At man siger, at man har en anden form for demokrati i Afrika, siger Simon Turner.
Ifølge lektoren er Rwanda faktisk ikke engang et rigtigt demokrati. Simon Turner kalder Rwanda et meget militært land, som styres stramt.
Han nævner tilfælde, hvor folk er forsvundet eller sat i fængsel for korruption, men hvor det meget vel kan være, at de blot har været for kritiske over for regimet.
Forslaget, der skal muliggøre en helt ny retning i asylpolitikken, blev førstebehandlet torsdag. Flere partier har udtrykt stor skepsis for, om det kan lade sig gøre at finde et land, der vil huse modtagecentret.
Ikke desto mindre ser Rwanda altså ud til at ligne et varmt bud.
Hos Amnesty International Danmark peger seniorrådgiver Lisa Blinkenberg, der på flygtningeområdet blandt andet har beskæftiget sig med Rwanda, på en række kritisable forhold i landet.
- Det, vi ser af problemer nu, er manglende ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed, og at politiske modstandere bliver chikaneret.
- Vi har dokumenteret tortur og mishandling i fængslerne og beskrevet, hvordan en musiker døde i en celle sidste år, siger hun.
Rosa Lund, udlændingeordfører for Enhedslisten, har stillet en stribe spørgsmål til Mattias Tesfaye om sagen. Et af dem går på, om han anser Rwanda for at være et rigtigt demokrati.
Tesfaye har svaret, at han ikke anser det som hans opgave at definere, hvorvidt et land er et rigtigt demokrati, og det gør Rosa Lund bekymret.
- Rwanda er et land, der ikke just er kendt for at overholde menneskerettigheder og demokratiske rettigheder, siger Rosa Lund, som grundlæggende ikke mener, der er behov for et modtagecenter.
Institutionerne er sådan set på plads i Rwanda. Der er en ombudsmand, et parlament, en valgproces og flere partier.
Rosa Lund anerkender, at der er gjort markante fremskridt i de senere år.
Men det er ikke nok, mener hun, og henviser ligesom Simon Turner til, at der eksempelvis stadig er oppositionspolitikere, der forsvinder på mystisk vis.
Turner peger desuden på en episode i 2018, hvor en række flygtninge i Kibiza-lejren blev dræbt efter optøjer. Det mødte kritik fra internationale organer.
- Man skal tænke på, at Rwanda har gennemgået et folkemord og krig og forfærdelighed, og dem, der sidder ved magten nu, er gamle soldater. Sikkerhed er deres førsteprioritet, siger han.
/ritzau/