Det er torsdag morgen og dagen for udbetaling af lommepenge til de 459 asylsøgere i Asylcenter Avnstrup i det tidligere tuberkulosesanatorium i en skov 15 kilometer fra Roskilde.
Der er stille og næsten mennesketomt i receptionen, men ved middagstid forventes det store rykind.
I asylcentrets jobcenter på første sal sidder den 22-årige iraner Hossein Javaherian og skal aftale praktikforløb. Den unge ingeniør har en energisk udstråling og et stort imødekommende smil.
Han fortæller, at han er flygtet fra Iran, fordi han for et par år siden konverterede til kristendommen. Han rejste illegalt til Danmark via Tyrkiet.
Står det til den nye integrationsminister Inger Støjberg (V), skal flygtninge som Hossein i langt højere grad rejse uden om Danmark, og Integrationsministeriet vil derfor indrykke annoncer i udenlandske aviser, der blandt andet skal advare asylsøgere og menneskesmuglere om, at de sociale ydelser til flygtninge er blevet beskåret.
Annoncerne ventes klar i slutningen af august. Flere europæiske lande som Tyskland og Østrig har tidligere med held annonceret i aviser i Kosovo, fordi et stigende antal kosovarer fra det sikre Kosovo har søgt asyl, selvom de ikke er flygtninge.
Foreløbig har ingen europæiske lande dog lanceret kampagner, der skal henvende sig til krigsflygtninge fra Syrien, sådan som den danske regering blandt andet lægger op til.
Hossein tror ikke, at en annoncekampagne i en avis ville have ændret hans beslutning.
”Jeg er flygtet, fordi Iran er et supermuslimsk land. Man er nødt til at være ekstra muslim for at leve der. Jeg er i konflikt med min familie. Min far er højtstående officer. Vi flygter, fordi vi ikke kan være i vores hjemland, og mange gange er det en tilfældighed, hvor vi havner. Jeg ville til Danmark eller Tyskland. Hvis Danmark skulle gøre noget, så skulle I give penge til at afværge krig og undertrykkelse,” mener Hossein Javaherian, der bærer et kors skjult under den hvide t-shirt, fordi han ikke mener, at hans kristne tro er velset blandt alle asylsøgere på centret.
Lidt senere viser han sit værelse, som han deler med en anden iraner. Over sengen hænger et amerikansk flag.
Hossein drømmer om frihed, og han er parat til at knokle. Han hælder en række papirer ud på sengen.
Det er anbefalinger fra de talrige projekter, han har deltaget i på asylcentret. For eksempel har han været med til at male receptionen. Han kommer også i Grønnevang Kirke i Hillerød.
I asylcentrets lobby med lyse klinkegulve, røde vægge og tre elektroniske tavler, der fortæller om centrets aktiviteter, hvilke asylsøgere der har fået post, og hvilke beboere, der skal videre til et andet center, sidder 22-årige Elaha Nazir i den sorte lædersofagruppe.
Hun er på besøg i centret sammen med sin far. De skal besøge Elahas gravide svigerinde, der søger asyl i Danmark.
Elaha Nazirs familie er flygtninge fra Afghanistan, og hun har boet i Danmark i 10 år.
”Jeg tror ikke, annoncerne vil virke. Det er en stor beslutning at forlade sit hjemland. Det er der ikke nogen, der gør, medmindre de er tvunget til det. Min familie er flygtninge fra Kabul, og vi kan ikke vende tilbage. Jeg ville ikke turde gå uden for en dør i Kabul , fordi der ofte sprænger bomber,” siger Elaha Nazir.
Hendes far, der ikke ønsker at optræde med navn i avisen, nikker.
På en bænk uden for receptionen sidder den 37-årige Ozgur Dag i shorts og badesandaler. Ozgur er kurder fra Tyrkiet og tilhører den religiøse minoritet alevierne. Hans asylhistorie er kringlet.
Han fortæller, at han er kommet til Danmark via Grønland, og at han har søgt asyl i fire år. Ozgur kan ikke vurdere, om avisannoncer vil holde asylsøgere væk fra Danmark, men han finder det i orden, at den nye regering forsøger at begrænse tilstrømningen af flygtninge.
”Hvis en asylsøger lander i Bulgarien som første land, så bør vedkommende slå sig ned der,” siger Ozgur.
Inde i receptionen er fire unge mænd, to afrikanere, en syrer og en iraner, dukket op. De veksler ingen ord, men sidder alle dybt koncentreret om deres mobiltelefoner.
25-årige Ahmed Shehko er kurder fra Syrien. Han viser sit asylkort frem. Den unge elektronikingeniør er flygtet fra krigen og kom til Danmark den 25. juni i år via Grækenland og Tyrkiet. Få måneder forinden var hans kone kommet hertil.
Ahmed kan heller ikke vurdere, om avisannoncer rettet mod blandt andet syriske flygtninge vil afskrække nogen fra at vælge Danmark.
Men han forstår godt, at regeringen vil begrænse antallet af asylsøgere.
”Danmark er et lille land i Europa, og I har ret til at begrænse antallet af flygtninge,” siger Ahmed.